Ved at tilskrive elforbruget til varmeforsyning med individuelle varmepumper en meget høj klimabelastning, slagter Energistyrelsen varmepumpebranchen.
På den anden side står fjernvarmesektoren som uretfærdig vinder, fordi langt de fleste fjernvarmeselskaber vil kunne levere varme med en (på papiret) langt lavere klimabelastning.
Samtidig kan et fjernvarmeselskab – i strid med den hidtidige praksis fra Forbrugerombudsmanden om vildledende markedsføring – nu kalde fjernvarmen for grøn, når blot fjernvarmeselskabet er rangeret med et grønt trafiklys efter en teoretisk konstrueret trafiklysmodel.
Opgørelse af klimabelastning
Når klimabelastningen for fjernvarme og individuelle varmepumper skal sammenlignes, bruger Energistyrelsen den Generelle eldeklaration på 467 g CO2e/kWh (2021) til at bestemme CO2e-udledningen for elektricitet til at drive de individuelle varmepumper i stedet for Miljødeklarationen på 79 g CO2e/kWh (2022) for Østdanmark og 166 g CO2e/kWh (2022) for Vestdanmark.
I sammenligningen bruges en årseffektivitet for varmepumpen på 3,25. Det betyder, at for hver kWh el varmepumpen bruger, producerer den 3,25 kWh varme.
Med anvendelse af den generelle eldeklaration, som Energistyrelsen mener, man skal bruge, vil en individuel varmepumpe producere varme med en klimabelastning på 467 g CO2e pr. kWh el / 3,25 kWh varme pr. kWh el = 144 g CO2e pr. kWh varme.
Anvendes i stedet miljødeklarationen, som bruges i de fleste andre sammenhænge, vil en individuel varmepumpe i Østdanmark producere varme med en klimabelastning på 79 g CO2e pr. kWh el / 3,25 kWh varme pr. kWh el = 24 g CO2e pr. kWh varme.
Når Energistyrelsen siger, at den generelle eldeklaration skal anvendes fremfor miljødeklarationen, kommer en individuel varmepumpes klimabelastning til at fremstå 6 gange større.
Dermed påfører Energistyrelsen de individuelle varmepumper en helt urimelig høj og konkurrenceforvridende klimamæssig belastning, når de sammenlignes med opvarmningsformen fjernvarme
Men hvad får Energistyrelsen til at kræve anvendelse af den generelle eldeklaration til at bestemme de individuelle varmepumpers klimabelastning?
Først skal vi tilbage til 22. juni 2020, hvor det med klimaaftalen blev besluttet, at fjernvarmeselskaber skal offentliggøre oplysninger om drivhusgasemissioner fra 1. januar 2023 [1].
Rangeringsmodel for fjernvarme
Formålet var at øge forbrugerens opmærksomhed på, hvor ”grøn” [2] deres respektive fjernvarmeforsyning er.
For at implementere det i praksis udviklede Energistyrelsen en rangeringsmodel, som ethvert fjernvarmeselskab skal rangeres efter.
I rangeringen sammenlignes drivhusgasudledningen fra den lokale fjernvarme med drivhusgasudledningen fra individuelle alternative opvarmningsformer.
Rangeringen foregår efter et trafiklys, hvor rangeringsmodellens grænseværdier baseres på udledningen fra individuelle gasfyr og individuelle varmepumper. Se rangeringsmodellen i Figur 1.
Varmen fra den individuelle varmepumpe har den laveste drivhusgasemission (144 g CO2e/kWh) og fastsætter derfor den nedre grænseværdi (mellem grøn og gul), mens det individuelle gasfyr (212 g CO2e/kWh) fastsætter den øvre grænseværdi (mellem gul og rød).
Mange fjernvarmeselskaber kan deklarere varmen med en væsentlig lavere drivhusgasudledning end de 144 g CO2e/kWh og rangeres derfor med et grønt trafiklys.
Tager man f.eks. Hovedstadsområdet, viste miljødeklarationen [3] (2022) for fjernvarme en emission på 43 g CO2e pr. kWh varme. Den ”lave” emissionsfaktor for fjernvarme skyldes den meget store andel af såkaldt CO2-neutralt brændsel på 85 % (biomasse 69 % og organisk affald 16 %).
Med en emissionsfaktor på 43 g CO2e pr. kWh varme kommer opvarmning med fjernvarme altså til at fremstå som et langt mindre miljømæssigt skadeligt valg end opvarmning med individuelle varmepumper, som med den generelle eldeklaration tilskrives en emission på 144 g CO2e pr. kWh varme.
Hvis opvarmning med individuelle varmepumper (i Østdanmark) derimod blev tilskrevet en emission efter miljødeklarationen på 24 g CO2e pr. kWh varme, ville billedet være vendt om, og denne opvarmningsform ville pludselig være et væsentlig mindre miljømæssigt skadeligt valg end opvarmning med fjernvarme.
Varme fra et fjernvarmeselskab i Hovedstadsområdet ville ikke længere få et grønt men et gult trafiklys.
Drivhusgasudledninger for el
Det får altså nogle ret afgørende konsekvenser at bruge den generelle eldeklaration fremfor miljødeklarationen for el brugt til individuelle varmepumper.
En tilsyneladende (på papiret) høj emission for varme fremstillet på individuelle varmepumper får de individuelle varmepumper til at fremstå i et langt dårligere miljømæssigt lys og giver dermed de individuelle varmepumper – den største konkurrent til fjernvarme – en stor konkurrence- og markedsføringsmæssig ulempe overfor opvarmningsformen fjernvarme.
Inden vi kommer frem til, hvad der får Energistyrelsen til at kræve anvendelse af den generelle eldeklaration til at bestemme de individuelle varmepumpers klimabelastning, skal vi lige runde, hvad der ligger bag de to metoder, den generelle eldeklaration og miljødeklarationen, som drivhusgasudledningerne for elektricitet på opgøres efter.
Den generelle eldeklaration
For el, der produceres i Danmark af vedvarende energi – f.eks. fra vindmøller – bliver der udstedt såkaldte oprindelsesgarantier/certifikater [4], som leveres til en (ikke-fysisk) markedsplads for grøn elproduktion. Certifikaterne kan handles frit på det europæiske marked og er et bevis på, at en vis mængde el er produceret på vedvarende energi i Danmark på et tidspunkt, som er højst et år siden.
Den generelle eldeklaration udgør i det væsentlige sammensætningen af den elproduktion, der er tilbage, når elproduktion solgt på oprindelsesgarantier/certifikater, er trukket ud.
En stor del af elproduktionen fra f.eks. vindmøller eller andre vedvarende energikilder bliver dermed ”brugt” på certifikatmarkedet og indgår således ikke i beregningen af den generelle eldeklaration. Tilbage til beregningen står en lille dansk fortrinsvis ikke-VE-produktion (særligt kul og naturgas), som kun dækker en mindre del af det danske elforbrug samt import af et samlet miks af overskudsproduktion (fortrinsvis kul, olie og atomkraft) fra EU-landene svarende til det resterende danske elforbrug.
Den generelle eldeklaration er dermed en økonomisk konstruktion, der baserer sig på handel med oprindelsesgarantier og som ikke rigtig fortæller noget om, hvordan den el, der rent fysisk kommer ud af stikkontakten, er produceret.
Den generelle eldeklaration bliver beregnet efter produktionsfordelingen i Figur 2 [5], hvor relativt meget el er baseret på kul, naturgas og olie, og drivhusgasudledningerne for den generelle eldeklaration bliver derfor temmelig høj sammenlignet med miljødeklarationen.
I 2021 (seneste år med data for 200 %-metoden) var drivhusgasudledningen 467 g CO2e pr. kWh el for den generelle eldeklaration.
Miljødeklarationen
Miljødeklarationen omfatter al dansk elproduktion. Desuden forbeholdes dansk produktion til dansk forbrug, og import indregnes kun i timer, hvor Danmark ikke teoretisk er selvforsynende.
Dermed giver Miljødeklarationen det bedste billede af den teoretiske grad af selvforsyning. Miljødeklarationen er derfor primært en målestok for, hvor langt Danmark er i forhold til den ”grønne” omstilling af el, og integration af vedvarende energi (VE). Miljødeklarationen er tidligere benyttet som deklaration for den reelle strøm i stikkontakten, men nu anbefales brug af den såkaldte timedeklaration.
I 2022 var drivhusgasudledningen for el forbrugt i Østdanmark og Vestdanmark henholdsvis 79 g CO2e/kWh og 166 g CO2e/kWh i miljødeklarationen for 200 %-metoden.
Hvorfor anvendes den generelle eldeklaration til individuelle varmepumper?
Men hvorfor er den generelle eldeklaration anvendt til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper?
Begrundelsen for at anvende den generelle eldeklaration er iflg. Energistyrelsen, at den tager højde for handel med oprindelsesgarantier, hvilket er et krav, jf. den EU-retslige forbrugerlovgivning, når forbrugeroplysninger offentliggøres [6].
Jeg mener ikke, at Energistyrelsens begrundelse for brug af den generelle deklaration er relevant i denne sammenhæng. Derfor bad jeg 11/3-23 Energistyrelsen om aktindsigt i tilblivelsen af og brug af rangeringsmodellen.
Anmodning om aktindsigt
I anmodningen om aktindsigt var det af speciel interesse for mig at finde ud af, hvorfor den generelle eldeklaration er anvendt til beregning af CO2e-udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper, som jo udgør den nedre grænseværdi i rangeringsmodellen.
Efter at have gennemgået de udleverede dokumenter var der efter min opfattelse ikke noget i det tilsendte materiale, som belyste baggrunden for ovenstående, hvilket jeg meddelte Energistyrelsen 7/5-23 og bad igen om svar på mine spørgsmål. Jeg skrev også:
”Hvorfor bidrager Energistyrelsen til at give fjernvarme en meget stor miljømæssig konkurrencefordel i forhold til individuelle varmepumper?
En familie, der køber en individuel varmepumpe, bruger den strøm, der fysisk kommer ud ad stikkontakten. Når familien skal opgøre de CO2e-mæssige konsekvenser ved brug af varmepumpen, ser de selvfølgelig på miljødeklarationen for el. Det gør varmepumpeinstallatøren, som skal rådgive dem, også.
Det er også miljødeklarationen for el man bruger, når man skal opgøre CO2e-udledningen for driften af alle andre elektriske apparater, der sælges til en forbruger.
Anvendelse af den generelle el-deklaration til individuelle varmepumper er endda i direkte modstrid med Energistyrelsens egen hjemmeside sparenergi.dk, hvor forskellige opvarmningsformer sammenlignes. Her bruges nemlig miljødeklarationen til at tilskrive elforbruget fra individuelle luft til vand-varmepumper en udledning (https://sparenergi.dk/forbruger/varme/olie). Det betyder, at CO2-udledningen for anvendelse af en luft til vand-varmepumpe er mindre, end når der anvendes fjernvarme til opvarmning. Se figur 1. [her Figur 3]
Samlet set giver det ikke mening at bruge den generelle el-deklaration ved beregning af CO2e-udledningen for den el, som medgår til at producere varme fra individuelle varmepumper. I stedet bør anvendes miljødeklarationen for el.”
7/6-23 får jeg svar fra Energistyrelsen, som skriver: ”Energistyrelsen har behandlet din anmodning om aktindsigt ved at udlevere det materiale vi har på sagen, herunder vurderingen af EU-reglerne i forhold til anvendelsen af den valgte eldeklaration. Den del kan du finde i det udleverede aktbilag med id nr. 3067112.
Herudover er det nogle interessante spørgsmål du rejser ift. Rangeringsmodellen og anvendelsen af den generelle eldeklaration i forhold til miljødeklarationen. Derfor vil vi også se nærmere på spørgsmålene, og om de giver anledning til justeringer frem mod eventuelle opdateringer af rangeringsmodellen.”
Efter min opfattelse giver aktbilag med id nr. 3067112 [7] ikke svar på mit spørgsmål om, hvorfor den generelle el-deklaration er anvendt til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper i rangeringsmodellen.
Jeg skriver herefter 9/-6-2023 til Energistyrelsen:
”Jeg mener ikke, at du svarer på mit spørgsmål – heller ikke ved at henvise til aktbilag med id nr. 3067112.
Jeg må derfor gentage mit spørgsmål:
1) Hvorfor er den generelle el-deklaration anvendt til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper i rangeringsmodellen?
Aktbilag med id nr. 3067112 “Vurdering af samspillet mellem oprindelsesgarantier og fjernvarmesektoren” er et notat, der afklarer fortolkningsrummet for implementeringen af VE direktivets oprindelsesgarantisystem, der d. 30. juni 2021 blev implementeret i varmeforsyningslovens (VFL) § 30 i Danmark i fjernvarmesektoren. Notatet handler om fjernvarmeselskaberne og fjernvarmebranchen. Det handler IKKE om, hvilken eldeklaration der skal bruges til beregning af udledning fra individuelle luft til vand varmepumper.
Det er min klare opfattelse, at det er miljødeklarationen, som skal bruges til at tilskrive elforbruget fra individuelle luft til vand-varmepumper en udledning. Som jeg påpeger i min forrige mail, er det også miljødeklarationen, I bruger på Energistyrelsens egen hjemmeside sparenergi.dk, hvor forskellige opvarmningsformer sammenlignes. Det giver naturligt anledning til mit andet spørgsmål, som også fremgik implicit i min forrige mail:
2) Hvorfor bruger I på jeres egen hjemmeside miljødeklarationen til at tilskrive elforbruget fra individuelle luft til vand-varmepumper en udledning, hvis I mener, at det er den generelle el-deklaration, som skal anvendes til beregning af udledning fra de individuelle luft til vand varmepumper?”
Jeg har – på trods af at have rykket for svar 6/7-23 og 30/8-23 – endnu ikke fået svar fra Energistyrelsen på ovenstående spørgsmål.
Dog har jeg fået mail fra Energistyrelsen 7/7-23: ”Endnu engang tak for din mail. Energistyrelsen vil meget gerne svare på dine spørgsmål, men i mangel af ressourcer grundet sommerferie, vil det først blive efter ferieperioden.”
Og mail af 1/9-23: ”Som nævnt i vores svar af d. 7. juni rejser du nogle interessante spørgsmål ift. rangeringsmodellen, og vi vil derfor også se nærmere på spørgsmålene, og om de giver anledning til justeringer frem mod eventuelle opdateringer af rangeringsmodellen. Vi har ikke haft mulighed for at se nærmere på spørgsmålene endnu.”
Fjernvarmeselskaber kalder nu varmen for grøn
Med rangeringsmodellen kan mange fjernvarmeselskaber bryste sig af at have fået et grønt trafiklys i rangeringsmodellen fremfor det gule trafiklys, de ville have fået, hvis miljødeklarationen var brugt til at deklarere elforbruget til de individuelle varmepumper.
I praksis får det endda den konsekvens, at fjernvarmeselskaber med en rangering efter det grønne trafiklys nu (igen) begynder at kalde deres fjernvarme for grøn. En praksis Forbrugerombudsmanden ellers havde stoppet med henvisning til reglerne om vildledende markedsføring.
Med det nu opfundne trafiklys var fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, som pudsigt nok har søgt stor indflydelse på tilblivelsen af rangeringsmodellen, meget hurtige til at henvende sig til Forbrugerombudsmanden.
Med henvisning til rangeringsmodellen fremførte Dansk Fjernvarme, at et fjernvarmeselskab, som får et grønt trafiklys efter rangeringen, nu bør kunne kalde fjernvarmen for grøn.
Forbrugerombudsmanden gav i afgørelse [8] af 13/2-23 Dansk Fjernvarme medhold i, at et grønt trafiklys i rangeringen giver et fjernvarmeselskab lov til at kalde den leverede fjernvarme for grøn [9].
En konstrueret trafiklysmodel kan altså lige pludselig bruges til at kategorisere fjernvarmen som grøn.
Nødvendige ændringer og overvejelser
Det foregående viser efter min opfattelse, at Energistyrelsens valg af den generelle eldeklaration for el til varmeproducerende individuelle varmepumper er både uretfærdig og uden meningsfuld begrundelse.
Ved at tilskrive elforbruget til varmeforsyning med individuelle varmepumper en meget høj klimabelastning, slagter Energistyrelsen de facto varmepumpebranchen.
En tilsyneladende (på papiret) høj emission for varme fremstillet på individuelle varmepumper får de individuelle varmepumper til at fremstå i et langt dårligere miljømæssigt lys og giver dermed de individuelle varmepumper – den største konkurrent til fjernvarme – en stor konkurrence- og markedsføringsmæssig ulempe overfor opvarmningsformen fjernvarme.
På den anden side står fjernvarmesektoren som uretfærdig vinder, fordi langt de fleste fjernvarmeselskaber vil kunne levere varme med en (på papiret) langt lavere klimabelastning.
Herudover medfører den konstruerede trafiklysmodel, at fjernvarmeselskaber – i strid mod den hidtidige praksis fra Forbrugerombudsmanden om miljømarkedsføring, hvor et produkt kun må kaldes grønt hvis det generelle udsagn kan dokumenteres med en livscyklusanalyse af produktet – med en rangering med et grønt trafiklys nu kan kalde fjernvarmen for grøn.
Der er behov for at adressere dette.
For det første skal rangeringsmodellens grænseværdi for individuelle varmepumper ændres, så den bestemmes efter miljødeklaration for el og ikke efter den generelle eldeklaration.
Grænseværdien for varme produceret på individuelle varmepumper i Øst- og Vestdanmark skal dermed korrigeres til henholdsvis 24 g og 51 g CO2e pr. kWh varme som illustreret i Figur 4.
Figur 4: Korrigerede grænseværdier (2022) for rangeringsmodellen
Dernæst bør Forbrugerombudsmanden genoverveje, om det er retvisende og i overensstemmelse med hensigten i reglerne om miljømarkedsføring, at et fjernvarmeselskab rangeret med et grønt trafiklys efter en teoretisk konstrueret trafiklysmodel kan kalde fjernvarmen for grøn.
Referencer
[1] https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/fjernvarmeselskabernes-rangeringsmodel-og-anbefalinger-til-groenne
[2] Officiel betegnelse fra Energistyrelsen er sat i citationstegn af undertegnede. Brug af generelle udsagn som for eksempel ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig”, ”bæredygtig” mv. skal man være meget påpasselig med at bruge, da udsagnene som oftest kan betragtes som vildledende markedsføring og dermed er en overtrædelse af markedsføringsloven. http://vejnaa.dk/?p=673
[3] https://www.ctr.dk/wp-content/uploads/2023/04/Miljoedeklaration-2022-med-kundenotat_endelig.pdf
[4] Certifikat, der dokumenterer oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder
[5] https://energinet.dk/El/Gron-el/Deklarationer
[6] https://ens.dk/ansvarsomraader/varme/fjernvarmeselskabernes-rangeringsmodel-og-anbefalinger-til-groenne
[7] http://vejnaa.dk/wp-content/uploads/2023/09/Aktbilag-id-nr-3067112_-Vurdering-af-sammenspillet-mellem-oprindelsesgarantier-og-fjernvarmesektoren.pdf
[8] Sag: FO-22/10173-5
[9] https://danskfjernvarme.dk/aktuelt/nyheder/2023/fjernvarme-maa-markedsfoeres-som-groen