Fit for 55 dumper stort

Denne artikel ser på udspillet til EU’s nye klimapakke, ”Fit for 55”.

Fokus er på den overordnede målsætning i Fit for 55, som er at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 55 % i forhold til niveauet i 1990.

Klimavidenskaben

Klimavidenskaben har opgjort, at der fra 1. januar 2018 er ”plads” til 420 milliarder ton mere CO2 i atmosfæren [1]. Dette kaldes CO2-budgettet.

Udover det er der også ”plads” til en mængde af andre drivhusgasser svarende til ca. 123 milliarder ton CO2-ækvivalenter [2] (CO2e).

Summen af de to, som kan kaldes det samlede drivhusgasbudget, var derfor 543 milliarder ton CO2e fra 2018 og i al fremtid.

Fordeling af drivhusgasbudget – efter befolkning

Det globale drivhusgasbudget skal på en eller anden måde fordeles til de forskellige lande og EU.

Der findes flere principper for fordeling. Her tages udgangspunkt i et princip, hvor alle mennesker på jorden har ret til lige stor andel af det samlede drivhusgasbudget.

I 2018 boede der ca. 0,45 mia. mennesker i EU27 [3], mens der i hele verden var ca. 7,63 mia. mennesker [4].

EU’s befolkning udgør dermed ca. 5,8 % af verdens befolkning.

Tekstfelt: Befolkning – 2018

EU27 skal således tildeles 5,8 % af verdens drivhusgasbudget.

Drivhusgasbudgettet for EU 27 var dermed knap 31,7 milliarder ton CO2e gældende fra 2018.

I 2018 og 2019 udledte EU27 henholdsvis knap 3,8 og godt 3,6 milliarder ton CO2e [5]. Dermed er drivhusgasbudgettet pr. 1. januar 2020 reduceret til ca. 24,3 milliarder ton CO2e.

Fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019, vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2026.

Nødvendige reduktioner

Man er nødt til at sammensætte de årlige reduktioner på en måde, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides. Det kan gøres på mange måder, hvilket også kaldes for reduktionsstier.

En måde er hvert år at reducere CO2e-udledningen med en fast mængde.

Vælger man denne måde, er det nødvendigt at reducere med 255 millioner ton CO2e hvert eneste år fra 2021 og frem til og med år 2033, hvor drivhusgasbudgettet stort set er opbrugt.

Fra år 2034 skal CO2e-udledningen være 0.

Reduktionssti og løbende evaluering

I nedenstående figur er den beskrevne reduktionssti illustreret.

Figur 1: En mulig reduktionssti, hvor drivhusgasbudgettet ikke overskrides

Det er vigtigt at evaluere løbende, om man rent faktisk opnår de planlagte reduktioner.

Opnår man f.eks. ikke den nødvendige reduktion på 255 millioner ton CO2e i 2021, er man nødt til at øge reduktionerne de kommende år, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides.

Reduktionsstien og det resterende drivhusgasbudget skal således revideres minimum én gang om året for at afspejle den reelle situation.

Procentmål er en forkert målestok

I klimaspørgsmålet afgøres succeskriterier ikke af procentmål for reduktioner i vilkårlige årstal, men af de samlede udledninger af drivhusgasser i et givet tidsinterval.

Derfor er den principielle metode om at lade procentmål være succeskriterie forkert.

Fit for 55’s har brugt et procentmål om 55 % reduktion i forhold til 1990. Procentmålet er helt misvisende og sikrer på ingen måde sammenhæng mellem den nødvendige krævede handling fra klimavidenskaben og de reelt opnåede resultater.

Desværre bruges denne forkerte metode også i de fleste andre sammenhænge, f.eks. i klimaloven og i de kommunale klimaplaner.

Man har fejlet katastrofalt, hvis man f.eks. lykkes med at opnå en CO2e-reduktion på 70% i 2030 (sammenlignet med et referenceår) eller nettonuludslip i 2050, men at man på vej derhen har smølet så meget, at man har udledt flere drivhusgasser, end der var plads til i budgettet.

Drivhusgasbudgettet er den rigtige målestok

Med andre ord skal succeskriterierne for klimaindsatsen baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Vi må ikke begå den fejl at sætte statiske mål om en drivhusgasreduktion på x % i specifikke årstal. I stedet skal vi holde den nødvendige klimaindsats op mod dynamiske drivhusgasbudgetter, hvor budgettet løbende justeres alt efter, hvor meget vi udleder, og hvad den nyeste klimavidenskab tilsiger.

I nedenstående tabel er drivhusgasbudgettet opgjort den 1/1 og 31/12 for hvert år i perioden 2018-2035 for den tidligere nævnte reduktionssti, hvor CO2e-udledningen reduceres med en fast mængde på 255 mio. ton CO2e hvert år.

Konklusion

Den overordnede målsætning i Fit for 55, hvor man ønsker at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med et procentmål (55 %) i forhold til niveauet i 1990, er et principmæssigt forkert og misvisende succeskriterie.

Procentmålet sikrer på ingen måde sammenhæng mellem den krævede nødvendige handling fra klimavidenskaben og de reelt opnåede resultater.

Succeskriterierne for klimaindsatsen skal i stedet baseres på, om man på vejen eller stien, man tager hen mod et givet årstal, overholder drivhusgasbudgettet.

Drivhusgasbudgettet for EU27 var ca. 24,3 milliarder ton CO2e pr. 1. januar 2020.

I 2019 udledte EU27 godt 3,6 milliarder ton CO2e, og fortsætter man med samme udledningsniveau som i 2019, vil drivhusgasbudgettet være brugt op allerede i år 2026.

Der er flere muligheder for at planlægge en reduktionssti, så drivhusgasbudgettet ikke overskrides.

I denne artikel er der gjort rede for en sti, hvor man hvert år skal reducere CO2e-udledningen med en fast mængde.

For den reduktionssti er det nødvendigt at reducere med 255 millioner ton CO2e hvert eneste år fra 2021 og frem til år 2033, hvor drivhusgasbudgettet stort set er opbrugt.

Fra år 2034 skal CO2e-udledningen være 0.


Referencer

[1]   IPCC, 2018: Summary for Policymakers. In: Global Warming of 1.5°C. An IPCC Special Report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, H.-O. Pörtner, D. Roberts, J. Skea, P.R. Shukla, A. Pirani, W. Moufouma-Okia, C. Péan, R. Pidcock, S. Connors, J.B.R. Matthews, Y. Chen, X. Zhou, M.I. Gomis, E. Lonnoy, T. Maycock, M. Tignor, and T. Waterfield (eds.)]. World Meteorological Organization, Geneva, Switzerland, 32 pp. https://www.ipcc.ch/sr15/chapter/spm/

[2] I et scenarie, hvor andre drivhusgasser (f.eks. metan) udgør den samme andel af de samlede drivhusgasser i hele perioden. Øges andelen af andre drivhusgasser, reduceres CO2-budgettet og omvendt.

[3] https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tps00001/default/line?lang=en

[4] https://population.un.org/wpp/DataQuery/

[5] https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/data-viewers/greenhouse-gases-viewer

DK2020 lever ikke op til Parisaftalen

Klimaprojektet DK2020 med deltagelse af foreløbig 66 kommuner er seneste akt i teaterforestillingen kaldet Klimabedrag.

Her gør instruktører og skuespillere sig store (og muligvis velmenende) anstrengelser med at foregive, at de tager ansvar for den klimanødsituation, vi befinder os i.

Forestillingen forsøges gjort heroisk ved at bruge kommunikationstaktiske perler som, at de danske kommuner i DK2020-projektet ”følger i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden[1] og er ”med til at skrive historie i kampen mod klimaforandringer[2]

Men når man skærer igennem den glimtende emballage og fokuserer på det faktiske indhold af projektet DK2020, afsløres det, at skuespillet manipulerer os og på ingen måde afspejler virkeligheden.

Bynetværket C40, den grønne tænketank CONCITO og partnerskabet bag DK2020, Realdania, KL og de fem regioner, har simpelthen valgt at se stort på drivhusgasbudgettet og klimavidenskaben.

Det betyder, at indsatserne i klimaplanerne slet ikke får det tilstrækkelige omfang og hastighed, der er nødvendig for at leve op til Parisaftalen.

Jeg har spurgt CONCITO, hvad de mener om det, i et åbent brev i Klimamonitor https://klimamonitor.dk/debat/art8281389/Jeres-store-kommunale-klimaprojekt-lever-ikke-op-til-Parisaftalen.

Eksempler på reduktionsstier for udledning af drivhusgasser i C40-byer (fra side 31 i rapporten Deadline 2020 [3])



[1] https://concito.dk/projekter/dk2020-klimaplaner-hele-danmark

[2] https://realdania.dk/projekter/dk2020

[3] https://www.c40.org/researches/deadline-2020