Fossil infrastruktur skal pensioneres

Det er mere end 20 år siden, at journalisten og forfatteren, George Monbiot, sidst deltog i det engelske TV-program, BBC Question Time.

Da han fik muligheden i torsdags, spildte han bestemt ikke muligheden:

…med mindre vi lader de fossile brændstoffer være i undergrunden, har vi absolut ingen chance for at forhindre klimasammenbrud.

Det er ligesom at gå på en slankekur og sige, ja, jeg spiste en gigantisk balje is og en enorm kage, men jeg spiste også noget salat, så hvorfor taber jeg mig ikke.

Det er ligegyldigt, hvor mange vindmøller man sætter op, det er ligegyldigt hvor mange solceller man sætter op, hvis ikke man pensionerer fossil infrastruktur, hvis ikke man lovgiver om, at man skal lade kul, olie og gas ligge, hvor det hører til, hvilket er i geologiske lag, bliver planeten kogt. Så simpelt er det.

Og som et resultat af den højst effektive og dødbringende fossile brændstoflobbyisme, som har været en ”bugbear” på disse konferencer lige siden starten i 1992.

Og at det nu er nået til et så latterligt punkt, at præsidenten for COP28 i sit daglige job er adm. direktør for de Forenede Arabiske Emiraters olie- og selskab, ADNOC, som i øjeblikket ekspanderer sin olieproduktion.

Det er, hvad der har modarbejdet de simple ting, det er nødvendigt at gøre.

Og mens vi venter og venter, går årene, og vi har så få år tilbage nu, at vi skal foretage drastisk handling, hvis vi skal undgå, hvad der meget vel kunne være kollaps af jordens systemer, og dette er den største fare, som menneskeheden nogensinde har stået overfor og af design, som et resultat af den fossile brændstofindustris enorme undertrykkende magt, dumper vi.

Olie- og gasindustrien er en trussel mod vores eksistensgrundlag

Olie Gas Danmark, som er brancheorganisation for den danske olie- og gasindustri, kører i øjeblikket en kampagne, der skal forsøge at overbevise os om de fossile brændslers berettigelse.

Fortsætter 40-50 års lobbyisme

Brancheorganisationen fortsætter dermed den sti og strategi, som olie- og gasindustriens lobbyister igennem 40-50 år har brugt til at bibeholde sine klimaskadelige forretninger.

Figur 1: Eksempler på Olie Gas Danmarks kampagne
Lær at genkende den fossile industris argumenter

Man kan genkende den fossile industris argumenter ved at tænke over, hvad argumenterne er designet til at gøre:

  • få os til at tro, at klimahandling vil skade os og især skade vores tegnebøger;
  • få os til at tro, at vi har brug for fossile brændstoffer;
  • prøve at overbevise os om, at klimaforandringer ikke er noget særligt.

Alt sammen røgslør for olie og gasindustriens løgne gennem et halvt århundrede, dens skadelige indvirkning på lokale miljøer og mennesker samt dens aktive medvirken til at skabe de kriser, som tårner sig op foran os.

På vej mod kollaps

Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise og har brug for hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder. Den accelererende globale opvarmning leder os hen mod et kollaps af vores samfund og civilisation, som vi kender dem.

Vi kan ikke lade olie- og gasindustrien bringe vores og andre arters eksistensgrundlag i fare.