Vi kan ikke vækste os fra problemerne

Vækst kan ikke fortsætte for evigt. Jo før vi erkender det, jo mindre skade vil vi forårsage på vores planet.

Tre procents vækst hvert år betyder en fordobling hvert 24. år. Det kan man selvfølgelig ikke blive ved med på en planet med begrænsede ressourcer.

På nuværende tidspunkt er seks af de ni planetære grænser, herunder biodiversitet og klimaforandringer overskredet. Hvis vi allerede overtræder adskillelige planetære grænser, hvordan kan vi så håndtere endnu en fordobling og muligvis endnu en fordobling derefter?

In Defense of Degrowth
https://www.filmsforaction.org/articles/in-defense-of-degrowth/

Det kan vi ikke, og derfor er vi er nødt til at implementere degrowth eller på dansk, modvækst – en aktiv reduktion af økonomiens størrelse i udviklede lande.

At modvækste vores økonomi, så vi kommer tilbage inden for de planetære grænser, vil også give mennesker, der lever under utilfredsstillende standarder for menneskelig velfærd, mulighed for at forbedre deres levevilkår.

Masser af mennesker i verden har stadig ikke adgang til elektricitet. Disse mennesker ejer ikke engang en vaskemaskine, endsige en bil, og de flyver bestemt ikke nogen steder. Modvækst er ikke alene nødvendigt for at løse biodiversitets- og klimakrisen, det er også den eneste måde at håndtere voksende ulighed på tværs af kloden.

Men hvordan kunne livet i en modvækstøkonomi se ud?

Det ville indebære kortere arbejdsuger og mindre pendling, hvilket giver os mere tid til at gøre ting, vi nyder. Mindre individuelt ejerskab og mere deling. Mindre gæld. Et fokus på fællesskab og forbindelse frem for individualisme og evigt forsøg på at finde lykken gennem vores næste køb, ferie eller oplevelse.

I en modvækstøkonomi ville miljøødelæggende og ressourcekrævende industrier blive reduceret, og flere mennesker ville arbejde i job, der gavnede hinanden og planeten, hvilket ville give mere mening og formål i vores liv. Vi ville værdsætte andre ting i en modvækstøkonomi og definere succes anderledes. En modvækstøkonomi behøver ikke at betyde en modvækstlivsstil. I virkeligheden kunne vi faktisk blive rigere af det.

Begrundelsen for modvækst er sund, og behovet for at implementere det presserende. Men hvordan kommer vi fra dette skadelige system, der er baseret på stadig ressourceudvinding, til det smukke sted, hvor vi vil leve i harmoni med naturen og ikke imod den? Hvor menneskers og planetens velbefindende kommer først og er centrum for beslutningstagning?

Det er her, vi som befolkning kommer ind i billedet. Vi er nødt til at hjælpe vores politikere med at flytte agendaen ved at fortælle dem, at vi ønsker en beboelig planet for vores børn. De skal vide, at vi ikke kan opnå det, mens vi blindt forfølger økonomisk vækst. Det er os, vælgerne, der bestemmer, hvad vores folkevalgte fokuserer på.

Hver af os kan skrive til vores folketingsmedlemmer og fortælle dem, at vi aktivt ønsker at modvækste vores økonomi, så vi igen kan komme til at holde os inden for de planetære grænser.

I sidste ende er økonomien en menneskeskabt konstruktion. Den kan ændres. Det kan naturens love ikke. Det ville være tragisk at se tilbage og erkende, at vi opgav det hele, fordi vi ikke var modige nok til at udfordre den vanvittige forestilling om endeløs vækst på en begrænset planet med den hast, den fortjener.


Dette indlæg er bl.a. inspireret af artiklen “Degrowth economy: The climate solution no one is talking about”, skrevet af Erin Remblance. https://illuminem.com/energyvoices/cec60ef9-32e5-47be-b914-76cd62cf17ac. Nogle af passagerne fra artiklen er anvendt direkte i indlægget her.

Grønt nok? – Debatten DR2

Torsdag den 21. april 2022 havde jeg fornøjelsen af at være med i Debatten: Grønt nok? på DR2 med Clement Behrendt Kjersgaard.

Jeg var med i del 2, hvor emnerne var: Hvordan når Danmark sit klimamål? Er forsat vækst løsningen eller udfordringen? Går den grønne omstilling hurtigt nok?

Nogle af mine hovedpointer var:

Vi står midt i de to alvorligste kriser nogensinde i menneskehedens historie. Klima- og biodiversitetskrisen. De truer selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Der er ikke noget, der tyder på, at virksomhederne er i gang med handlinger, som matcher de udfordringer, vi står i.

Vi skal afvikle den industrielle husdyrproduktion i landbruget. Det er det, der er brug for.

Det en myte, at vi er et foregangsland i Danmark på klimaområdet. Vi er et af de lande i verden, der har det største klimamæssige fodaftryk pr. indbygger.

Tiden er kommet, hvor vi er nødt til at trække en streg i sandet og sige, nu skal der nogle helt andre midler til, end dem vi har brugt indtil nu. Det kunne f.eks. være CO2-rationering.

Løsningen på det hele fra politikernes side er, at vi vækster os til den grønne omstilling.

Hele udsendelsen kan ses her: Debatten: Sæson 2022 – Grønt nok? | Se online her | DRTV

Den sidste tale, jeg holdt, før jeg blev kriminel

Det var nu ikke mig, men forfatteren Carsten Jensen, der fredag 6. maj 2022 var inviteret til at tale ved begyndelsen på klimabevægelsernes aktivistuge kaldet Vendepunktet.

En halv time efter, at han havde holdt sin tale, blev han arresteret sammen med mange andre.

Her er hans tale før arrestationen:

”Hvis du tror, at du kan leve, som du altid har gjort, tager du fejl.

Hvis du tror, at dine børn vil få et liv, der minder om dit, tager du fejl.

Hvis du tror, at du kan bremse den globale opvarmning ved at holde en skåltale for dansk landbrug og industri, tager du fejl.

Hvis du tror, at Mette Frederiksen virkelig prioriterer klimaet og ikke anser bilerne, landbruget, container- og flytrafikken for langt vigtigere, tager du fejl.

Hvis du tror, at politikerne har en større horisont end næste valg, tager du fejl.

Hvis du tror, at de problemer, du ikke vil løse i dag, løser sig selv i morgen tager du fejl.

Hvis du tror, at vi har tid nok, tager du fejl.

Hvis du tror, at der er nogen, der vil frelse verden for dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at verden ikke trænger til at frelses, tager du fejl.

Hvis du tror, at den tøende tundra i Sibirien ikke vil påvirke dit liv, tager du fejl.

Hvis du tror, at de milliarder der bor i planetens tropiske bælter, dagligt kan leve med temperaturer på halvtreds graders varme, tager du fejl.

Hvis du tror, at de ikke kommer her, tager du fejl.

Hvis du tror, at Indlandsisen, der smelter, og Antarktis, der brækker i stykker, bare vil give varmere badevand om sommeren, tager du fejl.

Hvis du tror, at Danmark er sin helt egen planet, hvis indbyggere ikke deler skæbne med Jordens øvrige beboere tager du fejl.

Hvis du tror, at planeten er stum og medgørlig og ikke dagligt taler til dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at naturen ikke har et sprog, du bliver nødt til at lære, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesket har undertvunget naturen, og at den ikke er stærkere end dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at du er verdens herre, når du ser dig selv i spejlet, tager du fejl.

Hvis du tror, at insekternes forsvinden ikke kan få imperier til at styrte i grus, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesker aldrig kan komme til at leve som rotter, tager du fejl.

Hvis du tror, at planetens tålmodighed er uendelig, og fordi den har udholdt din arts tilstedeværelse i et par millioner år, har du stadig en frist, tager du fejl.

Hvis du tror, at de milliarder af dyr, der skrigende må overgive sig til flammerne over alt på kloden, fra Australien til New Mexico, ikke har et budskab til dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at svinenes, kalvenes og kvægets lidelser, sygdomsbefængte i passiv venten på døden i overfyldte stalde, ikke skyldes dine hyggeritualer lørdag aften, tager du fejl.

Hvis du tror, du er uskyldig, når dine børnebørn en dag forbander dig, tager du fejl.

Hvis du tror, du kan gemme dig bort for fremtiden, tager du fejl.

Hvis du tror, at de, der forsikrer, de har styr på det, ikke er rystende ligeglade med dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesker med magt ikke i selvforblindelse kan styre os alle ind i undergangen, tager du fejl.

Hvis du tror, at det i fremtidens verden vil være et privilegium at være dansker, tager du fejl.

Hvis du tror, at der i fremtidens verden vil være et beskyttet værksted for fodslæberne i klimapolitikken, tager du fejl.

Hvis du tror, at det i fremtiden stadig vil give mening at tale nationer og grænser og smykkelov og asylansøgere, der skal sendes til Rwanda, tager du fejl.

Hvis du tror, at bevæbnede grænsevagter, maskingeværreder og Rasmus Stoklund kan beskytte dig mod stigende have og stigende temperaturer, tager du fejl.

Hvis du tror, at en dansker aldrig kan blive bådflygtning, tager du fejl.

Hvis du tror, at det er ulovligt at blokere en bro og for et øjeblik standse trafikkens hostende strøm for at minde om planetens nødsituation, tager du fejl.

Hvis du tror, det samfund, du lever i, ikke bryder med naturens mest fundamentale love, tager du fejl.

Hvis du tror, at vores undladelser i klimapolitikken i dag, ikke i morgen vil vokse til katastrofer, tager du fejl.

Hvis du tror, at vores handlinger i dette øjeblik ikke vil påvirke livet på planeten tusinder af år frem, tager du fejl.

Vi står her på en tilfældig bro, vej eller plads i verden, fordi vi elsker livet på jorden.

Det er derfor, vi vil stå her igen og igen.

I kan ikke standse os.”

Et billede, der indeholder person, udendørs, stående

Automatisk genereret beskrivelse
Foto: Anthon Unger

Vi har et alvorligt demokratisk problem

Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?

Folketingsmedlemmerne er valgt af befolkningen som vores ledere, og en af deres vigtigste opgaver er at styre os gennem krisesituationer.

I øjeblikket står vi midt i de to alvorligste kriser nogensinde i menneskehedens historie. Klima- og biodiversitetskrisen. De truer selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Det er en nødsituation. 

En situation, som er meget værre end krigen i Ukraine, meget værre end coronakrisen og meget værre end 2. verdenskrig.

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse
Illustration fra Politiken

Ansvarlige folketingsmedlemmer ville i den aktuelle situation selvfølgelig sørge for, at der blev afholdt daglige pressemøder med deltagelse af statsministeren, klima- energi- og forsyningsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, forsvarschefen, rigspolitichefen og ledende klimavidenskabsfolk. Der ville over natten blive indført markante rationeringer af alle aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser.

Medierne ville ikke beskæftige sig med andet.

Intet af ovenstående sker, og vi har dermed et alvorligt demokratisk problem. Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?