Vi kan ikke vækste os fra problemerne

Vækst kan ikke fortsætte for evigt. Jo før vi erkender det, jo mindre skade vil vi forårsage på vores planet.

Tre procents vækst hvert år betyder en fordobling hvert 24. år. Det kan man selvfølgelig ikke blive ved med på en planet med begrænsede ressourcer.

På nuværende tidspunkt er seks af de ni planetære grænser, herunder biodiversitet og klimaforandringer overskredet. Hvis vi allerede overtræder adskillelige planetære grænser, hvordan kan vi så håndtere endnu en fordobling og muligvis endnu en fordobling derefter?

In Defense of Degrowth
https://www.filmsforaction.org/articles/in-defense-of-degrowth/

Det kan vi ikke, og derfor er vi er nødt til at implementere degrowth eller på dansk, modvækst – en aktiv reduktion af økonomiens størrelse i udviklede lande.

At modvækste vores økonomi, så vi kommer tilbage inden for de planetære grænser, vil også give mennesker, der lever under utilfredsstillende standarder for menneskelig velfærd, mulighed for at forbedre deres levevilkår.

Masser af mennesker i verden har stadig ikke adgang til elektricitet. Disse mennesker ejer ikke engang en vaskemaskine, endsige en bil, og de flyver bestemt ikke nogen steder. Modvækst er ikke alene nødvendigt for at løse biodiversitets- og klimakrisen, det er også den eneste måde at håndtere voksende ulighed på tværs af kloden.

Men hvordan kunne livet i en modvækstøkonomi se ud?

Det ville indebære kortere arbejdsuger og mindre pendling, hvilket giver os mere tid til at gøre ting, vi nyder. Mindre individuelt ejerskab og mere deling. Mindre gæld. Et fokus på fællesskab og forbindelse frem for individualisme og evigt forsøg på at finde lykken gennem vores næste køb, ferie eller oplevelse.

I en modvækstøkonomi ville miljøødelæggende og ressourcekrævende industrier blive reduceret, og flere mennesker ville arbejde i job, der gavnede hinanden og planeten, hvilket ville give mere mening og formål i vores liv. Vi ville værdsætte andre ting i en modvækstøkonomi og definere succes anderledes. En modvækstøkonomi behøver ikke at betyde en modvækstlivsstil. I virkeligheden kunne vi faktisk blive rigere af det.

Begrundelsen for modvækst er sund, og behovet for at implementere det presserende. Men hvordan kommer vi fra dette skadelige system, der er baseret på stadig ressourceudvinding, til det smukke sted, hvor vi vil leve i harmoni med naturen og ikke imod den? Hvor menneskers og planetens velbefindende kommer først og er centrum for beslutningstagning?

Det er her, vi som befolkning kommer ind i billedet. Vi er nødt til at hjælpe vores politikere med at flytte agendaen ved at fortælle dem, at vi ønsker en beboelig planet for vores børn. De skal vide, at vi ikke kan opnå det, mens vi blindt forfølger økonomisk vækst. Det er os, vælgerne, der bestemmer, hvad vores folkevalgte fokuserer på.

Hver af os kan skrive til vores folketingsmedlemmer og fortælle dem, at vi aktivt ønsker at modvækste vores økonomi, så vi igen kan komme til at holde os inden for de planetære grænser.

I sidste ende er økonomien en menneskeskabt konstruktion. Den kan ændres. Det kan naturens love ikke. Det ville være tragisk at se tilbage og erkende, at vi opgav det hele, fordi vi ikke var modige nok til at udfordre den vanvittige forestilling om endeløs vækst på en begrænset planet med den hast, den fortjener.


Dette indlæg er bl.a. inspireret af artiklen “Degrowth economy: The climate solution no one is talking about”, skrevet af Erin Remblance. https://illuminem.com/energyvoices/cec60ef9-32e5-47be-b914-76cd62cf17ac. Nogle af passagerne fra artiklen er anvendt direkte i indlægget her.

Grønt nok? – Debatten DR2

Torsdag den 21. april 2022 havde jeg fornøjelsen af at være med i Debatten: Grønt nok? på DR2 med Clement Behrendt Kjersgaard.

Jeg var med i del 2, hvor emnerne var: Hvordan når Danmark sit klimamål? Er forsat vækst løsningen eller udfordringen? Går den grønne omstilling hurtigt nok?

Nogle af mine hovedpointer var:

Vi står midt i de to alvorligste kriser nogensinde i menneskehedens historie. Klima- og biodiversitetskrisen. De truer selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Der er ikke noget, der tyder på, at virksomhederne er i gang med handlinger, som matcher de udfordringer, vi står i.

Vi skal afvikle den industrielle husdyrproduktion i landbruget. Det er det, der er brug for.

Det en myte, at vi er et foregangsland i Danmark på klimaområdet. Vi er et af de lande i verden, der har det største klimamæssige fodaftryk pr. indbygger.

Tiden er kommet, hvor vi er nødt til at trække en streg i sandet og sige, nu skal der nogle helt andre midler til, end dem vi har brugt indtil nu. Det kunne f.eks. være CO2-rationering.

Løsningen på det hele fra politikernes side er, at vi vækster os til den grønne omstilling.

Hele udsendelsen kan ses her: Debatten: Sæson 2022 – Grønt nok? | Se online her | DRTV

Vi har et alvorligt demokratisk problem

Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?

Folketingsmedlemmerne er valgt af befolkningen som vores ledere, og en af deres vigtigste opgaver er at styre os gennem krisesituationer.

I øjeblikket står vi midt i de to alvorligste kriser nogensinde i menneskehedens historie. Klima- og biodiversitetskrisen. De truer selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Det er en nødsituation. 

En situation, som er meget værre end krigen i Ukraine, meget værre end coronakrisen og meget værre end 2. verdenskrig.

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse
Illustration fra Politiken

Ansvarlige folketingsmedlemmer ville i den aktuelle situation selvfølgelig sørge for, at der blev afholdt daglige pressemøder med deltagelse af statsministeren, klima- energi- og forsyningsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, forsvarschefen, rigspolitichefen og ledende klimavidenskabsfolk. Der ville over natten blive indført markante rationeringer af alle aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser.

Medierne ville ikke beskæftige sig med andet.

Intet af ovenstående sker, og vi har dermed et alvorligt demokratisk problem. Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?

Hvornår er påstande om bæredygtighed og netto-nul-udledning greenwashing?

Begreber som ”klimavenlig”, ”bæredygtig”, ”grøn” og ”netto-nul-udledning” bruges flittigt af virksomheder til misvisende og falske miljø- eller klimamæssige promoveringer af deres produkter eller dem selv.

Men nu er virksomhedernes gyldne dage, hvor de kan slippe afsted med massiv greenwashing, forhåbentlig ved at være talte.

Det er i hvert fald et område, som Forbrugerombudsmanden har stigende fokus på. Som led i den løbende indsats mod vildledende markedsføring med brug af miljø- eller klimaudsagn, har Forbrugerombudsmanden den 22. december 2021 offentliggjort en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring [1].

Kvikguiden indeholder en række eksempler på, hvornår det kan være en overtrædelse af markedsføringsloven at skrive positivt om et produkts klima- og miljømæssige påvirkning uden at have den tilstrækkelige dokumentation.

Et billede, der indeholder pil

Automatisk genereret beskrivelse

Der skelnes mellem regler for generelle og konkrete udsagn, og så gælder der særlige forhold omkring udsagn vedr. reduceret udledning af drivhusgasser og bæredygtighed.

Generelle udsagn

Generelle udsagn er positive udsagn om virksomheden eller produkter som for eksempel ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig”, ”bæredygtig” mv.

Hvis sådanne udsagn bruges i markedsføringen uden samtidig at oplyse, hvorfor virksomheden eller produkterne for eksempel er klima- eller miljøvenlige, skal det generelle udsagn kunne dokumenteres ud fra en livscyklusanalyse af virksomhedens produkter.

Alternativt kan det generelle udsagn ledsages af en forklaring. Virksomheden skal dog sikre, at forklaringen kan læses sammen med den generelle del af udsagnet.

Samtidig gælder det, at:

  • Virksomheden skal kunne dokumentere rigtigheden af den klima- eller miljøfordel, som begrunder (forklarer) det generelle miljøudsagn.
  • Udsagnene skal normalt kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter.
  • Brugen af et generelt miljøudsagn sender et stærkt signal til forbrugerne om, at virksomhedens produkt har væsentlige positive klima-/miljømæssige egenskaber, og at det er bedre klima-/miljømæssigt end konkurrenternes. Derfor stiller Forbrugerombudsmanden yderligere fire krav til klima- eller miljøfordelen for produktet, som:
    1. ikke kun må have en marginal betydning for klimaet/miljøet.
    2. ikke må være fremkommet ved aktiviteter, der i sig selv skader klimaet/miljøet.
    3. ikke må væsentligt reduceres af klima-/miljøbelastende aspekter ved produktet.
    4. ikke må være sædvanligt for tilsvarende produkter.
Konkrete udsagn

Konkrete udsagn er, når der gives udsagn om en nærmere bestemt klima- eller miljøfordel ved et produkt. Konkrete udsagn giver forbrugerne mere præcis information om produktets klima- eller miljømæssige fortrin.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at deres udsagn er korrekt, og virksomheden må ikke udelade væsentlig information fra markedsføringen.

Hvis det følger af lovgivningen, at virksomheden eller produktet skal opfylde klima- eller miljømæssige krav, må virksomheden ikke fremhæve det som et særligt aspekt ved produktet, at virksomheden opfylder disse krav.

Reduceret udledning af drivhusgasser

Markedsføringsudsagn om reduceret udledning af drivhusgasser kan f.eks. være “klimaneutral”, ”netto-nul-udledning” eller ”30 % CO2-reduktion”.

Hvis en virksomhed

  • markedsfører sig med, at den tilstræber at reducere dens udledning af CO2, skal der være en plan for reduktionen af udledning af drivhusgasser ved reducerende tiltag i produktionen eller i virksomheden, som skal være verificeret af en uafhængig instans, og der skal være et klimaregnskab for udledningen i dag og det forventede udslip i fremtiden.
  • markedsfører sig med udsagn om, at virksomheden eller anvendelsen af produkter udleder mindre CO2 end tidligere – f.eks. ”Vi har reduceret vores CO2-udledning med 30 %” – skal virksomheden kunne dokumentere reduktionen i udledningen. Reduktionen må ikke ligge langt tilbage i tiden, medmindre tidspunktet for reduktionen præciseres i markedsføringen.
  • markedsfører sig med udsagn, der indikerer, at virksomheden slet ikke udleder drivhusgasser, som f.eks. ”CO2-neutral”, skal beregningen af den samlede udledning af drivhusgasser fra produktet, aktiviteten eller virksomheden, der markedsføres, vise, at udledningen af drivhusgasser er nul.
  • benytter sig af klimakompensationsordninger, skal disse kunne verificeres ved hjælp af en uafhængig instans. Virksomheden skal oplyse om det i markedsføringen, og klimakompensationsordningen skal beskrives på en klar og tydelig måde, således at forbrugeren ikke er i tvivl om, hvad ordningen indebærer.
Bæredygtighed

Ved påstande om bæredygtighed skal en virksomhed dokumentere påstanden om bæredygtighed ved en livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.

Der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold.

Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at vildlede.

En virksomhed vil dog godt kunne markedsføre sig med, at virksomheden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn.

Det forudsætter dog, at virksomheden har en konkret plan for, hvordan den vil opnå at blive bæredygtig, som skal være verificeret af en uafhængig instans. Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.

En virksomhed kan også markedsføre sig med, at den laver bæredygtige tiltag.

Det forudsætter imidlertid, at virksomheden oplyser, hvilke tiltag den konkret har lavet. Tiltagene skal fremme bæredygtighed. Det kan f.eks. være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller materialevalg, som tærer mindre på Jordens ressourcer.

Referencer

[1] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/ny-kvikguide-skal-hjaelpe-virksomheder-med-groen-markedsfoering/

[2] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/miljoeogetik/flyv-groent-kampagne/

[3] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/miljoeogetik/krav-til-en-markedsfoering-af-elbiler-med-miljoefortrin/

HySynergy – et klimaskadeligt projekt forklædt i grønt

Under stor bevågenhed var klima- energi og forsyningsminister, Dan Jørgensen, med til at tage første spadestik til Nordens største brintfabrik, HySynergy, den 18. august.

Fabrikken skal producere såkaldt grøn brint.

Brintfabrikkens første fase er på 20 MW el, som efter planen skal udvides til 300 MW el i fase 2 i 2025.

HySynergy vil i 2025 muliggøre en reduktion på op til 500.000 tons af de årlige CO2-emissioner fra industrien og mobilitetssektoren, svarende til ca. 11 % af de samlede CO2-emissioner fra den danske landtransportsektor.”, sagde adm. direktør i Everfuel, Jacob Krogsgaard [1].

Det lyder jo fantastisk. Men som altid, når man bliver præsenteret for en god historie indenfor klimaområdet, er det nødvendigt at gå ind og se på, hvad det i virkeligheden er, som gemmer sig bag de flotte ord.

Man ser også på aktørerne. Er fossile virksomheder repræsenteret, er der ekstra grund til at skærpe opmærksomheden.

En af projektdeltagerne i HySynergy er Crossbridge Energy, som for nogle år siden købte Shells olieraffinaderi i Fredericia. Hvorfor går en fossil industrivirksomhed som Crossbridge Energy ind i sådan et projekt, som potentielt set vil erstatte noget af deres benzin- og dieselsalg? Det er én af de ting, jeg skriver om i det følgende.

80 % skal bruges til fossile brændstoffer

Bag HySynergy står Everfuel, Crossbridge Energy A/S, Ewii, Trefor, Aktive Energi Anlæg, Tvis og Energinet

Anlægget bygges af Everfuel og placeres på et jordareal, der ejes af olieraffinaderiet Crossbridge Energy (tidligere Shell).

Hvad man ikke snakker så højt om er, at hele 80 % af brinten leveres til olieraffinaderiet, hvor det indgår i processen med raffinering af fossile brændsler.

Her er det så, at den gode klimahistorie begynder at halte.

Vi står midt i en klimakrise, hvor udvinding og produktion af fossile brændsler meget hurtigt skal stoppe. Med HySynergy understøtter man i høj grad fortsat produktion og brug af fossile brændsler og låser samtidig med en investering på 1,9 mia. kr. samfundet til en fossil fremtid i mange år frem.

Som om det ikke er nok, får projekterne også offentlig støtte. Fase I har foreløbig fået 48 mio. kr. i statsstøtte, og der er ansøgt om EU-midler til fase II. Med projektet HySynergy ser vi altså endnu et eksempel på, at den fossile industri får støtte for vores skattekroner.

Det er kun en meget lille del af klimabelastningen fra fossile brændstoffer, som kommer fra udvinding og produktion. Den helt overvejende andel stammer fra brugen/afbrændingen af de fossile brændstoffer.

Projektet HySynergy nedsætter udelukkende den meget begrænsede klimabelastning for produktionsprocessen, mens man fortsat har den helt store klimabelastning, når de fossile brændstoffer brændes af.

Spild af strøm

Vi har kun begrænsede mængder strøm til rådighed fra vind og sol. Det er derfor afgørende, at vi bruger strømmen så energieffektivt som muligt.

Det er selvfølgelig tåbeligt at bruge det meste strømmen til at fastholde fossile brændsler som beskrevet i det foranstående.

Men hvad med de sidste 20 % brint, som er tiltænkt brugt i landtransportsektoren?

Er det energieffektivt at lave brint, og er det energieffektivt at bruge det i landtransportsektoren?

Nej til begge spørgsmål.

I Figur 1 ses princippet for produktion af ”grøn” brint.

Figur 1: Princip for produktion af “grøn” brint

Elektricitet fra vedvarende energi bruges i en elektrolyseproces, hvorved der produceres brint.

Brinten kan anvendes direkte til industrielle processer samt i biler og tungere køretøjer.

Energieffektiviteten er 68 % for elektrolyseprocessen samt transport, lagring og distribution af brinten, se Figur 2[2].

I et køretøj, her en lastbil, omdannes brinten tilbage til strøm i en brændselscelle med en effektivitet på 54 %. Hertil kommer et mindre tab i elmotoren.

Samlet set er det kun en tredjedel af den oprindelige energi, som bruges til fremdrift af lastbilen, når brinten anvendes direkte til transport.

Et billede, der indeholder bord

Automatisk genereret beskrivelse
Figur 2: Energieffektiviteter for forskellige brændsler til lastbiler.

Direkte elektrificering af lastbiler, busser og biler er i dag – og vil vedblive at være det i fremtiden – mindst dobbelt så energieffektivt som brint produceret med vedvarende energi.

Det er derfor spild at bruge den vedvarende energi til produktion af brint til anvendelse i landtransportsektoren fremfor at anvende den direkte i et elkøretøj.

Forklædt i grønt

HySynergy og lignende brintprojekter skaber begejstring i politiske kredse og blandt interesseorganisationer og kører lige igennem medier uden nogen form for journalistisk undren.

Det hele er ført an af den fossile industri, som tilsyneladende lykkes med at sælge en på overfladen god klimahistorie, alt imens de får fred og ro til at fortsætte deres skadelige virksomhed.

Den fossile industri og dens interessenter har i 50 år vidst, at fortsat udvinding af fossile brændstoffer ville skabe den klimakrise, vi ser sig udspille nu.

På trods af deres viden, har de valgt at bruge en række taktiske kneb kendt fra våbenindustrien og tobaksindustrien: skabe tvivl om videnskaben, blokere og forsinke politikker og løsninger på klimakrisen, forsøgt at gøre den skadelige produktion til et individuelt ansvar, samt som det seneste at give falsk indtryk af, at man er med til at løse klimakrisen. Alt sammen med formålet at kunne fortsætte den lukrative, men klimaskadelige aktivitet med at udvinde og sælge fossile brændsler.

Med HySynergy og lignende projekter er den fossile industris taktik ved at lykkes endnu engang. Man forsøger at promovere projektet som reduktion af CO2-udledningerne ved produktion af såkaldt grøn brint. Og det skal man selvfølgelig have massiv offentlig støtte til. Sandheden er, at størstedelen af brinten skal bruges til fossile brændstoffer og den resterende del håbløst ineffektivt i landtransportsektoren.

Jeg håber, at politikere og medier vil åbne øjnene og se, hvad den fossile industri og dens interessenter har gang i: En forværring af den klimakrise, vi står i, forklædt som ”grønne” projekter.


Referencer

[1] https://usercontent.one/wp/www.everfuel.com/wp-content/uploads/2021/08/Pressemeddelelse_FirstSod_DK.pdf

[2]Electrofuels? Yes, we can … if we’re efficient”, Briefing, December 2020 og “How to decarbonize long-haul trucking in Germany”, Analysis, 2021, Transport & Environment, Belgium.

CO2e-budgettet og regeringens klimahandlingsplan

Klimavidenskaben har opgjort, at der fra 1. januar 2020 er ”plads” til 300 milliarder ton mere CO2 i atmosfæren [1]. Dette kaldes CO2-budgettet.

Udover det er der også ”plads” til en mængde af andre drivhusgasser svarende til ca. 88 milliarder ton CO2-ækvivalenter [2] (CO2e).

Summen af de to, som kan kaldes det samlede drivhusgasbudget, var derfor 388 milliarder ton CO2e gældende fra 2020.

Rektangel: afrundede hjørner: CO2-budget, verden pr. 1/1-2020:
300 mia. ton CO2
Fordeling af drivhusgasbudget – efter befolkning

Det globale drivhusgasbudget skal på en eller anden måde fordeles til de forskellige lande og Danmark.

Der findes flere principper for fordeling. Her tages udgangspunkt i et princip, hvor alle mennesker på jorden har ret til lige stor andel af det samlede drivhusgasbudget.

I 2019 boede der ca. 5,8 mio. mennesker i Danmark [3], mens der i hele verden var ca. 7,71 mia. mennesker [4].

Det betyder, at Danmarks befolkning udgør ca. 0,075 % af verdens befolkning.

Danmark kan således tildeles 0,075 % af verdens drivhusgasbudget, hvilket svarer til ca. 292 mio. ton CO2e pr. 1. januar 2020.

Udledningen for 2020 er endnu ikke endelig opgjort, men i 2019 var den 46,7 mio. ton CO2e.

Fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019, vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2025.

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse
Regeringens klimahandlingsplan

Regeringen har løbende – sammen med andre partier – lavet en række aftaler om tiltag på klimaområdet, der skal reducere udslippet af drivhusgasser. Aftalerne er sammenfattet i “Klimahandlingsplan 2020[5].

Effekten af alle aftalerne er beskrevet i ”Klimastatus og –fremskrivning 2021” også kaldet KF21 [6].

I Figur 1 ses den forventede effekt af alle aftaler, der er indgået før 1/1-2021. Det grå område illustrerer de akkumulerede CO2e- udledninger, mens det grønne område illustrerer, hvor meget af drivhusgasbudgettet der er tilbage.

Med regeringens nuværende klimahandlingsplan vil drivhusgasbudgettet være brugt op i 2026.

Figur 1: Udvikling af Danmarks drivhusgasbudget og forventede udledninger frem mod 2030, som følger af regeringens klimahandlingsplan.
Nødvendige reduktioner

Man er nødt til at sammensætte de årlige reduktioner på en måde, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides. Det kan gøres på mange måder, hvilket også kaldes for reduktionsstier.

En måde er hvert år at reducere CO2e-udledningen med en fast mængde.

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse

Vælger man denne måde, er det nødvendigt at reducere med 3,6 millioner ton CO2e hvert eneste år fra 2021 og frem til og med år 2032, hvor drivhusgasbudgettet stort set er opbrugt.

Fra år 2033 skal CO2e-udledningen være 0.

Reduktionssti og løbende evaluering

I nedenstående figur er den beskrevne reduktionssti illustreret med den orange kurve, mens den grønne kurve viser udledningerne, som følger af regeringens klimahandlingsplan.

Figur 2: En mulig reduktionssti, hvor drivhusgasbudgettet overholdes sammenlignet med reduktionsstien for regeringens klimahandlingsplan.

Det er vigtigt at evaluere løbende, om man rent faktisk opnår de planlagte reduktioner.

Opnår man f.eks. ikke den nødvendige reduktion på 3,6 millioner ton CO2e i 2021, er man nødt til at øge reduktionerne de efterfølgende år, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides.

Reduktionsstien og det resterende drivhusgasbudget skal således revideres minimum én gang om året for at afspejle den reelle situation.

Procentmål er en forkert målestok

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70% sammenlignet med 1990 og være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Klimaloven er desværre baseret på nogle fejlagtige og misvisende opgørelsesprincipper, som er i modstrid med klimavidenskaben.

I klimaspørgsmålet afgøres succeskriterier ikke af procentmål for reduktioner i vilkårlige årstal, men af de samlede udledninger af drivhusgasser i et givet tidsinterval.

Derfor er den principielle metode om at lade procentmål være succeskriterie forkert.

Procentmålet er helt misvisende og sikrer på ingen måde sammenhæng mellem den nødvendige krævede handling fra klimavidenskaben og de reelt opnåede resultater.

Desværre bruges denne forkerte metode også i de fleste andre sammenhænge, f.eks. i EU’s klimaplaner og i de kommunale klimaplaner.

Man har fejlet katastrofalt, hvis man f.eks. lykkes med at opnå en CO2e-reduktion på 70% i 2030 (sammenlignet med et referenceår) eller nettonuludslip i 2050, men at man på vej derhen har smølet så meget, at man har udledt flere drivhusgasser, end der var plads til i budgettet.

Drivhusgasbudgettet er den rigtige målestok

Med andre ord skal succeskriterierne for klimaindsatsen baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Vi må ikke begå den fejl at sætte statiske mål om en drivhusgasreduktion på x % i specifikke årstal. I stedet skal vi holde den nødvendige klimaindsats op mod dynamiske drivhusgasbudgetter, hvor budgettet løbende justeres alt efter, hvor meget vi udleder, og hvad den nyeste klimavidenskab tilsiger.

I nedenstående tabel er drivhusgasbudgettet opgjort den 1/1 og 31/12 for hvert år i perioden 2020-2035 for den tidligere nævnte reduktionssti, hvor CO2e-udledningen for Danmark reduceres med en fast mængde på 3,6 mio. ton CO2e hvert år.

Sammenfatning

Danmarks drivhusgasbudget er 292 mio. ton CO2e gældende fra 1. januar 2020.

Fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019 (46,7 mio. ton CO2e), vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2025.

Med regeringens nuværende klimahandlingsplan vil drivhusgasbudgettet være brugt op i 2026.

Succeskriterier for klimaindsatsen skal baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Klimaloven overholder IKKE dette kriterie, og det er direkte skadeligt at lade klimalovens målsætninger om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70% og være et klimaneutralt samfund senest i 2050 være rammen for al klimadebat og politiske beslutninger.

Klimaloven er dermed blevet et særdeles farligt monster, der i høj grad bruges som et instrument af politikere og klimaskadelige virksomheder samt deres erhvervs- og interesseorganisationer til at forhale klimaindsatsen og fortsætte business as usual så længe som muligt.

Efterskrift

Opgørelser af CO2e-udledninger er misvisende

De danske udledninger af CO2e er sammensat af flere elementer. Klimaloven adresserer kun de udledninger, som er opgjort efter FN’s såkaldte territorialprincip. Det betyder, at kun CO2e-udledninger, der sker indenfor et lands grænser, medtælles. Disse udledninger udgør en mindre andel af de samlede CO2e-udledninger og er i øvrigt faldet væsentligt i perioden 1990-2019.

Samtidig er CO2e-udledninger, som ikke regnes med i klimaloven, fra afbrænding af biomasse, danske virksomheder indenfor international transport samt nettovareimport (forbrugsbaserede udledninger) alle steget markant.

Det betyder i praksis, at handlinger og politiske tiltag, der retter sig mod målene i klimaloven, skruer på en mindre og mindre andel af de udledninger, som opretholdelse af det danske samfund giver anledning til.

Samlet set er det i 2019 kun ca. en tredjedel af CO2-udledningen fra danske aktiviteter, som medregnes i klimaloven.

Fordelingsprincipper

Der er en række mulige fordelingsprincipper, når man skal ”oversætte” et globalt CO2-budget til et lands CO2-budget.

FN’s Klimapanel beskriver fire forskellige overordnede principper, som skal lægges til grund for fordeling af det globale CO2-budget: Ansvar, evner, lighed og ret til udvikling [7] .

Eksempelvis har Danmark historisk set udledt væsentligt flere drivhusgasser per indbygger end et afrikansk land som for eksempel Kenya eller Tanzania. Vi er desuden markant rigere og har lettere ved at gennemføre en grøn omstilling. Derfor kan man argumentere for, at Danmarks andel af det globale CO2-budget skal være mindre end andre landes.

Klimarådet har valgt at tage udgangspunkt i et princip, hvor alle mennesker i verden tildeles lige meget af CO2-budgettet [8]. Princippet opfylder kun ét ud af FN’s fire principper. Danmark vil med dette fordelingsprincip blive tildelt et større CO2e-budget, end det retfærdigvis er berettiget til.



Referencer

[1]   IPCC, 2021: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, A. Pirani, S. L. Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M. I. Gomis, M. Huang, K. Leitzell, E. Lonnoy, J. B. R. Matthews, T. K. Maycock, T. Waterfield, O. Yelekçi, R. Yu and B. Zhou (eds.)]. Cambridge University Press. In Press. https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/#FullReport. Budget som giver 83 % chance for at holde sig under en global middeltemperaturstigning på 1,5°C.

[2] I et scenarie, hvor andre drivhusgasser (f.eks. metan) udgør den samme andel af de samlede drivhusgasser i hele perioden. Øges andelen af andre drivhusgasser, reduceres CO2-budgettet og omvendt.

[3] Ifølge Danmarks Statistik

[4] https://population.un.org/wpp/DataQuery/

[5] Klimahandlingsplan 2020”, ISBN 978-87-92555-12-0, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2020.

[6]Klimastatus og –fremskrivning 2021”, Energistyrelsen, 2021.

[7] FN’s Klimapanel (IPCC), Climate Change 2014 Mitigation of Climate Change, Working Group III Contribution to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change: Chapter 4: Sustainable development and equity, 2014.

[8]Beregningsforudsætninger for vurdering af Danmarks klimamålsætninger i forhold til Parisaftalen”. Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Rammer for dansk klimapolitik

Elbiler er ikke en mirakelkur

Elbiler bidrager med udledning af CO2 til atmosfæren ved såvel produktion af elbilen som ved forbrug af elektricitet til kørsel og opladning.

I takt med, at CO2-udledningen pr. forbrugt kWh elektricitet falder i Danmark, vil selve driftsfasen for en elbil blive mere gunstig set ud fra et klimamæssigt synspunkt. 

Samtidig vil den CO2, som blev udledt ved selve produktionen af elbilen, komme til at udgøre en stigende andel af elbilens samlede CO2-udledning.

CO2-udledning pr. km

I Figur 1 ses en sammenligning af de globale CO2-udledninger pr. km i et livscyklusperspektiv for en elbil, plug-in-hybridbil, effektiv dieselbil og en gennemsnitlig ny fossilbil, som kører i Danmark [1].

Figur 1: Sammenligning af de globale CO2-udledninger pr. km for en elbil, plug-in-hybridbil, effektiv dieselbil og en gennemsnitlig ny fossilbil [2].

Der er følgende læring af figuren:

  1. En elbil udleder knap 60% mindre CO2 over dens levetid end en gennemsnitlig ny fossilbil.
  2. Der udledes mere end dobbelt så meget CO2 ved produktionen af en elbil fremfor ved produktionen af en gennemsnitlig ny fossilbil.  
  3. En plug-in-hybridbil har nogenlunde samme CO2-udledning over dens levetid som en tilsvarende effektiv dieselbil [3].
Elbiler og klimapolitikken

Den 4. december 2020 blev der lavet en aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: ”Grøn omstilling af vejtransporten”.

Aftalen skønnes samlet at medføre 775.000 grønne biler i 2030 samt en CO2-reduktion på 1,0 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030. Ordvalget ”grønne” er elastik i metermål, fordi hvad er en grøn bil? I aftalen refereres til ”nul- og lavemissionsbiler”, som igen ikke har en fast definition.

For det første eksisterer der ingen biler med nulemission. Ofte omtaler man dog alligevel elbiler som nulemissionsbiler. Det er selvfølgelig forkert og vildledende, eftersom en gennemsnitlig elbil i Danmark udleder ca. 90 gram CO2 pr. km.

Og hvad er en ”lavemissionsbil”? Man omtaler ofte en plug-in-hybridbil som værende en lavemissionsbil. Men når en plug-in-hybridbil har nogenlunde samme CO2-udledning som en tilsvarende effektiv dieselbil, er det da helt misvisende at kalde den for en lavemissionsbil.

CO2-udledningerne fra vejtransporten er større end i 1990

Vejtransporten står for hele 90% af udledningen af drivhusgasser i transportsektoren.

Personbiler står for omkring 60 pct. af vejtransportens samlede udledninger[4] og er dermed den køretøjstype, som bidrager mest til vejtransportens udledninger, efterfulgt af varebiler og lastbiler.

I Energistyrelsens ”Klimastatus og –fremskrivning 2021” har man lavet en prognose for udviklingen i CO2-udledningen for vejtransportsektoren frem mod 2030,

Dette er illustreret i Figur 2, hvor man også ser de historiske udledninger tilbage fra 1990.

Figur 2: Historiske og fremskrevne CO2-udledninger fra vejtransporten i perioden 1990-2030 [5].

Det ses, at CO2-udledningerne fra vejtransporten er større i dag end i 1990.

CO2-udledningerne fra vejtransporten forventes at være den samme i 2030 som i 1990. På 40 år vil man altså ikke være lykkes med at reducere CO2-udledningen fra vejtransporten med et eneste gram.

Men hvordan kan det egentlig være, når de fossile biler er blevet mere energieffektive gennem årene og kører længere på literen (på nær inden for den sidste årrække, hvor man er begyndt at købe større biler), og man samtidig indfaser elbiler med en mindre CO2-udledning end fossile biler?

Bilparken vokser

Det skyldes, at forbedringen af energieffektiviteten og fordelen ved at indfase elbiler simpelthen er blevet spist op af en stadig større bilpark og flere kørte kilometer. En udvikling der vil fortsætte frem mod 2030, se Figur 3.

Figur 3: Bestanden af personbiler i Danmark pr. 1. januar i perioden 1993-2030.

 Pr. 1. januar 2021 var der ca. 2,72 mio. personbiler. I 2030 regner man med, at der vil være ca. 3,26 mio. personbiler, altså ca. 540.000 flere svarende til en stigning på omkring 20 %.

Når man i vejtransportaftalen regner sig frem til CO2-reduktion på 1,0 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030, forholder man sig kun til udledningerne på dansk jord. Man ”glemmer” meget belejligt at medtælle CO2-udledningen fra produktionen af de 775.000 ekstra nul- og lavemissionsbiler.

Antager man, at de 775.000 biler fordeler sig med 80% på elbiler og 20% på plug-in-hybridbiler vil der alene ved selve produktionen af bilerne blive udledt ca. 8 mio. ton CO2. [6]

Denne store CO2-udledning sker momentant, når elbilerne bliver produceret, og på den korte bane, vil flere elbiler derfor ØGE den globale CO2-udledning markant. Det er problematisk, eftersom det er NU, at vi skal reducere udledningerne.

Af Figur 4 ses det, at en elbil skal køre ca. 40-45.000 km, før den ud fra et globalt perspektiv får en klimamæssig fordel i forhold til en gennemsnitlig ny fossilbil eller en plug-in-hybridbil

Så et politisk mål, der blindt sigter på flere elbiler, vil altså være skadeligt for klimaet i første omgang.

Figur 4: Forskellige biltypers samlede CO2-udledning i levetiden afhængigt af kørselsomfang. Kilde: Baseret på ”Hvor klimavenlige er elbiler sammenlignet med benzin- og dieselbiler?”, Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Flere elbiler på de danske veje, Klimarådet, 2018.
Flere veje skaber flere biler

Det er et gammelkendt fænomen, at flere biler skaber flere veje, som skaber flere biler, som skaber flere veje…. Med et fint ord også kaldet induced demand.

Det politiske automatsvar på trængselsproblemer er at bygge nogle flere veje eller at lave et ekstra motorvejsspor. Det er som at tisse i bukserne. De første 3-4 år får man lidt mere plads på vejene, men efterhånden som folk finder ud af, at det er blevet hurtigere at køre på en strækning, vil der blive trukket flere biler til, og inden længe vil man igen stå i den samme trængselssituation som oprindeligt.

I stedet for sådanne automatreaktioner, som er med til at øge den klimaskadelige vejtransport, bør en ansvarlig politiker stille sig det grundlæggende spørgsmål: Hvad skal der til for hurtigt at få nedbragt CO2-udledningerne fra vejtransporten?

Politikere skal ikke reagere på en udvikling; de skal skabe den fremtid, som er nødvendig i den aktuelle klimakrise.

Èn ting er sikkert: at sætte et mål om et vist antal ”nul- og lavemissionsbiler” i et vilkårligt årstal er ikke et passende svar på den klimakrise, vi står i, og sikrer på ingen måde de nødvendige markante og hurtige CO2-reduktioner fra vejtransporten.


Referencer

[1] Det er antaget, at elbilen og plug-in-hybridbilen har batterier med en kapacitet på henholdsvis 40 kWh og 9

kWh. Disse batteristørrelser svarer til elbiler og plug-in-hybridbiler i miniklassen og den lille mellemklasse.              

[2]Hvor klimavenlige er elbiler sammenlignet med benzin- og dieselbiler?”, Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Flere elbiler på de danske veje, Klimarådet, 2018.

[3] CO2-udledningen fra plug-in-hybridbiler er dog meget afhængig af blandt andet batteristørrelse, kørselsmønster og opladningspraksis. Her er det antaget, at plug-in-hybridbilen kører 40 pct. på el og 60 pct. på benzin (”Hvor klimavenlige er elbiler sammenlignet med benzin- og dieselbiler?”, Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Flere elbiler på de danske veje, Klimarådet, 2018.)

[4]Klimastatus og –fremskrivning 2021”, Energistyrelsen, 2021.

[5] ”Hvor klimavenlige er elbiler sammenlignet med benzin- og dieselbiler?”, Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Flere elbiler på de danske veje, Klimarådet, 2018.

[6] Egne udregninger baseret på figurer og tekst i tal i ”Hvor klimavenlige er elbiler sammenlignet med benzin- og dieselbiler?”, Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Flere elbiler på de danske veje, Klimarådet, 2018.

Fit for 55 dumper stort

Denne artikel ser på udspillet til EU’s nye klimapakke, ”Fit for 55”.

Fokus er på den overordnede målsætning i Fit for 55, som er at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 55 % i forhold til niveauet i 1990.

Klimavidenskaben

Klimavidenskaben har opgjort, at der fra 1. januar 2018 er ”plads” til 420 milliarder ton mere CO2 i atmosfæren [1]. Dette kaldes CO2-budgettet.

Udover det er der også ”plads” til en mængde af andre drivhusgasser svarende til ca. 123 milliarder ton CO2-ækvivalenter [2] (CO2e).

Summen af de to, som kan kaldes det samlede drivhusgasbudget, var derfor 543 milliarder ton CO2e fra 2018 og i al fremtid.

Fordeling af drivhusgasbudget – efter befolkning

Det globale drivhusgasbudget skal på en eller anden måde fordeles til de forskellige lande og EU.

Der findes flere principper for fordeling. Her tages udgangspunkt i et princip, hvor alle mennesker på jorden har ret til lige stor andel af det samlede drivhusgasbudget.

I 2018 boede der ca. 0,45 mia. mennesker i EU27 [3], mens der i hele verden var ca. 7,63 mia. mennesker [4].

EU’s befolkning udgør dermed ca. 5,8 % af verdens befolkning.

Tekstfelt: Befolkning – 2018

EU27 skal således tildeles 5,8 % af verdens drivhusgasbudget.

Drivhusgasbudgettet for EU 27 var dermed knap 31,7 milliarder ton CO2e gældende fra 2018.

I 2018 og 2019 udledte EU27 henholdsvis knap 3,8 og godt 3,6 milliarder ton CO2e [5]. Dermed er drivhusgasbudgettet pr. 1. januar 2020 reduceret til ca. 24,3 milliarder ton CO2e.

Fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019, vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2026.

Nødvendige reduktioner

Man er nødt til at sammensætte de årlige reduktioner på en måde, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides. Det kan gøres på mange måder, hvilket også kaldes for reduktionsstier.

En måde er hvert år at reducere CO2e-udledningen med en fast mængde.

Vælger man denne måde, er det nødvendigt at reducere med 255 millioner ton CO2e hvert eneste år fra 2021 og frem til og med år 2033, hvor drivhusgasbudgettet stort set er opbrugt.

Fra år 2034 skal CO2e-udledningen være 0.

Reduktionssti og løbende evaluering

I nedenstående figur er den beskrevne reduktionssti illustreret.

Figur 1: En mulig reduktionssti, hvor drivhusgasbudgettet ikke overskrides

Det er vigtigt at evaluere løbende, om man rent faktisk opnår de planlagte reduktioner.

Opnår man f.eks. ikke den nødvendige reduktion på 255 millioner ton CO2e i 2021, er man nødt til at øge reduktionerne de kommende år, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides.

Reduktionsstien og det resterende drivhusgasbudget skal således revideres minimum én gang om året for at afspejle den reelle situation.

Procentmål er en forkert målestok

I klimaspørgsmålet afgøres succeskriterier ikke af procentmål for reduktioner i vilkårlige årstal, men af de samlede udledninger af drivhusgasser i et givet tidsinterval.

Derfor er den principielle metode om at lade procentmål være succeskriterie forkert.

Fit for 55’s har brugt et procentmål om 55 % reduktion i forhold til 1990. Procentmålet er helt misvisende og sikrer på ingen måde sammenhæng mellem den nødvendige krævede handling fra klimavidenskaben og de reelt opnåede resultater.

Desværre bruges denne forkerte metode også i de fleste andre sammenhænge, f.eks. i klimaloven og i de kommunale klimaplaner.

Man har fejlet katastrofalt, hvis man f.eks. lykkes med at opnå en CO2e-reduktion på 70% i 2030 (sammenlignet med et referenceår) eller nettonuludslip i 2050, men at man på vej derhen har smølet så meget, at man har udledt flere drivhusgasser, end der var plads til i budgettet.

Drivhusgasbudgettet er den rigtige målestok

Med andre ord skal succeskriterierne for klimaindsatsen baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Vi må ikke begå den fejl at sætte statiske mål om en drivhusgasreduktion på x % i specifikke årstal. I stedet skal vi holde den nødvendige klimaindsats op mod dynamiske drivhusgasbudgetter, hvor budgettet løbende justeres alt efter, hvor meget vi udleder, og hvad den nyeste klimavidenskab tilsiger.

I nedenstående tabel er drivhusgasbudgettet opgjort den 1/1 og 31/12 for hvert år i perioden 2018-2035 for den tidligere nævnte reduktionssti, hvor CO2e-udledningen reduceres med en fast mængde på 255 mio. ton CO2e hvert år.

Konklusion

Den overordnede målsætning i Fit for 55, hvor man ønsker at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med et procentmål (55 %) i forhold til niveauet i 1990, er et principmæssigt forkert og misvisende succeskriterie.

Procentmålet sikrer på ingen måde sammenhæng mellem den krævede nødvendige handling fra klimavidenskaben og de reelt opnåede resultater.

Succeskriterierne for klimaindsatsen skal i stedet baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Drivhusgasbudgettet for EU27 var ca. 24,3 milliarder ton CO2e pr. 1. januar 2020.

I 2019 udledte EU27 godt 3,6 milliarder ton CO2e, og fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019, vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2026.

Der er flere muligheder for at planlægge en reduktionssti, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides.

I denne artikel er der gjort rede for en sti, hvor man hvert år skal reducere CO2e-udledningen med en fast mængde.

For den reduktionssti er det nødvendigt at reducere med 255 millioner ton CO2e hvert eneste år fra 2021 og frem til år 2033, hvor drivhusgasbudgettet stort set er opbrugt.

Fra år 2034 skal CO2e-udledningen være 0.


Referencer

[1]   IPCC, 2018: Summary for Policymakers. In: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (eds.)]. World Meteorological Organization, Geneva, Switzerland, 32 pp. https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/spm/

[2] I et scenarie, hvor andre drivhusgasser (f.eks. metan) udgør den samme andel af de samlede drivhusgasser i hele perioden. Øges andelen af andre drivhusgasser, reduceres CO2-budgettet og omvendt.

[3] https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tps00001/default/line?lang=en

[4] https://population.un.org/wpp/DataQuery/

[5] https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/data-viewers/greenhouse-gases-viewer

DK2020 lever ikke op til Parisaftalen

Klimaprojektet DK2020 med deltagelse af foreløbig 66 kommuner er seneste akt i teaterforestillingen kaldet Klimabedrag.

Her gør instruktører og skuespillere sig store (og muligvis velmenende) anstrengelser med at foregive, at de tager ansvar for den klimanødsituation, vi befinder os i.

Forestillingen forsøges gjort heroisk ved at bruge kommunikationstaktiske perler som, at de danske kommuner i DK2020-projektet ”følger i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden[1] og er ”med til at skrive historie i kampen mod klimaforandringer[2]

Men når man skærer igennem den glimtende emballage og fokuserer på det faktiske indhold af projektet DK2020, afsløres det, at skuespillet manipulerer os og på ingen måde afspejler virkeligheden.

Bynetværket C40, den grønne tænketank CONCITO og partnerskabet bag DK2020, Realdania, KL og de fem regioner, har simpelthen valgt at se stort på drivhusgasbudgettet og klimavidenskaben.

Det betyder, at indsatserne i klimaplanerne slet ikke får det tilstrækkelige omfang og hastighed, der er nødvendig for at leve op til Parisaftalen.

Jeg har spurgt CONCITO, hvad de mener om det, i et åbent brev i Klimamonitor https://klimamonitor.dk/debat/art8281389/Jeres-store-kommunale-klimaprojekt-lever-ikke-op-til-Parisaftalen.

Eksempler på reduktionsstier for udledning af drivhusgasser i C40-byer (fra side 31 i rapporten Deadline 2020 [3])



[1] https://concito.dk/projekter/dk2020-klimaplaner-hele-danmark

[2] https://realdania.dk/projekter/dk2020

[3] https://www.c40.org/researches/deadline-2020

Danmarks drivhusgasbudget er brugt op i 2027

Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % sammenlignet med 1990 og være et klimaneutralt samfund senest i 2050.

Hverken 2030 eller 2050 er imidlertid relevante tidsperspektiver i en klimamæssig sammenhæng. Det er i stedet afgørende, hvad vi gør NU og i resten af 2021 og 2022 og…

Vi skal holde os under en global middeltemperaturstigning på 1,5 °C, og det skal vi fordi:

»Det vil føre til uoprettelige tab af de mest skrøbelige økosystemer og krise efter krise for de mest sårbare mennesker og samfund, hvis vi overstiger 1,5 °C global middeltemperaturstigning« [1].

Det er de samlede udledninger af drivhusgasser, som afgør hvor meget middeltemperaturen stiger.

Et meget vigtigt begreb i den sammenhæng er det såkaldte drivhusgasbudget.

Det er et budget beregnet af klimavidenskaben, som udgør den samlede mængde drivhusgasser, vi højst må udlede, når vi skal holde os under en temperaturstigning på 1,5 °C.

Vi har fejlet katastrofalt, hvis vi f.eks. lykkes med at opnå en drivhusgasreduktion på 70 % i 2030 (sammenlignet med et referenceår), men at man på vej derhen har smølet så meget, at man har udledt flere drivhusgasser, end der var plads til i drivhusgasbudgettet.

Med andre ord skal succeskriterierne for klimaindsatsen baseres på vejen eller stien, man følger hen mod et givet årstal.

Det gør klimaloven ikke.

Klimaloven er derfor desværre baseret på nogle fejlagtige og misvisende opgørelsesprincipper, som er i modstrid med klimavidenskaben.

Implementeres samtlige tiltag og bindende aftaler på klima- og energiområdet, som Folketinget har besluttet før udgangen af 2020, vil drivhusgasbudgettet være overskredet i 2027.

Danmarks drivhusgasbudget

Det globale CO2-budget er af FN’s klimapanel, IPCC, beregnet til at være 420 milliarder ton CO2 pr. 1. januar 2018 [1].

Dette svarer til et globalt drivhusgasbudget på 543 milliarder ton CO2e [2].

Det globale drivhusgasbudget skal fordeles ud på verdens nationer. FN’s Klimapanel beskriver fire forskellige overordnede principper, som skal lægges til grund for denne fordeling: Ansvar, evner, lighed og ret til udvikling [3].

Der tages her udgangspunkt i princippet lighed, som også Klimarådet gør [4].

Efter dette princip tildeles alle mennesker i verden lige meget af drivhusgasbudgettet, som det var pr. 1. januar 2018.

Det danske drivhusgasbudget bliver dermed 420 millioner ton CO2e pr. 1. januar 2018 [5].

I 2018 og 2019 var Danmarks udledning af drivhusgasser henholdsvis 51,6 mio. ton CO2e og 46,7 mio. ton CO2e. Udledningen for 2020 er endnu ikke opgjort.

Pr. 1. januar 2020 var det danske drivhusgasbudget dermed faldet til knap 322 mio. ton CO2e.

Budgettet er brugt op i 2027

Fortsætter udledningerne på samme niveau som i 2019 med en årlig udledning på 46,7 mio. ton CO2e/år, vil det danske drivhusgasbudget være brugt op ultimo 2026, altså om godt 5 år.

Nedenstående figur viser, hvor hurtigt drivhusgasbudgettet bruges ved forskellige scenarier, og hvilke reduktioner, som er nødvendige, når drivhusgasbudgettet ikke må overskrides.

Forløbet illustreret med den grønne linje er baseret på Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning, 2021 [6] med forventede udledninger frem mod 2030.

I Energistyrelsens fremskrivning er budgettet brugt op ultimo 2027. Fremskrivningen er baseret på en såkaldt ”Frozen policy”, hvilket indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har besluttet før 1. januar 2021, eller som følger af bindende aftaler.

Implementering af samtlige tiltag og bindende aftaler på klima- og energiområdet vil udsætte overskridelsen af drivhusgasbudgettet med 1 år.

De øvrige kurver viser stier for lineære og procentvise udledningsreduktioner, hvor budgettet ikke overskrides.

Figur 1: Reduktionsstier set i forhold til Danmarks drivhusgasbudget. Grøn kurve illustrerer forløbet med Energistyrelsens ”Klimastatus og -fremskrivning, 2021”. De øvrige kurver viser stier for lineære og procentvise udledningsreduktioner, hvor budgettet ikke overskrides.


Referencer

[1] IPCC, 2018: Summary for Policymakers. In: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (eds.)]. World Meteorological Organization, Geneva, Switzerland, 32 pp. https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/spm/

[2] Baseret på opgørelser for Annex 1 lande https://di.unfccc.int/detailed_data_by_party , hvor andelen af non-CO2-drivhusgasser udgjorde 22,65% af den samlede udledning af drivhusgasser i 2017. Det antages, at andre drivhusgasser (f.eks. metan) udgør den samme andel af de samlede drivhusgasser i hele perioden. Øges andelen af andre drivhusgasser, reduceres CO2-budgettet og omvendt.

[3] FN’s Klimapanel (IPCC), Climate Change 2014 Mitigation of Climate Change, Working Group III Contribution to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change: Chapter 4: Sustainable development and equity, 2014.

[4]Beregningsforudsætninger for vurdering af Danmarks klimamålsætninger i forhold til Parisaftalen”. Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Rammer for dansk klimapolitik

[5] Danmarks andel af verdens befolkning var 0,075% i 2018

[6] https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf21_hovedrapport.pdf