Den sidste tale, jeg holdt, før jeg blev kriminel

Det var nu ikke mig, men forfatteren Carsten Jensen, der fredag 6. maj 2022 var inviteret til at tale ved begyndelsen på klimabevægelsernes aktivistuge kaldet Vendepunktet.

En halv time efter, at han havde holdt sin tale, blev han arresteret sammen med mange andre.

Her er hans tale før arrestationen:

”Hvis du tror, at du kan leve, som du altid har gjort, tager du fejl.

Hvis du tror, at dine børn vil få et liv, der minder om dit, tager du fejl.

Hvis du tror, at du kan bremse den globale opvarmning ved at holde en skåltale for dansk landbrug og industri, tager du fejl.

Hvis du tror, at Mette Frederiksen virkelig prioriterer klimaet og ikke anser bilerne, landbruget, container- og flytrafikken for langt vigtigere, tager du fejl.

Hvis du tror, at politikerne har en større horisont end næste valg, tager du fejl.

Hvis du tror, at de problemer, du ikke vil løse i dag, løser sig selv i morgen tager du fejl.

Hvis du tror, at vi har tid nok, tager du fejl.

Hvis du tror, at der er nogen, der vil frelse verden for dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at verden ikke trænger til at frelses, tager du fejl.

Hvis du tror, at den tøende tundra i Sibirien ikke vil påvirke dit liv, tager du fejl.

Hvis du tror, at de milliarder der bor i planetens tropiske bælter, dagligt kan leve med temperaturer på halvtreds graders varme, tager du fejl.

Hvis du tror, at de ikke kommer her, tager du fejl.

Hvis du tror, at Indlandsisen, der smelter, og Antarktis, der brækker i stykker, bare vil give varmere badevand om sommeren, tager du fejl.

Hvis du tror, at Danmark er sin helt egen planet, hvis indbyggere ikke deler skæbne med Jordens øvrige beboere tager du fejl.

Hvis du tror, at planeten er stum og medgørlig og ikke dagligt taler til dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at naturen ikke har et sprog, du bliver nødt til at lære, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesket har undertvunget naturen, og at den ikke er stærkere end dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at du er verdens herre, når du ser dig selv i spejlet, tager du fejl.

Hvis du tror, at insekternes forsvinden ikke kan få imperier til at styrte i grus, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesker aldrig kan komme til at leve som rotter, tager du fejl.

Hvis du tror, at planetens tålmodighed er uendelig, og fordi den har udholdt din arts tilstedeværelse i et par millioner år, har du stadig en frist, tager du fejl.

Hvis du tror, at de milliarder af dyr, der skrigende må overgive sig til flammerne over alt på kloden, fra Australien til New Mexico, ikke har et budskab til dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at svinenes, kalvenes og kvægets lidelser, sygdomsbefængte i passiv venten på døden i overfyldte stalde, ikke skyldes dine hyggeritualer lørdag aften, tager du fejl.

Hvis du tror, du er uskyldig, når dine børnebørn en dag forbander dig, tager du fejl.

Hvis du tror, du kan gemme dig bort for fremtiden, tager du fejl.

Hvis du tror, at de, der forsikrer, de har styr på det, ikke er rystende ligeglade med dig, tager du fejl.

Hvis du tror, at mennesker med magt ikke i selvforblindelse kan styre os alle ind i undergangen, tager du fejl.

Hvis du tror, at det i fremtidens verden vil være et privilegium at være dansker, tager du fejl.

Hvis du tror, at der i fremtidens verden vil være et beskyttet værksted for fodslæberne i klimapolitikken, tager du fejl.

Hvis du tror, at det i fremtiden stadig vil give mening at tale nationer og grænser og smykkelov og asylansøgere, der skal sendes til Rwanda, tager du fejl.

Hvis du tror, at bevæbnede grænsevagter, maskingeværreder og Rasmus Stoklund kan beskytte dig mod stigende have og stigende temperaturer, tager du fejl.

Hvis du tror, at en dansker aldrig kan blive bådflygtning, tager du fejl.

Hvis du tror, at det er ulovligt at blokere en bro og for et øjeblik standse trafikkens hostende strøm for at minde om planetens nødsituation, tager du fejl.

Hvis du tror, det samfund, du lever i, ikke bryder med naturens mest fundamentale love, tager du fejl.

Hvis du tror, at vores undladelser i klimapolitikken i dag, ikke i morgen vil vokse til katastrofer, tager du fejl.

Hvis du tror, at vores handlinger i dette øjeblik ikke vil påvirke livet på planeten tusinder af år frem, tager du fejl.

Vi står her på en tilfældig bro, vej eller plads i verden, fordi vi elsker livet på jorden.

Det er derfor, vi vil stå her igen og igen.

I kan ikke standse os.”

Et billede, der indeholder person, udendørs, stående

Automatisk genereret beskrivelse
Foto: Anthon Unger

Vi har et alvorligt demokratisk problem

Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?

Folketingsmedlemmerne er valgt af befolkningen som vores ledere, og en af deres vigtigste opgaver er at styre os gennem krisesituationer.

I øjeblikket står vi midt i de to alvorligste kriser nogensinde i menneskehedens historie. Klima- og biodiversitetskrisen. De truer selve eksistensgrundlaget for os og de dyre- og plantearter, vi deler denne skønne planet med.

Det er en nødsituation. 

En situation, som er meget værre end krigen i Ukraine, meget værre end coronakrisen og meget værre end 2. verdenskrig.

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse
Illustration fra Politiken

Ansvarlige folketingsmedlemmer ville i den aktuelle situation selvfølgelig sørge for, at der blev afholdt daglige pressemøder med deltagelse af statsministeren, klima- energi- og forsyningsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, forsvarschefen, rigspolitichefen og ledende klimavidenskabsfolk. Der ville over natten blive indført markante rationeringer af alle aktiviteter, der fører til udledning af drivhusgasser.

Medierne ville ikke beskæftige sig med andet.

Intet af ovenstående sker, og vi har dermed et alvorligt demokratisk problem. Hvad gør vi, når ingen af vores valgte ledere lever op til deres ansvar?

Far og mor vidste det godt

Hver dag fortæller magtfulde virksomheder og organisationer sammen med regeringer og de fleste politikere os, at teknologien er svaret på den klimanødsituation, vi står midt i.

Hver dag bliver der tilføjet flere afsnit til det falske eventyr.

Hver dag får vi en ny godnathistorie, der meget belejligt først gør os så sløve, at vi ikke stiller spørgsmål, og som senere luller os i søvn og får os til at drømme sødt.

I 30-40 år er der blevet føjet flere og flere kapitler til eventyrhistorien. Far og mor vidste godt, at vi var på vej ned ad en katastrofal vej, men de valgte og vælger fortsat at lyve for os.

De fortalte os, at far og mor løser alle problemerne – i morgen. Og sådan har den ene dag taget den anden. Alt imens udledningen af drivhusgasser er tordnet i vejret.

Efterhånden som vinduet for handlemuligheder lukker sig, eskaleres fantasihistorierne, og vi bliver præsenteret for nye ideer, den ene mere vanvittig end den anden.

De nyere skud på stammen er carbon capture and storage (CCS) og bioenergy with carbon capture and storage (BECCS). Teknologierne virker i princippet, men de kan slet ikke skaleres i det nødvendige omfang. Ikke desto mindre er de blevet en del af godnathistorierne og har holdt sit indtog i de internationale og nationale klimapolitikker, hvor de nu er blevet en forudsætning for at nå fjerne mål i år 2030, 2050 og 2100.

I nogle kredse er man nu gået så langt som til at snakke om geoengineering. Det er en samlet betegnelse for tekniske indgreb i Jordens klimasystem, som har til formål at mindske virkningerne af klimaændringerne. En af tankerne er, at man kan reflektere mere af solens stråling ved at indsætte aerosoler i stratosfæren. Det er en farlig og risikabel vej at gå ned ad.

Far og mor ved det godt. Far og mor ved godt, at deres historier er løgn. Teknologien er ikke svaret.

Far og mor ved inderst inde også godt, hvad der skal til for at adressere klimanødsituationen. Og vi ved det også nu.

Årtiers benægtelse, lobbyisme og nølen har presset os så langt ud mod kanten, at vi er nødt til øjeblikkeligt at reducere udledningen af drivhusgasser markant.

Det kalder på ændringer i alle grene af samfundet.

I alvorlige kriser som f.eks. 2. verdenskrig har man kunnet mobilisere enorme kræfter meget hurtigt.

Klima- og biodiversitetskrisen er den største krise menneskeheden samt dyre- og plantearter nogensinde har stået i. Hvis vi skal komme godt ud af den krise, kræver det en meget stor indsats fra os alle.

Først og fremmest skal politikere træde frem som de ansvarligere ledere, de er blevet valgt til at være. De skal sætte rammerne, som kan understøtte den nødvendige handling.

Det skal være en socialt retfærdig ændring, hvor man ikke kan betale sig fra sit ansvar.

For at tilgodese det, skal et af elementerne være rationering. Her kan man forestille sig flere variationer og kombinationer, men fælles for rationeringerne er, at de skal tage udgangspunkt i et klimamæssigt råderum.

Det klimamæssige råderum er det drivhusgasbudget, som klimavidenskaben har opgjort, så vi kan overholde Parisaftalen og begrænse stigningen i den globale middeltemperatur til maksimalt 1,5 °C.

På nuværende tidspunkt er middeltemperaturen allerede øget med 1,1 °C – 1,2 °C.

Måske har vi allerede forpasset chancen for at holde os under 1,5 °C, men vi må gøre alt, hvad vi kan for at undgå endnu højere temperaturstigninger.

Tiden er kommet for far og mor til at fortælle sandheden.

Udledningen af drivhusgasser skal reduceres øjeblikkeligt og markant. Politikerne må rent faktisk begynde at lytte til videnskaben fremfor blot sige, at de gør det, mens de i virkeligheden stadig lytter til de magtfulde virksomheder og deres interesseorganisationer.

Vi skal agere på og forholde os til klimanødsituationen som det, den er. En nødsituation.