Pressemøde om klima- og biodiversitetsnødsituationen

I 30 år har jeg været vidne til manglende handling fra politikere, virksomheder og beslutningstagere. Man har i endnu længere tid bevidst valgt at ignorere klimavidenskaben og fortsat en uhæmmet vækst på en planet med begrænsede ressourcer.

Nu står vi så midt i en alvorlig klima- og biodiversitetskrise, hvor den accelererende globale opvarmning leder os hen mod et kollaps af vores samfund og civilisation, som vi kender dem.

Samfundet skal ændres fuldstændigt

Situationen kalder på omfattende, hidtil usete og øjeblikkelige handlinger med grundlæggende ændringer af alt – hvordan vi forbruger, dyrker mad, bruger jord, transporterer os og driver vores økonomier.

Ændringer af et sådant omfang kan ikke realiseres, hvis man politisk som nu rykker lidt rundt på kommaer i målsætninger og handlinger, der samtidig er formuleret, omtales og præsenteres på en måde, der giver indtryk af at være rigtig ambitiøst og være et passende svar på de udfordringer, vi står i.

Målsætninger og handlingsplaner der, når man tager sig tid og nærlæser relevante dokumenter, viser sig at være fuldstændig uambitiøse og helt utilstrækkelige.

Klimaet er ramt af kreativ bogføring

Skiftende regeringer ynder at kalde Danmark for et grønt foregangsland. Intet kunne være mere forkert.

Hver dansker er ansvarlig for udledning af 22 tons drivhusgasser til atmosfæren om året, og dermed er danskernes klimaaftryk blandt verdens højeste målt pr. indbygger.

Klimaloven tilsiger, at vi i 2030 skal have reduceret vores udledning af drivhusgasser med 70% i forhold til 1990. Det lyder jo relativt ambitiøst.

Man glemmer bare at fortælle hele historien, som bl.a. omfatter kreativ bogføring og politisk bestemte bogføringsprincipper. Regnskaber kan se flotte ud, når man udelader væsentlige poster, og det er lige præcis det, man gør i klimaregnskabet.

I figuren nedenfor ses drivhusgasemissioner fra danske aktiviteter fra 1990 – 2019 fordelt efter kilde.

Emission af drivhusgasser fra danske aktiviteter efter kilde i perioden 1990-2019

Den grå flade repræsenterer udledninger fra aktiviteter, som er indregnet i klimaloven. Heraf ses det, at udledningen af drivhusgasser er faldet mærkbart i perioden 1990-2019.

Det er så den officielle fortælling. Den fortælling, som hele klimadebatten tager sit udspring i. Desværre også den fortælling, som svarer til en selfie, hvor der er brugt så meget photoshop, at man slet ikke kan genkende motivet.

De officielle tal er vildledende, fordi de ikke inkluderer international luft- og skibsfart og forbrugsbaserede udledninger. Herudover indregnes heller ikke den store mængde CO2, der udledes, når vi brænder biomasse af i den danske energiproduktion (samt hos de private husholdninger), da man fejlagtigt har valgt at betragte biomasse som CO2-neutral.

På den måde regner man kun godt en tredjedel af drivhusgasudledningerne fra danske aktiviteter med i de officielle regnskaber. Det er så desværre også kun den tredjedel man altid hører omtalt i klimadebatten.

Det er ud fra denne tredjedel, at politikere taler, og det er ud fra denne tredjedel, at der bliver ført diskussioner, sat politiske mål og vurderet virkemidler samt effekter.

Med stolthed i stemmen bryster politikere og de store industrier sig af, hvor godt man er lykkes med at reducere drivhusgasudledninger fra 1990 og til nu.

I virkeligheden er drivhusgasudledningerne fra danske aktiviteter ikke faldet men steget markant siden 1990.

Når man inkluderer international luft- og skibsfart, afbrænding af biomasse og forbrugsbaserede udledninger, er udledningen af drivhusgasser steget mærkbart i perioden 1990-2019. Det er så noget sværere at være stolt af.

Diplomatisk sagt, så males der et skønmaleri af udviklingen i og størrelsen af de danske drivhusgasudledninger. Udtrykt i knapt så diplomatiske termer kunne man alt efter temperament karakterisere fortællingen som misinformation, uredelighed, manipulation eller bedrag.

Danmarks CO2-budget er brugt op

Vi skal holde os under en global temperaturstigning på 1,5 grader for at undgå, at de mekanismer og processer, som regulerer planetens tilstand, kommer ud af kontrol (tipping points).

Det kan vi gøre med en vis sandsynlighed ved at overholde verdens resterende CO2-budget. Fordeles dette ligeligt blandt alle mennesker i verden, var Danmarks CO2-budget pr. 1. januar 2018 ca. 325 mio. ton CO2.

Desværre havde vi allerede brugt budgettet i juni 2020. Prøv lige at lade det synke ind. Danmark må ikke udlede flere drivhusgasser overhovedet. Nogensinde. Politikere, beslutningstagere og borgere har forsømt at handle i så mange år, at vi i princippet er faldet ud over kanten nu.

Set i det lys er klimaloven og de tilhørende diskussioner om tiltag fuldstændigt uambitiøse og helt utilstrækkelige.

Regeringen, Folketinget og medier svigter på det groveste deres ansvar om at formidle, at vi befinder os i en klima- og biodiversitetsnødsituation.

Vi skal have daglige pressemøder om dette med deltagelse af statsministeren, klima- energi- og forsyningsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, forsvarschefen, rigspolitichefen og ledende klimavidenskabsfolk.

Hvordan går det med Paris-aftalen?

FN’s klimapanel, IPCC, fremlagde i slutningen af sidste år deres særrapport, SR15 [1]. En af rapportens vigtigste konklusioner er:

Der vil ske uoprettelig skade på vores klode, hvis vi overstiger 1,5 graders global opvarmning.

I 2018 var middeltemperaturen allerede øget med 1°C.

Mange af verdens regeringschefer var samlet i Paris i 2015, hvor de blev enige om at arbejde for, at den globale middeltemperatur højst må være 1,5°C højere end før-industrielt niveau. Aftalen blev kaldt Paris-aftalen.

Men hvordan går det så med at efterleve Paris-aftalen?

For det første er der en betydelig kløft mellem, hvad regeringerne har lovet at gøre, og hvad de rent praktisk har gjort indtil videre.

Hvad værre er, at selv hvis landene indfrier nuværende løfter, mål og politikker samt indfører ekstra endnu ikke-implementerede initiativer, er man meget langt fra at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

Hvor langt fra kan man se i figuren, hvor effekterne på den globale middeltemperatur er illustreret for tre scenarier [2].

Forøgelse af global middeltemperatur i år 2100 ved forskellige scenarier

De tre scenarier fører til en temperaturforøgelse på mellem ca. 2,3°C og 4,3°C med et gennemsnit på omkring 3°C.

Med landenes annoncerede klimamål vil temperaturen stige med omkring 3 grader, og dermed er vi altså meget langt fra at kunne indfri Paris-aftalens mål.

Vi er på vej ad en sti, hvor der vil ske uoprettelig skade på vores klode, så der er behov for at skrue gevaldigt op for ambitionerne og få sat gang i hidtil usete handlinger og tiltag.

 

Referencer

[1] IPCC, 2018: Summary for Policymakers. In: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (eds.)]. World Meteorological Organization, Geneva, Switzerland, 32 pp.
https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/spm/

[2] Climate Action Tracker Warming Projections – Global Update, Climate Analytics and NewClimate Institute, september 2019.
https://climateactiontracker.org/documents/644/CAT_2019-09-19_BriefingUNSG_WarmingProjectionsGlobalUpdate_Sept2019.pdf

 

Historisk investering i olie og naturgas

Jeg blev meget overrasket og så alligevel ikke, da jeg åbnede ugens udgave af Ingeniøren.

Et af danmarkshistoriens største olie- og gasprojekter er ved at blive igangsat af Total E&P.

På et tidspunkt, hvor klimakrisen mere end nogensinde kræver stop for brug af fossile brændstoffer, går man i den stik modsatte retning af, hvad der er nødvendigt.

Det såkaldte Tyra-felt i Nordsøen, som er Danmarks største naturgasfelt, skal genopbygges for ca. 21 mia. kr. Tyra-feltet producerer både olie og naturgas og tegner sig for 90% af den danske naturgasproduktion.

Siden opførelsen i 1984 er platformene sunket 5 meter og kræver derfor en større ombygning. I går morges blev det store felt så lukket. [2]
De næste tre år skal Danmark derfor importere naturgas fra Tyskland, indtil genopbygningen af Tyra er færdiggjort. [3]

Når produktionen efter planen genoptages i sommeren 2022, forventes den at fortsætte i mindst 25 år.

Baggrunden for  projektet er, at A.P. Møller-Mærsk i 2017 truede regeringen med at lukke Tyra-feltet ned, hvis ikke staten accepterede en række nye og mere lempelige betingelser i Nordsøen for Mærsk. Kort tid efter indgik staten og Mærsk en aftale, hvor Mærsk fik en række økonomiske fordele. [4]

Daværende Maersk Oil (nu Total E&P) og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) godkendte i slutningen af 2017 den fulde genopbygning af Danmarks største gasfelt, Tyra. Den største olie- og gasprojektinvestering nogensinde i Nordsøen. [5]

På en eller anden måde er projektet gået under radaren. Et projekt, hvor vi binder os til fortsat udvinding af fossile brændstoffer meget langt ud i fremtiden.

Ombygningen af Tyra-feltet rimer meget dårligt med en klimamålsætning om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030. Det må derfor være noget, som regeringen og dens støttepartier vil kaste sig over.

Vi er nødt til at få sat en stopper for disse planer. Feltet er lukket ned nu og bør være det i al evighed.

 

Referencer

[1] Ingeniøren 38, 20. september 2019.

[2] https://dk.total.com/news/total-lukker-gaseksport-under-tyra-genopbygning

[3]  https://ing.dk/artikel/historiens-stoerste-reparation-torsdag-lukker-tyra-feltet-90-procent-danske-naturgas-228833

[4] https://ing.dk/artikel/medie-staten-lander-nordsoeaftale-med-maersk-194705

[5] https://ing.dk/artikel/stoerste-nordsoe-investering-nogensinde-tyrafelt-ombygges-21-mia-kroner-209052

Vi fortsætter da oliejagten

Hvor længe kan regeringen og de fleste øvrige partier fortsætte med at bedrage vælgerne?

På regeringens hjemmeside kan man bl.a. læse: ”Venstre tager klimaforandringerne meget seriøst.

Figur 1: Olieplatform [2]
Ved en konference afholdt 28. marts 2019 udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om de globale klimaforandringer: ”Der findes ikke noget større problem. Det handler om menneskehedens overlevelse…“… “Der er i den grad brug for løsninger. Tiden er ved at rinde ud”. [1]

Det er svært at genkende bekymringerne, når man tænker på, at der jævnligt bliver afholdt udbudsrunder om koncessioner (tilladelser) til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen. Den seneste (8. udbudsrunde) havde udløbsfrist 1. februar 2019. Energistyrelsen modtog ansøgninger fra 4 selskaber:

  • Ardent Oil Ltd. (Storbritannien)
  • Lundin Norway AS (Norge)
  • MOL Dania ApS (Danmark/Holland)
  • Total E&P Danmark A/S (Danmark/Frankrig)

I den forbindelse udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:

Jeg er tilfreds med antallet af ansøgninger i 8. udbudsrunde. Det bekræfter, at det danske Nordsøområde betragtes som et stabilt og attraktivt forretningsområde. Det er positivt, for vores Nordsøaktiviteter bidrager med indtægter til samfundet, og selvom Danmark er godt på vej i omstillingen til et lavemissionssamfund, vil olie og gas forsat være en vigtig del af det globale energisystem i en del år endnu”. [3]

Energistyrelsen planlægger at afholde nye udbud hvert andet år og dermed at åbne den 9. udbudsrunde i 2020.

Det skal i øvrigt nævnes, at alle partier i Folketinget på nær Alternativet og Enhedslisten støtter fortsatte udbudsrunder om koncessionerne til efterforskning og indvinding af olie og gas.

Den 4. april 2019 var der 1. behandling i Folketinget af et beslutningsforslag B 85 fremsat af Alternativet, som er et forslag til folketingsbeslutning om en plan for afvikling af olie- og gasproduktionen i Nordsøen over en periode på 10 år. Lars Chr. Lilleholt indledte med: ”Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget”.  Af de øvrige partier, som står uden for den nuværende regering, var det kun Enhedslisten, der støttede op om forslaget. [4]

De allerede eksisterende koncessioner rækker langt ud i fremtiden. De nye tilladelser, som skal gives blandt de fire ansøgere fra 8. udbudsrunde, indeholder en periode på 6-10 år til efterforskning samt en periode på 30 år til egentlig indvinding. Fra tidspunktet, hvor tilladelsen gives, er den danske stat således bundet til en produktion af olie og gas i 36-40 år. [5]

Man binder sig altså til fortsat udvinding af fossile brændstoffer meget langt ud i fremtiden – og endda langt længere end til 2050. Vi går dermed den stik modsatte vej af, hvad der er nødvendigt.

FN’s klimapanel har peget på, at vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, hvis vi skal stabilisere klimaet på et niveau, som ikke bringer økosystemer og vores samfund i alvorlig fare.

Vi ser allerede en temperaturstigning på 1,0 grader. Selv hvis vi i dag standsede alle menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, vil den globale gennemsnitstemperatur stige med ca. 0,5 grader mere [6].

Så vi har i realiteten allerede nået grænsen. På trods af det steg CO2-udledningerne sidste år i Danmark, ligesom de gjorde det globalt, så vi er på vej endnu længere ud over kanten.

Jeg ved dårligt nok, om man skal grine eller græde over den fuldstændige mangel på virkelighedssans fra hovedparten af de politiske partier. At politikerne derudover siger, at de vil bekæmpe klimaforandringer, men i virkeligheden gør det modsatte, udhuler i den grad tilliden til dem og deres formåen.

Hvis vi skal have bare en chance for at nå det nødvendige klimamål, har vi brug for ”hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder[7].

Er det overhovedet ikke gået op for politikerne?

 

 

Referencer

[1] https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article11283705.ece

[2] http://www.payaenergy.com/Products/Offshore_Burner_Boom

[3] http://www.mynewsdesk.com/dk/energistyrelsen/pressreleases/forsat-interesse-for-oliejagt-i-nordsoeen-2831674

[4] https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B85/BEH1-81/forhandling.htm

[5] https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/energi-_forsynings-_og_klimaministerens_redegoerelse_efter_undergrundslovens_ss_12_stk._2_til_folketingets_energi-_forsynings-_og_klimaudvalg_14_maj_2018.pdf Bilag 2 – Modeltilladelse

[6] http://global-klima.org/klimasider/klimapolitik/kan%20vi%20standse%20klima%C3%A6ndringerne/1%2C5%20graders%20m%C3%A5let.html

[7] https://www.berlingske.dk/nyheder/ny-kaemperapport-verden-naar-ikke-i-klimamaal-uden-hidtil-usete