Vi kan ikke vækste os fra problemerne

Vækst kan ikke fortsætte for evigt. Jo før vi erkender det, jo mindre skade vil vi forårsage på vores planet.

Tre procents vækst hvert år betyder en fordobling hvert 24. år. Det kan man selvfølgelig ikke blive ved med på en planet med begrænsede ressourcer.

På nuværende tidspunkt er seks af de ni planetære grænser, herunder biodiversitet og klimaforandringer overskredet. Hvis vi allerede overtræder adskillelige planetære grænser, hvordan kan vi så håndtere endnu en fordobling og muligvis endnu en fordobling derefter?

In Defense of Degrowth
https://www.filmsforaction.org/articles/in-defense-of-degrowth/

Det kan vi ikke, og derfor er vi er nødt til at implementere degrowth eller på dansk, modvækst – en aktiv reduktion af økonomiens størrelse i udviklede lande.

At modvækste vores økonomi, så vi kommer tilbage inden for de planetære grænser, vil også give mennesker, der lever under utilfredsstillende standarder for menneskelig velfærd, mulighed for at forbedre deres levevilkår.

Masser af mennesker i verden har stadig ikke adgang til elektricitet. Disse mennesker ejer ikke engang en vaskemaskine, endsige en bil, og de flyver bestemt ikke nogen steder. Modvækst er ikke alene nødvendigt for at løse biodiversitets- og klimakrisen, det er også den eneste måde at håndtere voksende ulighed på tværs af kloden.

Men hvordan kunne livet i en modvækstøkonomi se ud?

Det ville indebære kortere arbejdsuger og mindre pendling, hvilket giver os mere tid til at gøre ting, vi nyder. Mindre individuelt ejerskab og mere deling. Mindre gæld. Et fokus på fællesskab og forbindelse frem for individualisme og evigt forsøg på at finde lykken gennem vores næste køb, ferie eller oplevelse.

I en modvækstøkonomi ville miljøødelæggende og ressourcekrævende industrier blive reduceret, og flere mennesker ville arbejde i job, der gavnede hinanden og planeten, hvilket ville give mere mening og formål i vores liv. Vi ville værdsætte andre ting i en modvækstøkonomi og definere succes anderledes. En modvækstøkonomi behøver ikke at betyde en modvækstlivsstil. I virkeligheden kunne vi faktisk blive rigere af det.

Begrundelsen for modvækst er sund, og behovet for at implementere det presserende. Men hvordan kommer vi fra dette skadelige system, der er baseret på stadig ressourceudvinding, til det smukke sted, hvor vi vil leve i harmoni med naturen og ikke imod den? Hvor menneskers og planetens velbefindende kommer først og er centrum for beslutningstagning?

Det er her, vi som befolkning kommer ind i billedet. Vi er nødt til at hjælpe vores politikere med at flytte agendaen ved at fortælle dem, at vi ønsker en beboelig planet for vores børn. De skal vide, at vi ikke kan opnå det, mens vi blindt forfølger økonomisk vækst. Det er os, vælgerne, der bestemmer, hvad vores folkevalgte fokuserer på.

Hver af os kan skrive til vores folketingsmedlemmer og fortælle dem, at vi aktivt ønsker at modvækste vores økonomi, så vi igen kan komme til at holde os inden for de planetære grænser.

I sidste ende er økonomien en menneskeskabt konstruktion. Den kan ændres. Det kan naturens love ikke. Det ville være tragisk at se tilbage og erkende, at vi opgav det hele, fordi vi ikke var modige nok til at udfordre den vanvittige forestilling om endeløs vækst på en begrænset planet med den hast, den fortjener.


Dette indlæg er bl.a. inspireret af artiklen “Degrowth economy: The climate solution no one is talking about”, skrevet af Erin Remblance. https://illuminem.com/energyvoices/cec60ef9-32e5-47be-b914-76cd62cf17ac. Nogle af passagerne fra artiklen er anvendt direkte i indlægget her.

Grønt nok? – Debatten DR2

Torsdag den 21. april 2022 havde jeg fornøjelsen af at være med i Debatten: Grønt nok? på DR2 med Clement Behrendt Kjersgaard.

Jeg var med i del 2, hvor emnerne var: Hvordan når Danmark sit klimamål? Er forsat vækst løsningen eller udfordringen? Går den grønne omstilling hurtigt nok?

Nogle af mine hovedpointer var:

Vi står midt i de to alvorligste kriser nogensinde i menneskehedens historie. Klima- og biodiversitetskrisen. De truer selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Der er ikke noget, der tyder på, at virksomhederne er i gang med handlinger, som matcher de udfordringer, vi står i.

Vi skal afvikle den industrielle husdyrproduktion i landbruget. Det er det, der er brug for.

Det en myte, at vi er et foregangsland i Danmark på klimaområdet. Vi er et af de lande i verden, der har det største klimamæssige fodaftryk pr. indbygger.

Tiden er kommet, hvor vi er nødt til at trække en streg i sandet og sige, nu skal der nogle helt andre midler til, end dem vi har brugt indtil nu. Det kunne f.eks. være CO2-rationering.

Løsningen på det hele fra politikernes side er, at vi vækster os til den grønne omstilling.

Hele udsendelsen kan ses her: Debatten: Sæson 2022 – Grønt nok? | Se online her | DRTV

Fit for 55 dumper stort

Denne artikel ser på udspillet til EU’s nye klimapakke, ”Fit for 55”.

Fokus er på den overordnede målsætning i Fit for 55, som er at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 55 % i forhold til niveauet i 1990.

Klimavidenskaben

Klimavidenskaben har opgjort, at der fra 1. januar 2018 er ”plads” til 420 milliarder ton mere CO2 i atmosfæren [1]. Dette kaldes CO2-budgettet.

Udover det er der også ”plads” til en mængde af andre drivhusgasser svarende til ca. 123 milliarder ton CO2-ækvivalenter [2] (CO2e).

Summen af de to, som kan kaldes det samlede drivhusgasbudget, var derfor 543 milliarder ton CO2e fra 2018 og i al fremtid.

Fordeling af drivhusgasbudget – efter befolkning

Det globale drivhusgasbudget skal på en eller anden måde fordeles til de forskellige lande og EU.

Der findes flere principper for fordeling. Her tages udgangspunkt i et princip, hvor alle mennesker på jorden har ret til lige stor andel af det samlede drivhusgasbudget.

I 2018 boede der ca. 0,45 mia. mennesker i EU27 [3], mens der i hele verden var ca. 7,63 mia. mennesker [4].

EU’s befolkning udgør dermed ca. 5,8 % af verdens befolkning.

Tekstfelt: Befolkning – 2018

EU27 skal således tildeles 5,8 % af verdens drivhusgasbudget.

Drivhusgasbudgettet for EU 27 var dermed knap 31,7 milliarder ton CO2e gældende fra 2018.

I 2018 og 2019 udledte EU27 henholdsvis knap 3,8 og godt 3,6 milliarder ton CO2e [5]. Dermed er drivhusgasbudgettet pr. 1. januar 2020 reduceret til ca. 24,3 milliarder ton CO2e.

Fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019, vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2026.

Nødvendige reduktioner

Man er nødt til at sammensætte de årlige reduktioner på en måde, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides. Det kan gøres på mange måder, hvilket også kaldes for reduktionsstier.

En måde er hvert år at reducere CO2e-udledningen med en fast mængde.

Vælger man denne måde, er det nødvendigt at reducere med 255 millioner ton CO2e hvert eneste år fra 2021 og frem til og med år 2033, hvor drivhusgasbudgettet stort set er opbrugt.

Fra år 2034 skal CO2e-udledningen være 0.

Reduktionssti og løbende evaluering

I nedenstående figur er den beskrevne reduktionssti illustreret.

Figur 1: En mulig reduktionssti, hvor drivhusgasbudgettet ikke overskrides

Det er vigtigt at evaluere løbende, om man rent faktisk opnår de planlagte reduktioner.

Opnår man f.eks. ikke den nødvendige reduktion på 255 millioner ton CO2e i 2021, er man nødt til at øge reduktionerne de kommende år, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides.

Reduktionsstien og det resterende drivhusgasbudget skal således revideres minimum én gang om året for at afspejle den reelle situation.

Procentmål er en forkert målestok

I klimaspørgsmålet afgøres succeskriterier ikke af procentmål for reduktioner i vilkårlige årstal, men af de samlede udledninger af drivhusgasser i et givet tidsinterval.

Derfor er den principielle metode om at lade procentmål være succeskriterie forkert.

Fit for 55’s har brugt et procentmål om 55 % reduktion i forhold til 1990. Procentmålet er helt misvisende og sikrer på ingen måde sammenhæng mellem den nødvendige krævede handling fra klimavidenskaben og de reelt opnåede resultater.

Desværre bruges denne forkerte metode også i de fleste andre sammenhænge, f.eks. i klimaloven og i de kommunale klimaplaner.

Man har fejlet katastrofalt, hvis man f.eks. lykkes med at opnå en CO2e-reduktion på 70% i 2030 (sammenlignet med et referenceår) eller nettonuludslip i 2050, men at man på vej derhen har smølet så meget, at man har udledt flere drivhusgasser, end der var plads til i budgettet.

Drivhusgasbudgettet er den rigtige målestok

Med andre ord skal succeskriterierne for klimaindsatsen baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Vi må ikke begå den fejl at sætte statiske mål om en drivhusgasreduktion på x % i specifikke årstal. I stedet skal vi holde den nødvendige klimaindsats op mod dynamiske drivhusgasbudgetter, hvor budgettet løbende justeres alt efter, hvor meget vi udleder, og hvad den nyeste klimavidenskab tilsiger.

I nedenstående tabel er drivhusgasbudgettet opgjort den 1/1 og 31/12 for hvert år i perioden 2018-2035 for den tidligere nævnte reduktionssti, hvor CO2e-udledningen reduceres med en fast mængde på 255 mio. ton CO2e hvert år.

Konklusion

Den overordnede målsætning i Fit for 55, hvor man ønsker at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med et procentmål (55 %) i forhold til niveauet i 1990, er et principmæssigt forkert og misvisende succeskriterie.

Procentmålet sikrer på ingen måde sammenhæng mellem den krævede nødvendige handling fra klimavidenskaben og de reelt opnåede resultater.

Succeskriterierne for klimaindsatsen skal i stedet baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Drivhusgasbudgettet for EU27 var ca. 24,3 milliarder ton CO2e pr. 1. januar 2020.

I 2019 udledte EU27 godt 3,6 milliarder ton CO2e, og fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019, vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2026.

Der er flere muligheder for at planlægge en reduktionssti, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides.

I denne artikel er der gjort rede for en sti, hvor man hvert år skal reducere CO2e-udledningen med en fast mængde.

For den reduktionssti er det nødvendigt at reducere med 255 millioner ton CO2e hvert eneste år fra 2021 og frem til år 2033, hvor drivhusgasbudgettet stort set er opbrugt.

Fra år 2034 skal CO2e-udledningen være 0.


Referencer

[1]   IPCC, 2018: Summary for Policymakers. In: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (eds.)]. World Meteorological Organization, Geneva, Switzerland, 32 pp. https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/spm/

[2] I et scenarie, hvor andre drivhusgasser (f.eks. metan) udgør den samme andel af de samlede drivhusgasser i hele perioden. Øges andelen af andre drivhusgasser, reduceres CO2-budgettet og omvendt.

[3] https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tps00001/default/line?lang=en

[4] https://population.un.org/wpp/DataQuery/

[5] https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/data-viewers/greenhouse-gases-viewer

DK2020 lever ikke op til Parisaftalen

Klimaprojektet DK2020 med deltagelse af foreløbig 66 kommuner er seneste akt i teaterforestillingen kaldet Klimabedrag.

Her gør instruktører og skuespillere sig store (og muligvis velmenende) anstrengelser med at foregive, at de tager ansvar for den klimanødsituation, vi befinder os i.

Forestillingen forsøges gjort heroisk ved at bruge kommunikationstaktiske perler som, at de danske kommuner i DK2020-projektet ”følger i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden[1] og er ”med til at skrive historie i kampen mod klimaforandringer[2]

Men når man skærer igennem den glimtende emballage og fokuserer på det faktiske indhold af projektet DK2020, afsløres det, at skuespillet manipulerer os og på ingen måde afspejler virkeligheden.

Bynetværket C40, den grønne tænketank CONCITO og partnerskabet bag DK2020, Realdania, KL og de fem regioner, har simpelthen valgt at se stort på drivhusgasbudgettet og klimavidenskaben.

Det betyder, at indsatserne i klimaplanerne slet ikke får det tilstrækkelige omfang og hastighed, der er nødvendig for at leve op til Parisaftalen.

Jeg har spurgt CONCITO, hvad de mener om det, i et åbent brev i Klimamonitor https://klimamonitor.dk/debat/art8281389/Jeres-store-kommunale-klimaprojekt-lever-ikke-op-til-Parisaftalen.

Eksempler på reduktionsstier for udledning af drivhusgasser i C40-byer (fra side 31 i rapporten Deadline 2020 [3])



[1] https://concito.dk/projekter/dk2020-klimaplaner-hele-danmark

[2] https://realdania.dk/projekter/dk2020

[3] https://www.c40.org/researches/deadline-2020