Vi fortsætter da oliejagten

Hvor længe kan regeringen og de fleste øvrige partier fortsætte med at bedrage vælgerne?

På regeringens hjemmeside kan man bl.a. læse: ”Venstre tager klimaforandringerne meget seriøst.

Figur 1: Olieplatform [2]
Ved en konference afholdt 28. marts 2019 udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om de globale klimaforandringer: ”Der findes ikke noget større problem. Det handler om menneskehedens overlevelse…“… “Der er i den grad brug for løsninger. Tiden er ved at rinde ud”. [1]

Det er svært at genkende bekymringerne, når man tænker på, at der jævnligt bliver afholdt udbudsrunder om koncessioner (tilladelser) til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen. Den seneste (8. udbudsrunde) havde udløbsfrist 1. februar 2019. Energistyrelsen modtog ansøgninger fra 4 selskaber:

  • Ardent Oil Ltd. (Storbritannien)
  • Lundin Norway AS (Norge)
  • MOL Dania ApS (Danmark/Holland)
  • Total E&P Danmark A/S (Danmark/Frankrig)

I den forbindelse udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:

Jeg er tilfreds med antallet af ansøgninger i 8. udbudsrunde. Det bekræfter, at det danske Nordsøområde betragtes som et stabilt og attraktivt forretningsområde. Det er positivt, for vores Nordsøaktiviteter bidrager med indtægter til samfundet, og selvom Danmark er godt på vej i omstillingen til et lavemissionssamfund, vil olie og gas forsat være en vigtig del af det globale energisystem i en del år endnu”. [3]

Energistyrelsen planlægger at afholde nye udbud hvert andet år og dermed at åbne den 9. udbudsrunde i 2020.

Det skal i øvrigt nævnes, at alle partier i Folketinget på nær Alternativet og Enhedslisten støtter fortsatte udbudsrunder om koncessionerne til efterforskning og indvinding af olie og gas.

Den 4. april 2019 var der 1. behandling i Folketinget af et beslutningsforslag B 85 fremsat af Alternativet, som er et forslag til folketingsbeslutning om en plan for afvikling af olie- og gasproduktionen i Nordsøen over en periode på 10 år. Lars Chr. Lilleholt indledte med: ”Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget”.  Af de øvrige partier, som står uden for den nuværende regering, var det kun Enhedslisten, der støttede op om forslaget. [4]

De allerede eksisterende koncessioner rækker langt ud i fremtiden. De nye tilladelser, som skal gives blandt de fire ansøgere fra 8. udbudsrunde, indeholder en periode på 6-10 år til efterforskning samt en periode på 30 år til egentlig indvinding. Fra tidspunktet, hvor tilladelsen gives, er den danske stat således bundet til en produktion af olie og gas i 36-40 år. [5]

Man binder sig altså til fortsat udvinding af fossile brændstoffer meget langt ud i fremtiden – og endda langt længere end til 2050. Vi går dermed den stik modsatte vej af, hvad der er nødvendigt.

FN’s klimapanel har peget på, at vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, hvis vi skal stabilisere klimaet på et niveau, som ikke bringer økosystemer og vores samfund i alvorlig fare.

Vi ser allerede en temperaturstigning på 1,0 grader. Selv hvis vi i dag standsede alle menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, vil den globale gennemsnitstemperatur stige med ca. 0,5 grader mere [6].

Så vi har i realiteten allerede nået grænsen. På trods af det steg CO2-udledningerne sidste år i Danmark, ligesom de gjorde det globalt, så vi er på vej endnu længere ud over kanten.

Jeg ved dårligt nok, om man skal grine eller græde over den fuldstændige mangel på virkelighedssans fra hovedparten af de politiske partier. At politikerne derudover siger, at de vil bekæmpe klimaforandringer, men i virkeligheden gør det modsatte, udhuler i den grad tilliden til dem og deres formåen.

Hvis vi skal have bare en chance for at nå det nødvendige klimamål, har vi brug for ”hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder[7].

Er det overhovedet ikke gået op for politikerne?

 

 

Referencer

[1] https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article11283705.ece

[2] http://www.payaenergy.com/Products/Offshore_Burner_Boom

[3] http://www.mynewsdesk.com/dk/energistyrelsen/pressreleases/forsat-interesse-for-oliejagt-i-nordsoeen-2831674

[4] https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B85/BEH1-81/forhandling.htm

[5] https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/energi-_forsynings-_og_klimaministerens_redegoerelse_efter_undergrundslovens_ss_12_stk._2_til_folketingets_energi-_forsynings-_og_klimaudvalg_14_maj_2018.pdf Bilag 2 – Modeltilladelse

[6] http://global-klima.org/klimasider/klimapolitik/kan%20vi%20standse%20klima%C3%A6ndringerne/1%2C5%20graders%20m%C3%A5let.html

[7] https://www.berlingske.dk/nyheder/ny-kaemperapport-verden-naar-ikke-i-klimamaal-uden-hidtil-usete

To kroner for CO2-frit elforbrug i 2022

Kan du undvære 2 kr. om dagen?

Det er nemlig, hvad det ville koste pr. indbygger over 18 år at etablere solcelleanlæg, så hele Danmarks elforbrug kan dækkes med vedvarende energi.

I 2018 blev 43 % af Danmarks elforbrug dækket af CO2-fri strøm produceret af vindmøller og solceller[1]. Hvis man forestiller sig, at det resterende elforbrug på knap 14,2 TWh skulle dækkes af solceller, ville det kræve ca. 141 km2 solceller[2] til en samlet anlægspris på 163 mia. kr[3].  Hvordan kan det så blive til kun 2 kr. om dagen pr. dansker?

Lånefinansieres anlægsprisen på ca. 35.000 kr. pr. dansker, bliver den samlede årlige ydelse på et lån med en løbetid på 25 år og en rente på 2,5 % ca. 1.920 kr. om året. Den producerede elektricitet kan sælges til markedspris, som her er sat til 25 øre pr. kWh. Salgsprisen er sat konservativt set i lyset af, at den gennemsnitlige elspotpris var knap 34 øre/kWh i 2018[4]. Elsalget giver en indtægt på ca. 1.040 kr. om året. Samlet set skal hver dansker altså betale ca. 880 kr. om året eller godt 2 kr. om dagen.

Der er plads nok til at etablere den nødvendige mængde solceller i Danmark. Forestiller man sig, at solcelleanlæggene udelukkende opstilles på marker, ville man skulle bruge ca. 8 % af det samlede areal udlagt til industrifrø (primært raps)[5]. Det er tidligere skønnet, at der er ca. 150 km2 tagareal i Danmark, som er egnet til solceller[5], så der er altså også tagareal nok til rådighed.

Solcelleanlæg i Kina formet som en stor panda[6].
Hvor lang tid tager det at etablere så mange solceller? I Kina installerede man sidste år ca. 43 GW solceller[6]. Med kinesisk tempo ville det tage ca. et halvt år at opsætte den nødvendige mængde solceller i Danmark.

Men okay, så hurtigt kan man jo ikke gøre det i Danmark? Måske ikke helt, men man kan gøre det ret hurtigt. Lad os antage, at vi beskæftiger 5.000 personer med at opsætte solceller. Hvis hver person opsætter 25 m2 om dagen, ville man være færdig efter kun 3 år. Vi kunne altså have en CO2-fri elproduktion allerede i år 2022.

Nuvel, den kritiske læser vil nok indskyde, at solceller ikke producerer strøm, når flæskestegen skal laves juleaften. Det er også korrekt. Med solceller er der ikke nødvendigvis tidsmæssigt sammenfald mellem produktion og forbrug, men brug af lagringsteknologier og den rette kombination med andre vedvarende energikilder kan sikre den tidsmæssige balance.

Artiklen viser, at det er muligt at etablere solceller, som kan gøre hele Danmarks elforbrug CO2-neutralt indenfor en kort årrække, og at det koster under 2 kr. om dagen pr. dansker.

Hvad venter vi på?

 

Referencer

[1] Egne beregninger baseret på tal fra https://www.nordpoolgroup.com/Market-data1/Power-system-data/Consumption1/Consumption/ALL/Hourly1/?view=table og https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2019/01/07/Solenergi-slog-rekord-i-varmt-2018.

[2] Baseret på en nominel paneleffekt på 160 Wp/m2 og en specifik ydelse på 850 kWh/kWp pr. år.

[3] Som anlægspris er der brugt en gennemsnitspris mellem tag- og landplacerede anlæg på  7.250 kr./kWp beregnet ud fra National Survey Report of Photovoltaic Applications in Denmark 2017, IEA-PVPS, Peter Ahm, PA Energy Ltd.

[4] Egne beregninger baseret på tal fra https://www.nordpoolgroup.com/historical-market-data/.

[5] Tal fra artikel i Ingeniøren https://ing.dk/artikel/saa-meget-fylder-solceller-der-kan-daekke-5-pct-af-elforbruget-i-2020-174597.

[6] https://www.reuters.com/article/us-china-solarpower/china-installed-18-percent-less-solar-power-capacity-in-2018-idUSKCN1PB09G.

Belaster elbiler klimaet?

I disse tider med fake news og alle mulige modsatrettede påstande om det samme emne, kan det være svært at orientere sig. Hvad er den sande historie?

Man hører ofte, at elbiler er godt for miljøet. Jeg har også hørt nogle fortælle, at elbiler er ligeså skadelige for klimaet som konventionelle biler drevet af fossile brændstoffer som benzin og diesel. Kan det virkelig være rigtigt?

Det korte svar er nej.

Jeg satte mig for mere end et halvt år siden for at komme så tæt som muligt på den rigtige historie om elbiler. Det blev et noget større arbejde, end jeg havde forestillet mig. Siden da er der blevet læst mange rapporter og undersøgelser, og en af de sværeste og mest tidskrævende ting var at finde tal, som er nye.

Der er kommet dette indlæg ud af arbejdet, som sammenligner klimabelastningen for en typisk diesel- eller benzindrevet bil med en elbil.

Vi kan ikke nøjes med at se på, hvor meget energi de to biltyper bruger. For at få et retvisende billede skal der anlægges et såkaldt livscyklusperspektiv, hvor man ser på de miljømæssige påvirkninger lige fra udvinding af råvarer, produktion af komponenter, montering og transport til selve brugen af bilen og den endelige behandling af bilen, når den engang er udtjent.

Der er lavet adskillelige undersøgelser af dette emne, og resultaterne afviger alt efter, hvilke forudsætninger og antagelser der er gjort. Det har især betydning:

  • Hvordan elektriciteten til elbilen er blevet produceret
  • Om man bruger laboratorieresultater eller resultater fra virkelig brug ved opgørelsen af bilernes emissioner
  • Hvilken levetid man antager for komponenter, batteri og køretøj.

I dette indlæg ser jeg på situationer, hvor elektriciteten er produceret i såvel Danmark samt i de øvrige lande i EU (2017).

Der er brugt tal, som afspejler den virkelige brug af bilerne. Forudsætninger omkring levetider og andet kan ses i tekstboksen til højre.

Der er valgt en dieselbil fremfor en benzinbil til sammenligning med elbilen. Dieselbilen har ofte en lidt mindre klimabelastning end en benzinbil.

Tesla S

For elbilen er der antaget et elforbrug svarende til en Tesla S, som klimamæssigt ligger i den høje ende for elbiler. Samlet set bliver sammenligningen således foretaget i den konventionelle bils favør.

 

Lad os starte med at se på en situation i Danmark. I Figur 1 ses emissionen af drivhusgasser i et livscyklusperspektiv opdelt på forskellige bidrag for elbilen og dieselbilen, når de kører i Danmark.

I Danmark har en elbil maksimalt 1/3 af en benzin- eller dieselbils klimapåvirkning.

Figur 1: Typiske el- og dieselbilers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv, når de kører i Danmark

43% af emissionerne i en elbil stammer fra produktion, vedligeholdelse og genbrug af køretøj, mens det udgør 8% for en dieselbil.

Måden, hvorpå elektriciteten produceres, har oftest den største indflydelse på elbilers klimapåvirkning. Elektricitet bliver produceret i en blanding af mange forskellige måder (energimix) og varierer fra land til land.

Går vi ud over Danmarks grænser, viser Figur 2 elbilens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set for forskellige lande i EU sammenlignet med dieselbilen.

For alle lande i EU er elbilens klimapåvirkning mindre sammenlignet med benzin- eller dieselbilen.

I den lave ende ligger lande som Frankrig og Sverige, hvor en elbil har over 80% lavere klimapåvirkning end en dieselbil. For lande i den høje ende som Holland, Tyskland og specielt Polen er klimapåvirkningen for en elbil henholdsvis 42%, 38% og 4% lavere end for en dieselbil.

Figur 2: Elbilers klimapåvirkning set i et livscyklusperspektiv i forskellige EU-lande

Det er vigtig at bemærke, at ovenstående figur er dynamisk. Tallene for elbiler vil med tiden ændre sig i positiv retning i takt med, at elproduktionen bliver mere grøn i de forskellige lande, samt at fremstilling af batterier bliver mindre energi- og ressourcekrævende.

Konklusion

I Danmark udgør klimabelastningen fra en elbil højst 1/3 af en benzin- eller dieseldrevet bils klimabelastning.

For alle lande i EU er elbilens klimapåvirkning mindre sammenlignet med benzin- eller dieselbilen. Der er dog meget store forskelle landene i mellem. I den lave ende ligger lande som Frankrig og Sverige, hvor en elbil har over 80% lavere klimapåvirkning end en konventionelt drevet benzin- eller dieselbil. For lande i den høje ende som Holland, Tyskland og specielt Polen er klimapåvirkningen for en elbil henholdsvis 42%, 38% og 4% lavere end for en dieselbil.

Resultaterne er et øjebliksbillede, som situationen var primo 2018. Med tiden vil klimapåvirkningen for elbiler blive mindre.

 

Litteratur

[1]    Messagie, M., Life Cycle Analysis of the Climate Impact of Electric                     Vehicles, Vrije Universiteit Brussel – research group MOBI, Transport             & Environment, 2017.

[2]  European Residual Mixes 2017, Association of Issuing Bodies, Version               1.13, 2018-07-11.