Den sidste tale, jeg holdt, før jeg blev kriminel

Det var nu ikke mig, men forfatteren Carsten Jensen, der fredag 6. maj 2022 var inviteret til at tale ved begyndelsen på klimabevægelsernes aktivistuge kaldet Vendepunktet.

En halv time efter, at han havde holdt sin tale, blev han arresteret sammen med mange andre.

Her er hans tale før arrestationen:

”Hvis du tror, at du kan leve, som du altid har gjort, tager du fejl.

Hvis du tror, at dine børn vil få et liv, der minder om dit, tager du fejl.

Hvis du tror, at du kan bremse den globale opvarmning ved at holde en skåltale for dansk landbrug og industri, tager du fejl.

Hvis du tror, at Mette Frederiksen virkelig prioriterer klimaet og ikke anser bilerne, landbruget, container- og flytrafikken for langt vigtigere, tager du fejl.

Hvis du tror, at politikerne har en større horisont end næste valg, tager du fejl.

Hvis du tror, at de problemer, du ikke vil løse i dag, løser sig selv i morgen tager du fejl.

Hvis du tror, at vi har tid nok, tager du fejl.

Hvis du tror, at der er nogen, der vil frelse verden for dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at verden ikke trænger til at frelses, tager du fejl.

Hvis du tror, at den tøende tundra i Sibirien ikke vil påvirke dit liv, tager du fejl.

Hvis du tror, at de milliarder der bor i planetens tropiske bælter, dagligt kan leve med temperaturer på halvtreds graders varme, tager du fejl.

Hvis du tror, at de ikke kommer her, tager du fejl.

Hvis du tror, at Indlandsisen, der smelter, og Antarktis, der brækker i stykker, bare vil give varmere badevand om sommeren, tager du fejl.

Hvis du tror, at Danmark er sin helt egen planet, hvis indbyggere ikke deler skæbne med Jordens øvrige beboere tager du fejl.

Hvis du tror, at planeten er stum og medgørlig og ikke dagligt taler til dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at naturen ikke har et sprog, du bliver nødt til at lære, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesket har undertvunget naturen, og at den ikke er stærkere end dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at du er verdens herre, når du ser dig selv i spejlet, tager du fejl.

Hvis du tror, at insekternes forsvinden ikke kan få imperier til at styrte i grus, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesker aldrig kan komme til at leve som rotter, tager du fejl.

Hvis du tror, at planetens tålmodighed er uendelig, og fordi den har udholdt din arts tilstedeværelse i et par millioner år, har du stadig en frist, tager du fejl.

Hvis du tror, at de milliarder af dyr, der skrigende må overgive sig til flammerne over alt på kloden, fra Australien til New Mexico, ikke har et budskab til dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at svinenes, kalvenes og kvægets lidelser, sygdomsbefængte i passiv venten på døden i overfyldte stalde, ikke skyldes dine hyggeritualer lørdag aften, tager du fejl.

Hvis du tror, du er uskyldig, når dine børnebørn en dag forbander dig, tager du fejl.

Hvis du tror, du kan gemme dig bort for fremtiden, tager du fejl.

Hvis du tror, at de, der forsikrer, de har styr på det, ikke er rystende ligeglade med dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesker med magt ikke i selvforblindelse kan styre os alle ind i undergangen, tager du fejl.

Hvis du tror, at det i fremtidens verden vil være et privilegium at være dansker, tager du fejl.

Hvis du tror, at der i fremtidens verden vil være et beskyttet værksted for fodslæberne i klimapolitikken, tager du fejl.

Hvis du tror, at det i fremtiden stadig vil give mening at tale nationer og grænser og smykkelov og asylansøgere, der skal sendes til Rwanda, tager du fejl.

Hvis du tror, at bevæbnede grænsevagter, maskingeværreder og Rasmus Stoklund kan beskytte dig mod stigende have og stigende temperaturer, tager du fejl.

Hvis du tror, at en dansker aldrig kan blive bådflygtning, tager du fejl.

Hvis du tror, at det er ulovligt at blokere en bro og for et øjeblik standse trafikkens hostende strøm for at minde om planetens nødsituation, tager du fejl.

Hvis du tror, det samfund, du lever i, ikke bryder med naturens mest fundamentale love, tager du fejl.

Hvis du tror, at vores undladelser i klimapolitikken i dag, ikke i morgen vil vokse til katastrofer, tager du fejl.

Hvis du tror, at vores handlinger i dette øjeblik ikke vil påvirke livet på planeten tusinder af år frem, tager du fejl.

Vi står her på en tilfældig bro, vej eller plads i verden, fordi vi elsker livet på jorden.

Det er derfor, vi vil stå her igen og igen.

I kan ikke standse os.”

Et billede, der indeholder person, udendørs, stående

Automatisk genereret beskrivelse
Foto: Anthon Unger

Vi har et alvorligt demokratisk problem

Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?

Folketingsmedlemmerne er valgt af befolkningen som vores ledere, og en af deres vigtigste opgaver er at styre os gennem krisesituationer.

I øjeblikket står vi midt i de to alvorligste kriser nogensinde i menneskehedens historie. Klima- og biodiversitetskrisen. De truer selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Det er en nødsituation. 

En situation, som er meget værre end krigen i Ukraine, meget værre end coronakrisen og meget værre end 2. verdenskrig.

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse
Illustration fra Politiken

Ansvarlige folketingsmedlemmer ville i den aktuelle situation selvfølgelig sørge for, at der blev afholdt daglige pressemøder med deltagelse af statsministeren, klima- energi- og forsyningsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, forsvarschefen, rigspolitichefen og ledende klimavidenskabsfolk. Der ville over natten blive indført markante rationeringer af alle aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser.

Medierne ville ikke beskæftige sig med andet.

Intet af ovenstående sker, og vi har dermed et alvorligt demokratisk problem. Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?