“KLIMABOMBERNE FALDER
Forestil dig, at englænderne under blitzen over London, diskuterede, om England var i krig med Tyskland.
Nej, nej, sagde nogle, historien er fuld af krige, det her er ikke noget særligt. Den slags sker hele tiden.
Jo, indrømmede andre, der falder da godt nok en bombe nu og da, men det er isolerede enkeltfænomener, som vi ikke behøver tage os af.
Og de, der råbte op om krig og beredskab og rationering, blev kaldt for krigshystader, alarmister og pessimister, der ikke gjorde andet end at tage modet fra os og gøre os alle sammen deprimerede og værst af alt, skræmme børnene. Herregud, det er jo bare bomber.“
Ovenstående er skrevet af forfatter Carsten Jensen og få er som ham i stand til krystalklart at indramme og perspektivere den situation, vi står i.
På Facebook skriver han videre i indlægget:
“Det tænkte scenarie er ikke mere absurd end den måde, vi i dag taler om klimaet på.”
”New Yorks indbyggere forbereder sig på endnu en gang at holde sig inden døre, når røgen fra de historiske store skovbrande i Canada igen dækker himlen over millionbyen.
Nå ja, siger mange og trækker på skulderen. Skove skal jo brænde en gang imellem. Er det ikke naturens orden?
Havets overfladetemperatur omkring Irland og den skotske vestkyst er fem grader over normalen. Jamen, heldige irlændere, siger mange, endelig en ordentlig temperatur på badevandet. Hvis det er global opvarmning, så hurra for den globale opvarmning.
Den globale CO2-udledning steg sidste år. Det samme gjorde den danske. Nå ja, men vi skal jo også leve og have vores svinekoteletter. Eller skal klimatossernes meningsdiktatur nu også gælde vores middagsborde? Må vi overhovedet være her?
Det sidste spørgsmål er faktisk væsentligt. For den globale opvarmning har et budskab til os, der ikke står til forhandling: Vi må faktisk ikke være her. Medmindre vi laver drastisk om på vores levevis.
Virkeligsbenægtere er det nemt at kalde dem, der bagatelliserer effekten af de stigende temperaturer. Vi kan også kalde dem apatiske. For det er apati, når man konfronteret med en overhængende fare bare lader hænderne blive i skødet.
Hvor kommer apatien fra? Der er sikkert meget af en instinktiv psykologisk selvforsvarsmekanisme i den, født af en følelse af magtesløshed. Men medierne bærer også en del af ansvaret.
Skriver og taler de da slet ikke om klimakrisen? Jo, men de gør det, som om det var en overskuelig, håndterbar krise på linje med så mange andre, ikke en eksistentiel livskrise for arterne på jorden, herunder vores egen.”
Mange aviser har dygtige, engagerede klima-journalister, men redaktører og lederskribenter har svært ved at se det store billede. Der er så meget andet, der trænger sig på, synes de. Desuden ved de af erfaring, at dårlige nyheder kun vækker interesse, hvis de rammer andre, ikke os selv. Og klimakrisen har os på sigtekornet, og der er ingen steder, vi kan gemme os, andet end i en bagatellisering eller en virkelighedsbenægtelse, der kun får truslen mod vores eksistens til at vokse.“
Vores økosystemer og dermed grundlaget for liv er ved at kollapse, alt imens medierne fuldstændigt svigter deres formidlingsansvar.
Programvært fra Danmarks Radio Iben Maria Zeuthen skrev for nylig et åbent brev om dette til DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, men fik ikke et tilfredsstillende svar.
Carsten Jensen afslutter sit indlæg med at skrive:
”Nu har hun opstillet en programerklæring med fem forslag til medierne om en stærkere klimadækning, “en ny begyndelse”, som hun kalder det. Konfrontation er et af hendes nøgleord. “Vi skal ikke forsvare at lægge en klimavinkel, vi skal forsvare, når vi ikke gør det… Klimajournalistisk bør ikke længere være et stofområde, men et blik, et perspektiv, en metode. Klimakrisen er ikke længere et emne, der kan isoleres til klima og miljø, for klimakrisen vil efter al sandsynlighed få betydning for det meste. Og det skal journalistikken afspejle.”
Sådan skal det siges. Og sådan skal det gøres.
Nu venter vi bare på, at også medierne opdager, at bomberne falder over alt. Også i køledisken i et supermarked nær os. Eller i det hav, hvor du nyder din sommer-svømmetur.
Klima-blitzen er over os.“
Tak Carsten Jensen for din eminente og altid knivskarpe pen.