Kategori: Greenwashing

Biogas Danmark overtræder loven om miljømarkedsføring

Jeg har i dag indgivet en klage over Biogas Danmark for overtrædelse af markedsføringsloven, da de bruger vildledende miljø- eller klimaudsagn ved bl.a. at kalde biogas for ”grøn” og ”CO2-neutral”. Herudover er helhedsindtrykket fra deres hjemmeside og indlæg på sociale medier vildledende.

Lovgivningsmæssig hjemmel

Klagen er baseret på Forbrugerombudsmandens publikation ”Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring”, herefter kaldet Kvikguiden.

Det fremgår af Kvikguiden side 3, at klima- eller miljøudsagn i markedsføringen, skal være korrekte og klart formulerede, så forbrugerne umiddelbart forstår dem. Der må heller ikke udelades væsentlige oplysninger. Det følger af forbuddene mod vildledning i markedsføringslovens §§ 5 og 6.

Endvidere fremgår det også, at udsagnene skal kunne dokumenteres. Det følger af markedsføringslovens § 13, at virksomheder skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.

Endelig fremgår det af Kvikguiden side 11, at helhedsindtrykket også kan være vildledende.  

Jeg mener, at Biogas Danmark overtræder alle elementer af ovenstående, hvilket jeg vil uddybe i det følgende.

Brug af generelle udsagn er ikke korrekt og er ikke dokumenteret

Kvikguiden omtaler på side 4 ”Brug af generelle udsagn som klimavenlig, miljørigtig, grøn mv.”. Nedenfor følger eksempler på anvendelse af de generelle udsagn ”grøn” og ”CO2-neutral energi”, som ikke er korrekte og ikke er dokumenteret:

”Hvorfor biogas?

Fordi biogas er grøn forsyningssikkerhed og giver både grøn energi og…”

”Biogas er CO2-neutral energi, der kan lagres og bruges til at sikre, at vi får grøn energi, når….”

”Biogas kan levere robust grøn forsyningssikkerhed.”

Udsagnene er ikke korrekte fordi:  

  1. Biogas er bl.a. baseret på gylle fra husdyrproduktion og legitimerer dermed en meget klimabelastende produktionsform.

    Nu og i fremtiden skal kosten af flere grunde være overvejende plantebaseret. Derfor vil gylle i en fremtidig jordbrugsproduktion være begrænset.

    De store investeringer til etablering af anlæg til at fremstille eller transportere biogas vil være med til at fastholde den meget klimabelastende landbrugsstruktur.

  2. Biogas er også baseret på anvendelse af planterester, hvilket fører til udpining af jorden for organisk materiale og reducerer jordens kulstofpulje.

    De afgassede planterester, som føres tilbage på marken, har et væsentligt reduceret indhold af kulstof, der er vigtig for opbygning af humus. Meget landbrugsjord er i forvejen fattig på humus, hvilket giver dårlig jordstruktur og forringet dyrkningssikkerhed med lavere udbytter og flere plantesygdomme.

    De mindre mængder af kulstof, som tilbageføres, reducerer også jordens kulstofpulje i en situation hvor der klimamæssigt er behov for det modsatte.

  3. Såkaldt ”affald” (organiske rester) fra fødevareindustrien udtages til produktion af biogas, selvom det bruges andre steder i produktionskæden. Herved introducerer man en ekstra CO2-udledning.

    Der bliver også lavet biogas af organiske rester fra fødevareindustrien, f.eks. fra slagterier med den fejlagtige begrundelse, at det er ”affald”. Resterne er imidlertid ikke affald, da de ofte bliver nyttiggjort andre steder i produktionskæden.

    F.eks. bruges fedtstoffer fra organiske industrirester til produktion af sæbe. Ved at udtage de organiske industrirester til produktion af biogas, skal man i stedet bruge et andet hjælpeprodukt til produktion af sæben. Et hjælpeprodukt, hvor der er udledt CO2 ved produktion.

    Når man udtager rester fra industrien til produktion af biogas, introducerer man altså en ekstra CO2-udledning.

  4. Ved produktion af biogas forekommer der lækager af den kraftige drivhusgas metan.

    Lækagerne finder sted flere steder i processen med produktion af biogas. Der er f.eks. lækager ved gasrør, ventiler, membraner, tanke, flangesamlinger og udluftning.

    En nylig rapport til Energistyrelsen [1] viste, at 69 ud af landets 144 biogasanlæg havde et gennemsnitligt metantab på 2,5 %. Samtidigt ligger hele 38 procent af anlæggene over den grænse på seks procent, som ifølge forskere fra Aarhus Universitet indikerer, at et biogasanlæg har en negativ klimaeffekt set over en 20-årig periode [2] .

Samlet set kan biogas hverken kaldes for grøn, CO2-neutral eller bæredygtig.

Helhedsindtrykket er vildledende

Brugen af billeder, tegninger og farver på hjemmesiden (se eksempler på Figur 1 – Figur 3)   giver indtryk af, at produktet ikke skader miljøet/klimaet. Farverne er grønne, der er billeder af natur, marker og træer, og i Figur 1 er der endda et billede af et barn på en mark, som puster mælkebøtter. En fremstilling, der markant appellerer til folks følelser.

I debatindlæg på sociale medier omtales biogas også som grøn, se eksempel fra Twitter i Figur 4.

Figur 1: https://www.biogas.dk/vidensbank-om-biogas/

Et billede, der indeholder tekst, skilt Automatisk genereret beskrivelse
Figur 2: https://www.biogas.dk/

Figur 3: https://www.biogas.dk/

Et billede, der indeholder tekst Automatisk genereret beskrivelse
Figur 4: Indlæg på Twitter

Referencer

[1] ”Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg”, Rapport til Energistyrelsen, Einar Gudmundsson, Anders Fredenslund, Julie Maria Falk (Rambøll), Charlotte Scheutz (DTU Miljø), Jacob Mønster (FORCE Technology), Jørgen Hinge, Sune Petersen (Teknologisk Institut), 2021.

[2] https://ing.dk/artikel/klimaraadet-biogas-stoette-helt-oplagt-at-stille-modkrav-252398

Hvornår er påstande om bæredygtighed og netto-nul-udledning greenwashing?

Begreber som ”klimavenlig”, ”bæredygtig”, ”grøn” og ”netto-nul-udledning” bruges flittigt af virksomheder til misvisende og falske miljø- eller klimamæssige promoveringer af deres produkter eller dem selv.

Men nu er virksomhedernes gyldne dage, hvor de kan slippe afsted med massiv greenwashing, forhåbentlig ved at være talte.

Det er i hvert fald et område, som Forbrugerombudsmanden har stigende fokus på. Som led i den løbende indsats mod vildledende markedsføring med brug af miljø- eller klimaudsagn, har Forbrugerombudsmanden den 22. december 2021 offentliggjort en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring [1].

Kvikguiden indeholder en række eksempler på, hvornår det kan være en overtrædelse af markedsføringsloven at skrive positivt om et produkts klima- og miljømæssige påvirkning uden at have den tilstrækkelige dokumentation.

Et billede, der indeholder pil Automatisk genereret beskrivelse

Der skelnes mellem regler for generelle og konkrete udsagn, og så gælder der særlige forhold omkring udsagn vedr. reduceret udledning af drivhusgasser og bæredygtighed.

Generelle udsagn

Generelle udsagn er positive udsagn om virksomheden eller produkter som for eksempel ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig”, ”bæredygtig” mv.

Hvis sådanne udsagn bruges i markedsføringen uden samtidig at oplyse, hvorfor virksomheden eller produkterne for eksempel er klima- eller miljøvenlige, skal det generelle udsagn kunne dokumenteres ud fra en livscyklusanalyse af virksomhedens produkter.

Alternativt kan det generelle udsagn ledsages af en forklaring. Virksomheden skal dog sikre, at forklaringen kan læses sammen med den generelle del af udsagnet.

Samtidig gælder det, at:

  • Virksomheden skal kunne dokumentere rigtigheden af den klima- eller miljøfordel, som begrunder (forklarer) det generelle miljøudsagn.
  • Udsagnene skal normalt kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter.
  • Brugen af et generelt miljøudsagn sender et stærkt signal til forbrugerne om, at virksomhedens produkt har væsentlige positive klima-/miljømæssige egenskaber, og at det er bedre klima-/miljømæssigt end konkurrenternes. Derfor stiller Forbrugerombudsmanden yderligere fire krav til klima- eller miljøfordelen for produktet, som:
    1. ikke kun må have en marginal betydning for klimaet/miljøet.
    2. ikke må være fremkommet ved aktiviteter, der i sig selv skader klimaet/miljøet.
    3. ikke må væsentligt reduceres af klima-/miljøbelastende aspekter ved produktet.
    4. ikke må være sædvanligt for tilsvarende produkter.
Konkrete udsagn

Konkrete udsagn er, når der gives udsagn om en nærmere bestemt klima- eller miljøfordel ved et produkt. Konkrete udsagn giver forbrugerne mere præcis information om produktets klima- eller miljømæssige fortrin.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at deres udsagn er korrekt, og virksomheden må ikke udelade væsentlig information fra markedsføringen.

Hvis det følger af lovgivningen, at virksomheden eller produktet skal opfylde klima- eller miljømæssige krav, må virksomheden ikke fremhæve det som et særligt aspekt ved produktet, at virksomheden opfylder disse krav.

Reduceret udledning af drivhusgasser

Markedsføringsudsagn om reduceret udledning af drivhusgasser kan f.eks. være “klimaneutral”, ”netto-nul-udledning” eller ”30 % CO2-reduktion”.

Hvis en virksomhed

  • markedsfører sig med, at den tilstræber at reducere dens udledning af CO2, skal der være en plan for reduktionen af udledning af drivhusgasser ved reducerende tiltag i produktionen eller i virksomheden, som skal være verificeret af en uafhængig instans, og der skal være et klimaregnskab for udledningen i dag og det forventede udslip i fremtiden.
  • markedsfører sig med udsagn om, at virksomheden eller anvendelsen af produkter udleder mindre CO2 end tidligere – f.eks. ”Vi har reduceret vores CO2-udledning med 30 %” – skal virksomheden kunne dokumentere reduktionen i udledningen. Reduktionen må ikke ligge langt tilbage i tiden, medmindre tidspunktet for reduktionen præciseres i markedsføringen.
  • markedsfører sig med udsagn, der indikerer, at virksomheden slet ikke udleder drivhusgasser, som f.eks. ”CO2-neutral”, skal beregningen af den samlede udledning af drivhusgasser fra produktet, aktiviteten eller virksomheden, der markedsføres, vise, at udledningen af drivhusgasser er nul.
  • benytter sig af klimakompensationsordninger, skal disse kunne verificeres ved hjælp af en uafhængig instans. Virksomheden skal oplyse om det i markedsføringen, og klimakompensationsordningen skal beskrives på en klar og tydelig måde, således at forbrugeren ikke er i tvivl om, hvad ordningen indebærer.
Bæredygtighed

Ved påstande om bæredygtighed skal en virksomhed dokumentere påstanden om bæredygtighed ved en livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov.

Der skal også tages hensyn til sundhedsmæssige, sociale og etiske forhold.

Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at vildlede.

En virksomhed vil dog godt kunne markedsføre sig med, at virksomheden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn.

Det forudsætter dog, at virksomheden har en konkret plan for, hvordan den vil opnå at blive bæredygtig, som skal være verificeret af en uafhængig instans. Planen skal medføre, at produktet mv. løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart. En effektuering af planen skal være sat i gang eller umiddelbart forestående.

En virksomhed kan også markedsføre sig med, at den laver bæredygtige tiltag.

Det forudsætter imidlertid, at virksomheden oplyser, hvilke tiltag den konkret har lavet. Tiltagene skal fremme bæredygtighed. Det kan f.eks. være tiltag, der fremmer biodiversitet, eller materialevalg, som tærer mindre på Jordens ressourcer.

Referencer

[1] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2021/ny-kvikguide-skal-hjaelpe-virksomheder-med-groen-markedsfoering/

[2] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/miljoeogetik/flyv-groent-kampagne/

[3] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/miljoeogetik/krav-til-en-markedsfoering-af-elbiler-med-miljoefortrin/