Kategori: Klima

Energistyrelsen slagter varmepumpebranchen

Ved at tilskrive elforbruget til varmeforsyning med individuelle varmepumper en meget høj klimabelastning, slagter Energistyrelsen varmepumpebranchen.

På den anden side står fjernvarmesektoren som uretfærdig vinder, fordi langt de fleste fjernvarmeselskaber vil kunne levere varme med en (på papiret) langt lavere klimabelastning.

Samtidig kan et fjernvarmeselskab – i strid med den hidtidige praksis fra Forbrugerombudsmanden om vildledende markedsføring – nu kalde fjernvarmen for grøn, når blot fjernvarmeselskabet er rangeret med et grønt trafiklys efter en teoretisk konstrueret trafiklysmodel.

Opgørelse af klimabelastning

Når klimabelastningen for fjernvarme og individuelle varmepumper skal sammenlignes, bruger Energistyrelsen den Generelle eldeklaration på 467 g CO2e/kWh (2021) til at bestemme CO2e-udledningen for elektricitet til at drive de individuelle varmepumper i stedet for Miljødeklarationen på 79 g CO2e/kWh (2022) for Østdanmark og 166 g CO2e/kWh (2022) for Vestdanmark.   

I sammenligningen bruges en årseffektivitet for varmepumpen på 3,25. Det betyder, at for hver kWh el varmepumpen bruger, producerer den 3,25 kWh varme.

Med anvendelse af den generelle eldeklaration, som Energistyrelsen mener, man skal bruge, vil en individuel varmepumpe producere varme med en klimabelastning på 467 g CO2e pr. kWh el / 3,25 kWh varme pr. kWh el = 144 g CO2e pr. kWh varme.   

Anvendes i stedet miljødeklarationen, som bruges i de fleste andre sammenhænge, vil en individuel varmepumpe i Østdanmark producere varme med en klimabelastning på 79 g CO2e pr. kWh el / 3,25 kWh varme pr. kWh el = 24 g CO2e pr. kWh varme.

Når Energistyrelsen siger, at den generelle eldeklaration skal anvendes fremfor miljødeklarationen, kommer en individuel varmepumpes klimabelastning til at fremstå 6 gange større.

Dermed påfører Energistyrelsen de individuelle varmepumper en helt urimelig høj og konkurrenceforvridende klimamæssig belastning, når de sammenlignes med opvarmningsformen fjernvarme

Men hvad får Energistyrelsen til at kræve anvendelse af den generelle eldeklaration til at bestemme de individuelle varmepumpers klimabelastning?

Først skal vi tilbage til 22. juni 2020, hvor det med klimaaftalen blev besluttet, at fjernvarmeselskaber skal offentliggøre oplysninger om drivhusgasemissioner fra 1. januar 2023 [1].

Rangeringsmodel for fjernvarme

Formålet var at øge forbrugerens opmærksomhed på, hvor ”grøn” [2] deres respektive fjernvarmeforsyning er.

For at implementere det i praksis udviklede Energistyrelsen en rangeringsmodel, som ethvert fjernvarmeselskab skal rangeres efter.

I rangeringen sammenlignes drivhusgasudledningen fra den lokale fjernvarme med drivhusgasudledningen fra individuelle alternative opvarmningsformer.

Rangeringen foregår efter et trafiklys, hvor rangeringsmodellens grænseværdier baseres på udledningen fra individuelle gasfyr og individuelle varmepumper. Se rangeringsmodellen i Figur 1.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Farverigt, design Automatisk genereret beskrivelse
Figur 1: Rangeringsmodellen beregnet med 200 %-metoden

Varmen fra den individuelle varmepumpe har den laveste drivhusgasemission (144 g CO2e/kWh) og fastsætter derfor den nedre grænseværdi (mellem grøn og gul), mens det individuelle gasfyr (212 g CO2e/kWh) fastsætter den øvre grænseværdi (mellem gul og rød).

Mange fjernvarmeselskaber kan deklarere varmen med en væsentlig lavere drivhusgasudledning end de 144 g CO2e/kWh og rangeres derfor med et grønt trafiklys. 

Tager man f.eks. Hovedstadsområdet, viste miljødeklarationen [3] (2022) for fjernvarme en emission på 43 g CO2e pr. kWh varme. Den ”lave” emissionsfaktor for fjernvarme skyldes den meget store andel af såkaldt CO2-neutralt brændsel på 85 % (biomasse 69 % og organisk affald 16 %).

Med en emissionsfaktor på 43 g CO2e pr. kWh varme kommer opvarmning med fjernvarme altså til at fremstå som et langt mindre miljømæssigt skadeligt valg end opvarmning med individuelle varmepumper, som med den generelle eldeklaration tilskrives en emission på 144 g CO2e pr. kWh varme.

Hvis opvarmning med individuelle varmepumper (i Østdanmark) derimod blev tilskrevet en emission efter miljødeklarationen på 24 g CO2e pr. kWh varme, ville billedet være vendt om, og denne opvarmningsform ville pludselig være et væsentlig mindre miljømæssigt skadeligt valg end opvarmning med fjernvarme. 

Varme fra et fjernvarmeselskab i Hovedstadsområdet ville ikke længere få et grønt men et gult trafiklys.

Drivhusgasudledninger for el

Det får altså nogle ret afgørende konsekvenser at bruge den generelle eldeklaration fremfor miljødeklarationen for el brugt til individuelle varmepumper.

En tilsyneladende (på papiret) høj emission for varme fremstillet på individuelle varmepumper får de individuelle varmepumper til at fremstå i et langt dårligere miljømæssigt lys og giver dermed de individuelle varmepumper – den største konkurrent til fjernvarme – en stor konkurrence- og markedsføringsmæssig ulempe overfor opvarmningsformen fjernvarme.

Inden vi kommer frem til, hvad der får Energistyrelsen til at kræve anvendelse af den generelle eldeklaration til at bestemme de individuelle varmepumpers klimabelastning, skal vi lige runde, hvad der ligger bag de to metoder, den generelle eldeklaration og miljødeklarationen, som drivhusgasudledningerne for elektricitet på opgøres efter.

Den generelle eldeklaration

For el, der produceres i Danmark af vedvarende energi – f.eks. fra vindmøller – bliver der udstedt såkaldte oprindelsesgarantier/certifikater [4], som leveres til en (ikke-fysisk) markedsplads for grøn elproduktion. Certifikaterne kan handles frit på det europæiske marked og er et bevis på, at en vis mængde el er produceret på vedvarende energi i Danmark på et tidspunkt, som er højst et år siden.

Den generelle eldeklaration udgør i det væsentlige sammensætningen af den elproduktion, der er tilbage, når elproduktion solgt på oprindelsesgarantier/certifikater, er trukket ud.

En stor del af elproduktionen fra f.eks. vindmøller eller andre vedvarende energikilder bliver dermed ”brugt” på certifikatmarkedet og indgår således ikke i beregningen af den generelle eldeklaration. Tilbage til beregningen står en lille dansk fortrinsvis ikke-VE-produktion (særligt kul og naturgas), som kun dækker en mindre del af det danske elforbrug samt import af et samlet miks af overskudsproduktion (fortrinsvis kul, olie og atomkraft) fra EU-landene svarende til det resterende danske elforbrug.

Den generelle eldeklaration er dermed en økonomisk konstruktion, der baserer sig på handel med oprindelsesgarantier og som ikke rigtig fortæller noget om, hvordan den el, der rent fysisk kommer ud af stikkontakten, er produceret. 

Den generelle eldeklaration bliver beregnet efter produktionsfordelingen i Figur 2 [5], hvor relativt meget el er baseret på kul, naturgas og olie, og drivhusgasudledningerne for den generelle eldeklaration bliver derfor temmelig høj sammenlignet med miljødeklarationen.

I 2021 (seneste år med data for 200 %-metoden) var drivhusgasudledningen 467 g CO2e pr. kWh el for den generelle eldeklaration.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, diagram, cirkel Automatisk genereret beskrivelse
Figur 2: Brændselsfordeling ved salg af elektricitet i Danmark i 2021 opgjort efter den generelle eldeklaration
Miljødeklarationen

Miljødeklarationen omfatter al dansk elproduktion. Desuden forbeholdes dansk produktion til dansk forbrug, og import indregnes kun i timer, hvor Danmark ikke teoretisk er selvforsynende.

Dermed giver Miljødeklarationen det bedste billede af den teoretiske grad af selvforsyning. Miljødeklarationen er derfor primært en målestok for, hvor langt Danmark er i forhold til den ”grønne” omstilling af el, og integration af vedvarende energi (VE). Miljødeklarationen er tidligere benyttet som deklaration for den reelle strøm i stikkontakten, men nu anbefales brug af den såkaldte timedeklaration.

I 2022 var drivhusgasudledningen for el forbrugt i Østdanmark og Vestdanmark henholdsvis 79 g CO2e/kWh og 166 g CO2e/kWh i miljødeklarationen for 200 %-metoden.

Hvorfor anvendes den generelle eldeklaration til individuelle varmepumper?

Men hvorfor er den generelle eldeklaration anvendt til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper?

Begrundelsen for at anvende den generelle eldeklaration er iflg. Energistyrelsen, at den tager højde for handel med oprindelsesgarantier, hvilket er et krav, jf. den EU-retslige forbrugerlovgivning, når forbrugeroplysninger offentliggøres [6].

Jeg mener ikke, at Energistyrelsens begrundelse for brug af den generelle deklaration er relevant i denne sammenhæng. Derfor bad jeg 11/3-23 Energistyrelsen om aktindsigt i tilblivelsen af og brug af rangeringsmodellen.  

Anmodning om aktindsigt

I anmodningen om aktindsigt var det af speciel interesse for mig at finde ud af, hvorfor den generelle eldeklaration er anvendt til beregning af CO2e-udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper, som jo udgør den nedre grænseværdi i rangeringsmodellen.

Efter at have gennemgået de udleverede dokumenter var der efter min opfattelse ikke noget i det tilsendte materiale, som belyste baggrunden for ovenstående, hvilket jeg meddelte Energistyrelsen 7/5-23 og bad igen om svar på mine spørgsmål. Jeg skrev også:

”Hvorfor bidrager Energistyrelsen til at give fjernvarme en meget stor miljømæssig konkurrencefordel i forhold til individuelle varmepumper?

En familie, der køber en individuel varmepumpe, bruger den strøm, der fysisk kommer ud ad stikkontakten. Når familien skal opgøre de CO2e-mæssige konsekvenser ved brug af varmepumpen, ser de selvfølgelig på miljødeklarationen for el. Det gør varmepumpeinstallatøren, som skal rådgive dem, også.

Det er også miljødeklarationen for el man bruger, når man skal opgøre CO2e-udledningen for driften af alle andre elektriske apparater, der sælges til en forbruger.

Anvendelse af den generelle el-deklaration til individuelle varmepumper er endda i direkte modstrid med Energistyrelsens egen hjemmeside sparenergi.dk, hvor forskellige opvarmningsformer sammenlignes. Her bruges nemlig miljødeklarationen til at tilskrive elforbruget fra individuelle luft til vand-varmepumper en udledning (https://sparenergi.dk/forbruger/varme/olie). Det betyder, at CO2-udledningen for anvendelse af en luft til vand-varmepumpe er mindre, end når der anvendes fjernvarme til opvarmning. Se figur 1. [her Figur 3]

Et billede, der indeholder tekst, diagram, skærmbillede, design Automatisk genereret beskrivelse
Figur 3: CO2-udledninger ved forskellige opvarmningsformer ifølge Energistyrelsens hjemmeside https://sparenergi.dk/

Samlet set giver det ikke mening at bruge den generelle el-deklaration ved beregning af CO2e-udledningen for den el, som medgår til at producere varme fra individuelle varmepumper. I stedet bør anvendes miljødeklarationen for el.”

7/6-23 får jeg svar fra Energistyrelsen, som skriver: ”Energistyrelsen har behandlet din anmodning om aktindsigt ved at udlevere det materiale vi har på sagen, herunder vurderingen af EU-reglerne i forhold til anvendelsen af den valgte eldeklaration. Den del kan du finde i det udleverede aktbilag med id nr. 3067112.

Herudover er det nogle interessante spørgsmål du rejser ift. Rangeringsmodellen og anvendelsen af den generelle eldeklaration i forhold til miljødeklarationen. Derfor vil vi også se nærmere på spørgsmålene, og om de giver anledning til justeringer frem mod eventuelle opdateringer af rangeringsmodellen.”

Efter min opfattelse giver aktbilag med id nr. 3067112 [7] ikke svar på mit spørgsmål om, hvorfor den generelle el-deklaration er anvendt til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper i rangeringsmodellen.

Jeg skriver herefter 9/-6-2023 til Energistyrelsen:

”Jeg mener ikke, at du svarer på mit spørgsmål – heller ikke ved at henvise til aktbilag med id nr. 3067112.

Jeg må derfor gentage mit spørgsmål: 

1) Hvorfor er den generelle el-deklaration anvendt til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper i rangeringsmodellen?

Aktbilag med id nr. 3067112 “Vurdering af samspillet mellem oprindelsesgarantier og fjernvarmesektoren” er et notat, der afklarer fortolkningsrummet for implementeringen af VE direktivets oprindelsesgarantisystem, der d. 30. juni 2021 blev implementeret i varmeforsyningslovens (VFL) § 30 i Danmark i fjernvarmesektoren. Notatet handler om fjernvarmeselskaberne og fjernvarmebranchen. Det handler IKKE om, hvilken eldeklaration der skal bruges til beregning af udledning fra individuelle luft til vand varmepumper.

Det er min klare opfattelse, at det er miljødeklarationen, som skal bruges til at tilskrive elforbruget fra individuelle luft til vand-varmepumper en udledning. Som jeg påpeger i min forrige mail, er det også miljødeklarationen, I bruger på Energistyrelsens egen hjemmeside sparenergi.dk, hvor forskellige opvarmningsformer sammenlignes. Det giver naturligt anledning til mit andet spørgsmål, som også fremgik implicit i min forrige mail:

2) Hvorfor bruger I på jeres egen hjemmeside miljødeklarationen til at tilskrive elforbruget fra individuelle luft til vand-varmepumper en udledning, hvis I mener, at det er den generelle el-deklaration, som skal anvendes til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper?”

Jeg har – på trods af at have rykket for svar 6/7-23 og 30/8-23 – endnu ikke fået svar fra Energistyrelsen på ovenstående spørgsmål.

Dog har jeg fået mail fra Energistyrelsen 7/7-23: ”Endnu engang tak for din mail. Energistyrelsen vil meget gerne svare på dine spørgsmål, men i mangel af ressourcer grundet sommerferie, vil det først blive efter ferieperioden.”

Og mail af 1/9-23: ”Som nævnt i vores svar af d. 7. juni rejser du nogle interessante spørgsmål ift. rangeringsmodellen, og vi vil derfor også se nærmere på spørgsmålene, og om de giver anledning til justeringer frem mod eventuelle opdateringer af rangeringsmodellen. Vi har ikke haft mulighed for at se nærmere på spørgsmålene endnu.”

Fjernvarmeselskaber kalder nu varmen for grøn

Med rangeringsmodellen kan mange fjernvarmeselskaber bryste sig af at have fået et grønt trafiklys i rangeringsmodellen fremfor det gule trafiklys, de ville have fået, hvis miljødeklarationen var brugt til at deklarere elforbruget til de individuelle varmepumper.

I praksis får det endda den konsekvens, at fjernvarmeselskaber med en rangering efter det grønne trafiklys nu (igen) begynder at kalde deres fjernvarme for grøn. En praksis Forbrugerombudsmanden ellers havde stoppet med henvisning til reglerne om vildledende markedsføring.

Med det nu opfundne trafiklys var fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, som pudsigt nok har søgt stor indflydelse på tilblivelsen af rangeringsmodellen, meget hurtige til at henvende sig til Forbrugerombudsmanden.

Med henvisning til rangeringsmodellen fremførte Dansk Fjernvarme, at et fjernvarmeselskab, som får et grønt trafiklys efter rangeringen, nu bør kunne kalde fjernvarmen for grøn.

Forbrugerombudsmanden gav i afgørelse [8] af 13/2-23 Dansk Fjernvarme medhold i, at et grønt trafiklys i rangeringen giver et fjernvarmeselskab lov til at kalde den leverede fjernvarme for grøn [9].  

En konstrueret trafiklysmodel kan altså lige pludselig bruges til at kategorisere fjernvarmen som grøn.  

Nødvendige ændringer og overvejelser

Det foregående viser efter min opfattelse, at Energistyrelsens valg af den generelle eldeklaration for el til varmeproducerende individuelle varmepumper er både uretfærdig og uden meningsfuld begrundelse.

Ved at tilskrive elforbruget til varmeforsyning med individuelle varmepumper en meget høj klimabelastning, slagter Energistyrelsen de facto varmepumpebranchen.

En tilsyneladende (på papiret) høj emission for varme fremstillet på individuelle varmepumper får de individuelle varmepumper til at fremstå i et langt dårligere miljømæssigt lys og giver dermed de individuelle varmepumper – den største konkurrent til fjernvarme – en stor konkurrence- og markedsføringsmæssig ulempe overfor opvarmningsformen fjernvarme.

På den anden side står fjernvarmesektoren som uretfærdig vinder, fordi langt de fleste fjernvarmeselskaber vil kunne levere varme med en (på papiret) langt lavere klimabelastning.

Herudover medfører den konstruerede trafiklysmodel, at fjernvarmeselskaber – i strid mod den hidtidige praksis fra Forbrugerombudsmanden om miljømarkedsføring, hvor et produkt kun må kaldes grønt hvis det generelle udsagn kan dokumenteres med en livscyklusanalyse af produktet – med en rangering med et grønt trafiklys nu kan kalde fjernvarmen for grøn.

Der er behov for at adressere dette.

For det første skal rangeringsmodellens grænseværdi for individuelle varmepumper ændres, så den bestemmes efter miljødeklaration for el og ikke efter den generelle eldeklaration.

Grænseværdien for varme produceret på individuelle varmepumper i Øst- og Vestdanmark skal dermed korrigeres til henholdsvis 24 g og 51 g CO2e pr. kWh varme som illustreret i Figur 4.

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, diagram, Farverigt Automatisk genereret beskrivelse

Figur 4: Korrigerede grænseværdier (2022) for rangeringsmodellen

Dernæst bør Forbrugerombudsmanden genoverveje, om det er retvisende og i overensstemmelse med hensigten i reglerne om miljømarkedsføring, at et fjernvarmeselskab rangeret med et grønt trafiklys efter en teoretisk konstrueret trafiklysmodel kan kalde fjernvarmen for grøn.

Referencer

[1] https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/fjernvarmeselskabernes-rangeringsmodel-og-anbefalinger-til-groenne

[2] Officiel betegnelse fra Energistyrelsen er sat i citationstegn af undertegnede. Brug af generelle udsagn som for eksempel ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig”, ”bæredygtig” mv. skal man være meget påpasselig med at bruge, da udsagnene som oftest kan betragtes som vildledende markedsføring og dermed er en overtrædelse af markedsføringsloven. http://vejnaa.dk/?p=673

[3] https://www.ctr.dk/wp-content/uploads/2023/04/Miljoedeklaration-2022-med-kundenotat_endelig.pdf

[4] Certifikat, der dokumenterer oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder

[5] https://energinet.dk/El/Gron-el/Deklarationer

[6] https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/fjernvarmeselskabernes-rangeringsmodel-og-anbefalinger-til-groenne

[7] http://vejnaa.dk/wp-content/uploads/2023/09/Aktbilag-id-nr-3067112_-Vurdering-af-sammenspillet-mellem-oprindelsesgarantier-og-fjernvarmesektoren.pdf

[8] Sag: FO-22/10173-5

[9] https://danskfjernvarme.dk/aktuelt/nyheder/2023/fjernvarme-maa-markedsfoeres-som-groen

Belastningen af økosystemerne skal stoppe øjeblikkeligt

Mens jeg skriver dette, dør mennesker andre steder i verden pga. oversvømmelser, skovbrande og tørke. Mangel på vand og fødevarer gør livsbetingelserne svære eller umulige. Det er bare ikke noget, som vedrører os. Det er jo ikke vores familie eller børn, det går ud over. Endnu.

Økosystemerne er ude af balance

Planetens mange økosystemer har tidligere været i en fin balance med hinanden. En balance, som har sikret gode betingelser for eksistensen af og en variation af liv. Vores – menneskets – aktiviteter skubber i stigende grad til disse balancer.

Der er en grænse for, hvor meget man kan skubbe til disse balancer, før systemerne så at sige tipper over og kommer ud af kontrol. Det kaldes også for tipping points. Her ændrer økosystemerne sig hurtigt i en negativ retning, som ikke kan rulles tilbage.

Økosystemerne afhænger af og påvirker hinanden. Når ét økosystem oplever et tipping point, er der derfor risiko for, at andre økosystemer også oplever et tipping point. Ligesom dominobrikker, der falder.

Naturen har altså sine egne grænser, og det må være tydeligt for alle, at disse grænser er overskredet. Systemerne er ude af balance, og vi befinder os i et usikkert område.

Hvad siger videnskaben?

I 1988 oversteg CO2-koncentrationen i atmosfæren 350 ppm (parts per million), og dermed bevægede vi os uden for det sikre råderum for den planetære grænse Klimaforandringer.

Trods 35 års bestræbelser på at sænke CO2-udledningerne er de kun fortsat med at stige. I dag er CO2-koncentrationen i atmosfæren ca. 420 ppm.

FN’s klimapanel, IPCC, sammenfatter med mellemrum al verdens klimaforskning. En af de vigtigste konklusioner fra særrapporten, SR15, er:

“Det vil føre til uoprettelige tab af de mest skrøbelige økosystemer og krise efter krise for de mest sårbare mennesker og samfund, hvis vi overstiger 1,5°C global middeltemperaturstigning.”

På nuværende tidspunkt er den globale middeltemperatur allerede øget med 1,1°C – 1,2°C.

Sammenholdt med en række andre faktorer er vi godt på vej til at suse forbi en temperaturstigning på 1,5°C.

Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående konklusion skabes i et politisk forum, hvor også lobbyister fra den fossile industri påvirker beslutningerne. Der skal opnås konsensus, og man diskuterer formuleringerne ord for ord.

I den proces er der rig lejlighed til, at alvorligheden af de videnskabelige budskaber udvandes.

I forvejen er videnskaben konservativ i dens udmeldinger. De vil hellere underdrive situationen end det modsatte. Gang på gang bliver videnskaben da også ”overrasket” over, hvor hurtigt konsekvenserne af den globale opvarmning udvikler sig i forhold til deres modeller og forudsigelser.

Når grænsen på 1,5°C global middeltemperaturstigning bruges som et klimapolitisk styringsværktøj (Paris-aftalen) og sammenholdes med, at forskerne ikke præcis ved, hvornår de før nævnte tipping points indtræffer, er der altså tale om ren gambling.

Og det er vel at mærke gambling med ikke mindre end selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Det resterende globale CO2-budget

Lad os for et øjeblik acceptere præmissen om en øvre grænse på 1,5°C global middeltemperaturstigning.

Klimavidenskaben har opgjort, at der fra 1. januar 2023 er ”plads” til 100 milliarder ton mere CO2 i atmosfæren [1]. Dette kaldes det resterende globale CO2-budget.

Skal vi holde os inden for dette budget, er det på globalt niveau nødvendigt at reducere CO2-udledningerne med 42 % pr. år fra og med 2024. Den nødvendige procentvise reduktionssti er illustreret i Figur 1.

Det er altså nødvendigt med reduktioner i en skala, som ligger meget langt fra samtlige klima- og miljømålsætninger.

Ser man ovenstående i en dansk kontekst, har Danmark – som de fleste andre højindkomstlande – overskredet deres retfærdige andel af CO2-budgettet for mange år siden. 

Det har flere påvist, bl.a. professor Jason Hickel [2], Klima og Omstillingsrådet [3] samt Kraka-Deloitte [4].  

Vi har i mange år spist af en kage, som ikke tilkommer os. Hver dag vi fortsætter med at udlede drivhusgasser, spiser vi endnu mere af de fattige landes andel af kagen.

Set i dette perspektiv skulle Danmark stoppe alle drivhusgasudledninger i morgen. Alt andet er egoistisk og uetisk

Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række Automatisk genereret beskrivelse
Figur 1: Nødvendig reduktionssti for at begrænse den globale middeltemperaturstigning til maksimalt 1,5°C.

Hvilken situation står vi i?

I foregående afsnit accepterede vi præmissen om en øvre grænse på 1,5°C global middeltemperaturstigning.

Men som jeg indledte med at fortælle, er størstedelen af naturens egne grænser overskredet. Det er efterhånden blevet klart for de fleste. Systemerne er ude af balance, og vi befinder os i et usikkert område. Hver eneste dag, vi forsætter vores belastning af økosystemerne, gambler vi med selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med

Derfor kan vi ikke bruge de nuværende klima- og miljømålsætninger med gradvise forbedringer til noget. Der er behov for, at vi øjeblikkeligt stopper vores belastning af økosystemerne.

Dér skal vi starte samtalen.

Referencer

[1] Indicators of Global Climate Change 2022: annual update of large-scale indicators of the state of the climate system and human influence, Piers M. Forster et al., Volume 15, issue 6, ESSD, 15, 2295–2327, 2023

 https://essd.copernicus.org/articles/15/2295/2023/#section8  Budget som giver 83 % chance for at holde sig under en global middeltemperaturstigning på 1,5°C.

[2] https://twitter.com/jasonhickel/status/1378290031660503040  og https://www.thelancet.com/journals/lanplh/article/PIIS2542-5196(20)30196-0/fulltext

[3] https://usercontent.one/wp/www.klimaogomstillingsraadet.dk/wp-content/uploads/2022/02/Er-70-retfaerdigt-KOR-feb22-3.pdf?media=1644949959

[4] ”Small Great Nation, Grønne køer, russisk gas og CO2 – myter og realiteter”, Kraka-Deloitte, 2022

Klimabomberne falder

“KLIMABOMBERNE FALDER

Forestil dig, at englænderne under blitzen over London, diskuterede, om England var i krig med Tyskland.

Nej, nej, sagde nogle, historien er fuld af krige, det her er ikke noget særligt. Den slags sker hele tiden.

Jo, indrømmede andre, der falder da godt nok en bombe nu og da, men det er isolerede enkeltfænomener, som vi ikke behøver tage os af.

Og de, der råbte op om krig og beredskab og rationering, blev kaldt for krigshystader, alarmister og pessimister, der ikke gjorde andet end at tage modet fra os og gøre os alle sammen deprimerede og værst af alt, skræmme børnene. Herregud, det er jo bare bomber.“

Ovenstående er skrevet af forfatter Carsten Jensen og få er som ham i stand til krystalklart at indramme og perspektivere den situation, vi står i.

På Facebook skriver han videre i indlægget:

“Det tænkte scenarie er ikke mere absurd end den måde, vi i dag taler om klimaet på.”

Et billede, der indeholder udendørs, bro, bygning, tåge/dis Automatisk genereret beskrivelse

”New Yorks indbyggere forbereder sig på endnu en gang at holde sig inden døre, når røgen fra de historiske store skovbrande i Canada igen dækker himlen over millionbyen.

Nå ja, siger mange og trækker på skulderen. Skove skal jo brænde en gang imellem. Er det ikke naturens orden?

Havets overfladetemperatur omkring Irland og den skotske vestkyst er fem grader over normalen. Jamen, heldige irlændere, siger mange, endelig en ordentlig temperatur på badevandet. Hvis det er global opvarmning, så hurra for den globale opvarmning.

Den globale CO2-udledning steg sidste år. Det samme gjorde den danske. Nå ja, men vi skal jo også leve og have vores svinekoteletter. Eller skal klimatossernes meningsdiktatur nu også gælde vores middagsborde? Må vi overhovedet være her?

Det sidste spørgsmål er faktisk væsentligt. For den globale opvarmning har et budskab til os, der ikke står til forhandling: Vi må faktisk ikke være her. Medmindre vi laver drastisk om på vores levevis.

Virkeligsbenægtere er det nemt at kalde dem, der bagatelliserer effekten af de stigende temperaturer. Vi kan også kalde dem apatiske. For det er apati, når man konfronteret med en overhængende fare bare lader hænderne blive i skødet.

Hvor kommer apatien fra? Der er sikkert meget af en instinktiv psykologisk selvforsvarsmekanisme i den, født af en følelse af magtesløshed. Men medierne bærer også en del af ansvaret.

Skriver og taler de da slet ikke om klimakrisen? Jo, men de gør det, som om det var en overskuelig, håndterbar krise på linje med så mange andre, ikke en eksistentiel livskrise for arterne på jorden, herunder vores egen.”

Mange aviser har dygtige, engagerede klima-journalister, men redaktører og lederskribenter har svært ved at se det store billede. Der er så meget andet, der trænger sig på, synes de. Desuden ved de af erfaring, at dårlige nyheder kun vækker interesse, hvis de rammer andre, ikke os selv. Og klimakrisen har os på sigtekornet, og der er ingen steder, vi kan gemme os, andet end i en bagatellisering eller en virkelighedsbenægtelse, der kun får truslen mod vores eksistens til at vokse.“

Vores økosystemer og dermed grundlaget for liv er ved at kollapse, alt imens medierne fuldstændigt svigter deres formidlingsansvar.

Programvært fra Danmarks Radio Iben Maria Zeuthen skrev for nylig et åbent brev om dette til DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, men fik ikke et tilfredsstillende svar.

Carsten Jensen afslutter sit indlæg med at skrive:

”Nu har hun opstillet en programerklæring med fem forslag til medierne om en stærkere klimadækning, “en ny begyndelse”, som hun kalder det. Konfrontation er et af hendes nøgleord. “Vi skal ikke forsvare at lægge en klimavinkel, vi skal forsvare, når vi ikke gør det… Klimajournalistisk bør ikke længere være et stofområde, men et blik, et perspektiv, en metode. Klimakrisen er ikke længere et emne, der kan isoleres til klima og miljø, for klimakrisen vil efter al sandsynlighed få betydning for det meste. Og det skal journalistikken afspejle.”

Sådan skal det siges. Og sådan skal det gøres.

Nu venter vi bare på, at også medierne opdager, at bomberne falder over alt. Også i køledisken i et supermarked nær os. Eller i det hav, hvor du nyder din sommer-svømmetur.

Klima-blitzen er over os.“

Tak Carsten Jensen for din eminente og altid knivskarpe pen.

Klimaloven er dødfødt

Jeg har tidligere skrevet debatindlæg om, hvorfor klimalovens 2030- og 2045-mål ikke giver nogen mening, da vi allerede er langt, langt ud over grænsen for, hvad vores økosystemer kan klare, bl.a. i Klimamonitor Tiden er inde til oprør og i Ræson Glem Parisaftalen. Sandheden er, at vi i løbet af de sidste 35 år er kommet længere og længere ud i usikkert område.

Selv hvis klimalovens mål gav mening, er handlingsrummet indenfor klimaloven meget indskrænket og kan på ingen måde adressere de polykriser, vi står i.

I klimaloven (Lov om klima) står der i §1, stk. 3, pkt. 2): ”Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.” [1]

Og i §1, stk. 3, pkt. 3) står der: ”Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.”

Med alle de hensyn, der skal tages for indfrielsen af Danmarks klimamål og den ”grønne” omstilling til bl.a. erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser samt bibeholdelse af et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres, er det meget svært at lave tiltag, der afviger væsentligt fra de eksisterende strukturer og systemer.

Det meget begrænsede handlingsrum blev synliggjort og tydeligt under et åbent samråd den 13. juni 2023 i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om CO2-reduktioner og reduktionsmankoen for 2025 i klimastatus og –fremskrivning 2023 [2]. Her nævnte Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, Lars Aagaard, at han har fået forslag fra 92-gruppen, f.eks.:

  • Reduktion af dyrebestanden (industrielle) med 15%
  • Indførsel af CO2-afgift for landbruget på 750 kr. pr. ton i 2025
  • Nedsættelse af hastigheden på motorvejene til 100 km/t
  • Stop for salg af fossile varevogne og biler fra 2024.
Et billede, der indeholder tekst, Ansigt, person, skærmbillede Automatisk genereret beskrivelse

Ministeren udtalte, at en række af forslagene ”vil have mærkbare konsekvenser for danskerne, for livsvilkårene for mange mennesker, og noget af det vil ramme enkeltstående industrier særdeles hårdt…”.

Samlet set mener ministeren ikke, at tiltagene ”vil reflektere klimalovens guidende principper”. Derfor har ministeren ”meget meget svært” ved at se, ”at forslagene kan håndteres indenfor de balancerende principper af klimaloven”.

Det er klart, at når så oplagte forslag ikke er mulige med henvisning til klimalovens guidende principper, så er klimaloven dødfødt. Det vil aldrig lykkes at lave tiltag, som kan bringe os derhen, hvor det er nødvendigt.

Referencer

[1] LOV nr 965 af 26/06/2020, Lov om klima, Klima­, Energi­ og Forsyningsmin., j.nr. 2019­2855

[2] https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20222/kef/td.1961823.aspx?as=1#pv

Tyra II – det er helt sort

I relativ ubemærkethed fra offentligheden har TotalEnergies – understøttet af den danske stat – været i gang de sidste 4 år med at renovere de gamle fossile gasplatforme i Tyra-feltet. De var efter at have produceret fossil gas og olie siden 1984 sunket 5 meter.

Det skrev jeg om i 2019 i indlægget Historisk investering i olie og naturgas.

Nye fossile gasplatforme

Det grønne foregangsland Danmark tager i slutningen af 2023 de nye fossile gasplatforme Tyra II i brug. Det oprindelige budget på 21 mia. kr. er overskredet, og omkostningen skønnes nu at blive 26 mia. kr. [1]

Med idriftsættelsen af de nye gasplatforme vil man kunne producere 2,8 mio. m3 fossil gas om året [2] i mindst 25 år.

Et billede, der indeholder sky, metalartikler, gear, vand Automatisk genereret beskrivelse
Endelig form af Tyra II. Illustration: TotalEnergies

Klimapåvirkninger

Når gassen brændes af hos slutkunden, vil der blive udledt ca. 5,5 mio. ton CO2e – hvert år. Det svarer til 12 procent af Danmarks samlede udledninger i 2020 [3].

Hertil kommer tab fra ventiler, flangesamlinger og lækager m v. Her er klimapåvirkningen 86 gange større (i et 20-årigt perspektiv), end når gassen brændes af, da det ikke er CO2, men den kraftige drivhusgas metan, som udledes til atmosfæren. 

Det vides ikke, hvor stort ovenstående tab er, men er der f.eks. blot et tab på 3 procent, har tabet alene samme CO2e-udledning som hele gasforbruget.

Forestiller man sig, at tabet er 10 procent, udledes der med forbrug + tab samlet set 22,4 mio. ton CO2e om året – altså ca. halvdelen af hele Danmarks udledninger i 2020.

Nyt akt til Kejserens nye klæder

Danmark virker aldeles utroværdig, når man som initiativtager til BOGA (Beyond Oil & Gas Alliance) vil idriftsætte ny fossil infrastruktur, som nyrenoverede platforme er at betragte.

Man binder sig til en fossil infrastruktur i mindst 25 år mere, hvilket mildest talt er tåbeligt i betragtning af, at vores livgivende økosystemer er ved at kollapse [4].

Verden har brug for at stoppe olie- og gasproduktionen til brug i det globale nord nu. Men det grønne foregangsland Danmark er åbenbart fuldstændig ligeglad.

Teaterforestillingen Kejserens nye klæder har igen fået tilføjet et nyt akt.

Referencer

[1] https://ing.dk/artikel/det-vildeste-offshore-projekt-snart-flyder-gassen-igen-fra-tyra-feltet?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig

[2] https://tyra2.dk/sidste-modul-blev-loeftet-tyra-ii-har-nu-sin-endelige-form/

[3] https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/Klimaraadet_statusrapport23.pdf

[4] https://klimamonitor.dk/debat/art9318162/Tiden-er-inde-til-opr%C3%B8r og https://www.raeson.dk/2023/jan-vejnaa-hansen-glem-parisaftalen-sandheden-er-at-vi-i-loebet-af-de-sidste-35-aar-er-kommet-laengere-og-laengere-ud-i-usikkert-omraade/

Afgørelse på klage over Biogas Danmark for overtrædelse af loven om miljømarkedsføring

For ca. 9 måneder siden indgav jeg en klage over Biogas Danmark til Forbrugerombudsmanden for overtrædelse af markedsføringsloven (http://vejnaa.dk/?p=789), da de bruger vildledende miljø- eller klimaudsagn ved bl.a. at kalde biogas for ”grøn” og ”CO2-neutral”. Herudover er helhedsindtrykket fra deres hjemmeside og indlæg på sociale medier vildledende. Klagen var baseret på Forbrugerombudsmandens publikation ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring”.

Figur 1: Udklip fra Biogas Danmarks hjemmeside 29. maj 2023. Fakta – Biogas Danmark
Afgørelse

Der er nu kommet en afgørelse, og jeg har desværre ikke fået medhold. Forbrugerombudsmanden svarer:

”Vi kan desværre ikke tage sagen op til behandling, da markedsføringen efter vores opfattelse for nuværende næppe vil blive anset for vildledende i strid med markedsføringslovens forbud herom ved en eventuel domstolsprøvelse.

Vi henviser i denne forbindelse til Energistyrelsens omtale af biogas, herunder af metanudledningen [1]

”Biogasproduktionens vigtigste positive klimaeffekt er, at gassen kan erstatte naturgas og dermed nedsætte udledningen af CO2 fra afbrænding af fossil energi. Derefter kommer, at afgasning af husdyrgødning reducerer udledningen af drivhusgasser fra landbrugets husdyrhold. På den negative side er den vigtigste post, at der kan forekomme udledning af metan fra selve biogasanlæggene og fra de opgraderingsanlæg, der opgraderer biogassen til naturgaskvalitet.

Biogas produceres af husdyrgødning og organisk affald og reducerer udledningerne fra energisektoren ved at erstatte fossil naturgas.

For et konkret biogasanlæg afhænger klimaregnskabet af, hvilke biomasser anlægget afgasser, fysiske forhold på anlægget herunder opholdstiden, energiproduktionen, og om anlægget er tæt. I det samlede regnskab skal desuden indgå, om der er metantab i forbindelse med opgradering eller anden anvendelse af gassen.

Aarhus Universitet har udarbejdet en rapport for Energistyrelsen [2] , der konkluderer, at der samlet set er en miljø- og klimamæssig gevinst ved afgasning af forskellige biomasse-sammensætninger.”

”Energistyrelsen beskriver produktionen af biogas således [3]:”

”Biogas er en vigtig grøn energikilde, som kan bidrage til den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning”

”Forskellige biomasser kan anvendes til produktion af biogas med indvirkning på biogassens bæredygtighed og klimapåvirkning. Danske biogasanlæg bruger primært husdyrgødning, spildevand og organiske rest- og affaldsprodukter til at producere biogas. Der er således tale om indenlandske ressourcer, der ellers ville blive brændt i forbrændingsanlæg eller spredt på markerne, hvorfra de udleder drivhusgasser til omgivelserne. Ved i stedet at bruge biomassen til biogas, mindskes udledningerne fra landbruget, og gasforbruget bliver samtidigt mere klimavenligt.”

”Ifølge EU-direktivet om fremme af vedvarende energikilder er biogas endvidere en vedvarende energikilde, jf. definitionsbestemmelsen i artikel 2, nr. 1[4] , og kan dermed betegnes som ”CO2-neutral”[5].

“Vi foretager os derfor ikke yderligere i anledning af din henvendelse.”

Jeg er ikke enig i afgørelsen, men må tage den til efterretning.

Referencer

[1] Biogassens klimaregnskab | Energistyrelsen

[2] dca_rapport_nr175_baeredygtig_biogas_-_klima_og_miljoeeffekter_af_biogasproduktion_-_2020.pdf (ens.dk)

[3] Produktion af biogas | Energistyrelsen (ens.dk)

[4] EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/ 2001 – af 11. december 2018 – om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

[5] Vedvarende energi (kefm.dk)

Du kan nu “offsette” din utroskab

Hvis jeg ønsker at være utro eller ved et uheld er kommet til at være utro, kan jeg heldigvis “offsette” det.

Ved at betale et par i et monogamt forhold for at lade være med at være utro, som de måske ellers havde tænkt sig, har jeg kompenseret for min egen utroskab.

Det er en god ting, fordi den samlede mængde af utroskab i verden ikke stiger.

At 90 % af de monogame par desværre alligevel ender med at være utro – på trods af at jeg har betalt dem for at lade være – er ikke en del af regnskabet.

Det lyder vanvittigt, men ikke desto mindre er det essensen i diverse ordninger, hvor virksomheder og borgere kan kompensere for deres klima- og miljøbelastning.

En flytur kan f.eks. kompenseres for, ved at man betaler nogen for alligevel ikke at fælde skov et sted i verden. At skoven alligevel ender med at blive fældet anses ikke for at være relevant.

En virksomheds strømforbrug kan kompenseres for med køb af papirer på, at der et sted i verden på et vilkårligt tidspunkt er produceret den samme mængde strøm med vindmøller eller solceller.

Og sådan kan man nævne utallige eksempler på fantasifulde ordninger, som ikke alene er virkningsløse, men også direkte legitimerer aktiviteter, som forværrer de eksistentielle kriser, vi står i.

Dansk Industris selvforståelse trænger til det store serviceeftersyn

Så har Dansk Industri også fået udbredt sit lobbynetværk til CONCITO – Danmarks grønne tænketank.

Dansk Industri skriver selv om medlemskabet af CONCITO: 

”Danske virksomheder er forandringskraften, der kan forme en grønnere fremtid, og som gør en massiv indsats for at løse landets og verdens energi-, ressourcer-, biodiversitets- og klimakrise. Og de er parat til at gøre endnu mere.”

Efter at have læst det forvrængede billede af virkeligheden, bliver det klart, at Dansk Industris selvforståelse trænger til det store serviceeftersyn.

Ideen om en ”grøn vækst” – altså en økonomisk vækst fuldstændig afkoblet fra naturen – er videnskabeligt grundløs og distraherer os fra nødvendig handling.

En ægte grøn vækst skal være absolut (og ikke kun relativt) afkoblet fra alle miljøbelastninger, hvor end disse sker i et tempo, der er tilstrækkelig hurtigt, og som fortsætter over tid.

En sådan afkobling er aldrig opnået noget sted på Jorden.

Image
Figur 1: Typer af afkobling. Fra Timothée Parriques præsentation på Beyond Growth konference 16/5-2023. https://twitter.com/timparrique/status/1658481579696750592

Økonomisk vækst har tværtimod bragt os til at overskride seks planetære grænser, og vi kan kun komme tilbage indenfor de sikre planetære grænser ved at nedskalere produktion og forbrug.

Det er svært at forestille sig, at en nedskalering af produktion og forbrug passer ind i Dansk Industris agenda, da de først og fremmest arbejder for, at deres medlemmers økonomiske interesser tilgodeses bedst muligt.

Dansk Industri er derfor ikke en seriøs medspiller i forhold til de eksistentielle kriser, vi står i.

Tiden er inde til oprør

Planetens mange økosystemer har tidligere været i en fin balance med hinanden. En balance, som har sikret gode betingelser for eksistensen af og en variation af liv. Vores – menneskets – aktiviteter skubber i stigende grad til disse balancer.

Der er en grænse for, hvor meget man kan skubbe til disse balancer, før systemerne så at sige tipper over og kommer ud af kontrol. Det kaldes også for tipping points. Her ændrer økosystemerne sig hurtigt i en negativ retning, som ikke kan rulles tilbage.

Naturens grænser er overskredet

Økosystemerne afhænger af og påvirker hinanden. Når ét økosystem oplever et tipping point, er der derfor risiko for, at andre økosystemer også oplever et tipping point. Ligesom dominobrikker, der falder.

Naturen har altså sine egne grænser for, hvor meget menneskers produkter og handlinger kan belaste. Disse grænser kaldes de planetære grænser.

De planetære grænser definerer ni områder, der dækker alle økosystemer og alt kredsløb på jorden, som er afgørende for livet på planeten. Se illustration i Figur 1.

Et billede, der indeholder diagram Automatisk genereret beskrivelse
Figur 1: Planetære grænser samt status. Kredit: “Azote for Stockholm Resilience Centre, based on analysis in Wang-Erlandsson et al 2022”

Seks af de planetære grænser er overskredet. Vi er ude i et usikkert område, hvor mange af systemerne er kommet så meget ud af balance, at der er reel risiko for, at der enten er sket eller snart vil ske uoprettelige ændringer.

På klimaområdet blev den planetære grænse allerede overskredet i 1988, da CO2-koncentrationen i atmosfæren oversteg 350 ppm (parts per million), og strålingspåvirkningen var 1,0 W/m2.

Trods 35 års bestræbelser på at sænke CO2-udledningerne er de kun fortsat med at stige. I dag er CO2-koncentrationen i atmosfæren ca. 420 ppm (udover de andre drivhusgasser).

Parisaftalen er et skuespil

I 2015 var verdens ledere begejstrede og kaldte det en historisk sejr, da de landede Parisaftalen. Her blev man enige om at arbejde for at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader. Men hov, grænsen for Klimaforandringer blev jo allerede overskredet i 1988… Hvor stammer de 1,5 grader så fra?

Først og fremmest er det en politisk beslutning.

FN’s klimapanel, IPCC, sammenfatter med mellemrum al verdens klimaforskning. Man kan undre sig over begejstringen for Parisaftalens ”mål”, når man læser en af de vigtigste konklusioner fra særrapporten, SR15:

“Det vil føre til uoprettelige tab af de mest skrøbelige økosystemer og krise efter krise for de mest sårbare mennesker og samfund, hvis vi overstiger 1,5°C global middeltemperaturstigning.”

Selv om ovenstående konklusion er alvorlig nok i sig selv, er det vigtigt at bemærke, at konklusionerne i IPCC’s rapporter skabes i et politisk forum med verdens ledere, hvor også lobbyister fra den fossile industri er til stede og påvirker beslutningerne. Der skal opnås konsensus, og man diskuterer formuleringerne ord for ord. I den proces er der rig lejlighed til, at alvorligheden af de videnskabelige budskaber udvandes. Laveste fællesnævner bestemmer konklusionerne og dermed også den politiske kurs og den offentlige fortælling.

Dertil kommer, at videnskaben er konservativ i dens udmeldinger. De vil hellere underdrive situationen end det modsatte. Gang på gang bliver videnskaben da også ”overrasket” over, hvor hurtigt konsekvenserne af den globale opvarmning udvikler sig i forhold til deres modeller og forudsigelser.

Allerede nu dør mennesker andre steder i verden pga. oversvømmelser, skovbrande og tørke. Mangel på vand og fødevarer gør livsbetingelserne svære eller umulige. Dette sker nu, hvor den globale middeltemperatur er øget med 1,1°C – 1,2°C. Hvad sker der så ved en global middeltemperaturstigning på 1,5 grader?

Når grænsen på 1,5°C global middeltemperaturstigning bruges som et klimapolitisk styringsværktøj og sammenholdes med, at forskerne ikke præcis ved, hvornår de tidligere nævnte tipping points indtræffer, er der altså tale om ren gambling. Og det er vel at mærke gambling med ikke mindre end selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne planet med.

Videnskaben har jo egentlig også påpeget, at vi allerede i 1988 overskred den planetære grænse for klimaforandringer, Vi er derfor vidner til et skuespil med politiske ledere, magtfulde virksomheder og lobbyorganisationer i hovedrollerne. Her foregøgler man verdens befolkning, at hvis den globale temperaturstigning kan holdes under 1,5 grader, så er “målet” opnået, og alt er godt.

Samtalen skal starte det rigtige sted

Den videnskabelige sandhed er, at vi i løbet af de sidste 35 år er kommet længere og længere ud i usikkert område. Magtfulde økonomiske interesser, der sætter indtjening over selve livet, har gjort og gør alt for at omskrive sandheden. Ved at skabe tvivl om videnskaben, blokere og forsinke politikker og løsninger på biodiversitets- og klimakrisen, forsøge at gøre den skadelige produktion til et individuelt ansvar, samt som det seneste at give falsk indtryk af, at man er med til at løse kriserne.

Derfor er vi nødt til at starte samtalen det rigtige sted.

Glem alt om Parisaftalen, klimalovens 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030, nettonul i 2045 og alle andre klima- og miljømålsætninger. Vi er langt, langt ud over grænsen for, hvad vores økosystemer kan klare, og konsekvenserne er tydelige for alle.

Vi står i en nødsituation. Meget værre end coronakrisen, meget værre end krigen i Ukraine, og meget værre end 2. verdenskrig. Det kræver en mobilisering af hidtil uset omfang og hastighed.

Her i den rige vestlige verden skal vi som befolkning kræve af vores politikere, at der over natten bliver indført markante rationeringer af alle aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser.

Vi skal kræve, at folketingsmedlemmer sørger for, at der bliver afholdt daglige pressemøder med deltagelse af statsministeren, klima- energi- og forsyningsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, forsvarschefen, rigspolitichefen og ledende klimavidenskabsfolk.

Vi skal kræve, at de store medier ikke beskæftiger sig med andet.

Vi står på kanten af et kollaps af de livgivende økosystemer og dermed et kollaps af vores trygge samfund, som vi kender det. Vi er blevet vildledt og snydt i årtier af eliten. Ingen af vores valgte ledere har levet op til deres ansvar. Konsekvensen er, at eksistensgrundlaget for liv nu er truet.

Vi vælger selv, om vi vil kontrollere kaos, eller om vi vil lade kaos kontrollere os. Nu er du informeret.

Tiden er inde til oprør!

Vi er i gang med verdenshistoriens største eksperiment

Klimarådet er lige udkommet med deres seneste status for dansk klimapolitik [1].

For så vidt angår klimaloven, finder de samlet set ”det ikke anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet” og skriver desuden, at der på nuværende tidspunkt er ”for høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål.”

Det er nu ikke en overraskelse, men måske er det i virkeligheden ikke så interessant, da målsætningerne ikke giver nogen mening.

Klimaloven opfylder ikke Parisaftalen

Jeg og andre har tidligere skrevet om, hvorfor klimaloven er helt utilstrækkelig og ikke opfylder Parisaftalen bl.a. her [2], her [3] og her [4].

IPCC’s nyeste delrapporter fra 2021 og 2022 [5] dokumenterer, at klimapåvirkningerne er mere omfattende og mere alvorlige end tidligere vurderet. IPCC vurderer, at hvis den globale opvarmning overskrider 1,5 grader i de kommende årtier, vil mange menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlige risici, også hvis temperaturen på sigt kommer under 1,5 grader igen. Et sådan ”overshoot” kan føre til omfattende og irreversible klimapåvirkninger, herunder risikoen for at passere såkaldte tipping points [6].

Metoder til at vurdere et lands nationale klimamål

Der er forskellige metoder til at vurdere, om et lands nationale klimamål stemmer overens med en given global temperaturmålsætning. En af de nyere metoder er at anvende CO2-budgetter. Metoden har bl.a. den svaghed, at den alene fokuserer på CO2 og ikke de andre drivhusgasser.

Svaghederne ved at anvende CO2-budgetter kan imødegås ved at gå skridtet videre med CO2e-budgetter, hvor man forholder sig eksplicit til udledninger af andre drivhusgasser end CO2.

Metoden har dog stadig udfordringer, da man bl.a. ved omregningen af gasser mister vigtige nuancer i forhold til gassernes forskellige virkninger på temperaturen på forskellige tidspunkter inden for perioden; der tages ikke højde for på hvilket tidspunkt i en periode, drivhusgasudledningerne forekommer, og metoden giver mulighed for at overskride budgettet (og dermed temperaturgrænsen) på et tidspunkt i perioden, hvis bare man ”betaler tilbage” med negative udledninger senere i perioden.

Anvendelse af klimamodel

De ovennævnte svagheder ved budgetmetoderne kan undgås, hvis man bruger en avanceret klimamodel til at vurdere Danmarks klimamål, hvilket gøres i det følgende.

Den anvendte model, MAGICC [7] (Model for the Assessment of Greenhouse Gas Induced Climate Change), er en såkaldt klimaemulator, og den anvendes blandt andet af IPCC og Det Internationale Energiagentur (IEA).

Det undersøges, hvilken global temperatursti Danmarks klimamål kan oversættes til. Det gøres ved at skalere Danmarks udledninger op til globalt niveau og lægge udledningsstierne ind i MAGICC. Herefter beregner modellen den forventede globale overfladetemperatur, defineret som et gennemsnit for kloden, frem i tid. Dette forløb kan efterfølgende sammenlignes med en given temperaturgrænse.

I forløbene skaleres Danmarks udledninger i årene 2023-2050 op til globalt niveau. Udledningerne skaleres med den forventede danske befolkningsandel i hvert fremtidigt år [8].

Prognoserne for både verdens og Danmarks befolkningstal har derfor en vis betydning for resultatet. Konkret skaleres udledningerne af:

  • Fossil og industriel CO2,
  • CO2 fra landbrug og skov,
  • metan og
  • lattergas,

som udgør langt størstedelen af både Danmarks og verdens drivhusgasudledninger. Øvrige drivhusgasudledninger antages at følge IPCC’s SSP1-1.9-scenarie. Beregningsforudsætningerne kan ses i slutningen af indlægget.

Oddsene er ikke gode

Der er modelleret syv forskellige scenarier, alle med stykvis lineære reduktionsstier, og så har modellen beregnet sandsynligheden for at holde sig under en global temperaturstigning på 1,5 grader, når Danmarks udledninger i årene 2023-2050 skaleres op til globalt niveau. Resultaterne ses i Tabel 1.

Et billede, der indeholder bord Automatisk genereret beskrivelse
Tabel 1: Modellering af forskellige scenarier for udledning af drivhusgasser og tilhørende resultater.

Det ses, at sandsynligheden for at holde sig under en global temperaturstigning på 1,5 grader, når klimaloven er referencen, kun er 43 %. Mildest talt ret dårlige odds.

Figur 1: Beregningsresultat for klimaloven

Opereres med en mere vidtrækkende reduktionssti på 54 % i 2025 og 100 % i 2030 stiger sandsynligheden til 56 %. Stadig ikke gode odds.

Selv hvis man sætter mål om en reduktionssti på 100 % i 2025 er sandsynligheden 70 % for at holde sig under en global temperaturstigning på 1,5 grader. I betragtning af hvad der står på spil, er det egentlig heller ikke supergode odds.

Hvem ville f.eks. sætte sit barn ind i en bil, der næsten hver tredje gang kørte ind i et træ?

Beregningsforudsætninger

I historiske år er udledningerne lig de faktiske historiske globale udledninger. MAGICC indeholder kun historiske udledninger til og med 2015, og i årene 2016-2019 er udledningerne af CO2, metan og lattergas derfor fremskrevet med væksten i de globale udledninger [9].

Data med vækst for de globale udledninger er opgjort til og med 2019, og væksten i årene 2020, 2021 og 2022 er derfor antaget lig den gennemsnitlige vækst i årene 2016-2019.

Dog er CO2-udledningerne fra landbrug og skov meget svingende over perioden 1990-2015. I årene fra 2017 til 2018 og fra 2018 til 2019 er udledningerne for denne sektor steget 14 % pr. år. Væksten i både 2020 og 2021 er sat til at være 14 % i fht. foregående år. Det antages, at, udledningerne i 2022 er de samme som i 2021.

Procentmæssige ændringer for de globale udledninger hentes fra [10].

Udledningerne i 2020 vil være påvirket af corona-pandemien, men data fra IMF indikerer, at der er tale om en kortvarig, midlertidig effekt. På den baggrund vurderes denne antagelse at være rimelig.

Drivhusgasudledninger for Danmark findes i https://di.unfccc.int/time_series. Der er brugt en anden kilde for de danske udledninger end for de globale udledninger, da der her også angives udledninger i vægt for den enkelte gas, og det er netop gassernes vægt i ton, som er input til MAGICC.

Det antages, at reduktionsprocenterne er ens for alle drivhusgasser.

Referencer

[1] Statusrapport 2023, Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser, Klimarådet, februar 2023. https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/Klimaraadet_statusrapport23_digi_01.pdf

[2]  https://klimamonitor.dk/debat/art8182744/En-grundig-gennemgang-af-hvorfor-klimaloven-bedrager-os

[3] https://klimamonitor.dk/debat/art8406015/Klimarådet-svigter-sit-ansvar-ved-at-blåstemple-klimaloven

[4] https://www.raeson.dk/2022/klima-og-omstillingsraadet-danmarks-maal-om-70-pct-reduktion-i-2030-er-ikke-en-retfaerdig-fordeling-af-ansvaret-for-at-begraense-temperaturstigningen-til-15-grader/

[5] IPCC, AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis, 2021; IPCC, AR6 Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, 2022.

[6] Danmarks klimamål, Analyse, Vurdering af Danmarks nuværende og kommende klimamål i et globalt klimaperspektiv, Klimarådet, december 2022.

[7] http://magicc.org/

[8] Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivning 2022, 2022; FN, World Population Prospects 2022, 2022 https://population.un.org/wpp/Download/Standard/Population/

[https://population.un.org/wpp/]

[9] World Resources Institute, Climate Analysis Indicators Tool, 2022 [www.climatewatchdata.org].  Non-CO2 gases are reported in CO2-equivalent using 100-year Global Warming Potential (GWP) values from the 4th Assessment Report of the IPCC

[10] https://www.climatewatchdata.org/ghg-emissions?breakBy=gas&end_year=2019&gases=n2o&sectors=total-including-lucf&start_year=1990