Det er Total sort

Den fossile industri, herunder TotalEnergies, vidste allerede for 50 år siden, at fortsat udvinding og produktion af fossile brændstoffer ville skabe det klima- og biodiversitetskollaps, vi nu ser konturerne af.

Men i stedet for at bruge sine milliarder på at udvikle teknologier og strukturer, der er baseret på vedvarende energi, brugte de pengene på kampagner, som benægtede videnskaben.

Herefter fulgte en række taktiske kneb kendt fra våbenindustrien og tobaksindustrien: Skabe tvivl om videnskaben, blokere og forsinke politikker og løsninger på økosystemernes sammenbrud, forsøge at gøre den skadelige produktion til et individuelt ansvar, samt som det seneste at give falsk indtryk af, at man er med til at løse sammenbruddet.

Alt sammen med formålet at kunne fortsætte den lukrative, men skadelige aktivitet med at udvinde og sælge fossile brændsler.

TotalEnergies burde betegnes som kriminelle

Således er den fossile industri hovedansvarlige for hedebølger, tørke, skovbrande og oversvømmelser af et hidtil uset omfang. Det betyder mangel på rent drikkevand, mad, medicin og husly. Noget, som allerede nu er virkelighed for mennesker andre steder i verden.

Naturens grænser er overskredet, og vores økosystemer er blevet ustabile. Hver eneste dag olie- og gasproduktionen fortsætter, kommer vi længere og længere ud i det usikre rum, hvor risikoen for at udløse kollaps af et eller flere økosystemer bliver større og større. Samfundet, som vi kender det, bryder sammen.

Vi er nødt til hurtigt at stoppe den væsentligste trussel mod vores eksistensgrundlag:  udvinding og produktion af olie og gas.

Med udvinding og produktion af olie og gas skader og dræber TotalEnergies – med åbne øjne og fuldt overlæg – mennesker, dyr samt planter. Det er handlinger, som i alle andre sammenhænge betragtes som dybt kriminelle og strafbare. Men hvorfor gælder det ikke for TotalEnergies?

TotalEnergies bruger stadig den fossile industris greb og taktikker

Mens TotalEnergies flittigt erklærer, at de er en vigtig aktør i den grønne omstilling, eskalerer de samtidig risikoen for kollaps ved ikke og alene at fortsætte den skadelige olie- og gasproduktion, men også ved at øge den.

Men TotalEnergies gør det efter eget udsagn kun, fordi der er et behov. Med andre ord er det forbrugernes skyld. Velkendte taktikker, der har været brugt i årtier og også er kendt fra våbenindustrien og tobaksindustrien som nævnt tidligere.

Der er utallige eksempler på, at TotalEnergies stadig bruger den fossile industris greb og taktikker.

Jeg vil illustrere det med nogle eksempler, hvor erhvervsmediet, Finans, den 18/12-2024 bragte et interview med direktøren for TotalEnergies i Danmark, Martin Rune Pedersen.

Han blev interviewet af værterne Jakob Martini, Klimaredaktør, Finans og Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank som en del af podcasten Grønne Penge med titlen ”Kan man være et af verdens største olieselskaber og være med i kampen om den grønne omstilling?

Martin Rune Pedersens kom undervejs i interviewet med flere vildledende udtalelser, som værterne desværre ikke formåede eller ønskede at udfordre.

Podcasten fik dermed karakter af mikrofonholderi for et af verdens største olie- og gasselskaber med en svimlende omsætning på omkring 1.500 milliarder kroner om året.

Vi er en del af den grønne omstilling – men øger produktionen af olie og gas

Noget af det, som olie- og gasselskaberne ynder at fremhæve, er deres bidrag til den grønne omstilling.

Martin Rune Pedersen fremfører i interviewet, at TotalEnergies har en investeringsportefølje i år på 17-18 millarder dollar, og heraf investeres 5 milliarder dollar i det, de kalder ”low carbon” (som han her ligestiller med vedvarende energiformer).

”Det her det viser jo, at vi tager omstillingen seriøst. Vi investerer heftigt i at få lavet den her omstilling med firmaet.” (23:32)

Martin Rune Pedersen

Man må på den ene side medgive, at TotalEnergies investerer i elproduktion og ”low carbon energy” (bio- og elektrobrændstoffer). Andelen af elproduktion og low-carbon brændstoffer forventes at stige, så den udgør 20 procent af den samlede energiproduktion i 2030. Men den anden del af historien, som ikke bliver fortalt, er, at der samtidig forventes en kraftig vækst i energiproduktionen fra 2023 til 2030 på 4 procent hvert år, svarende til i alt ca. 32 procent, se Figur 1.

Figur 1: TotalEnergies’ energiproduktion i 2018, 2023 og forventet i 2030. Kilde: ”Sustainability & Climate 2024 Progress Report”, TotalEnergies.

Den kraftige vækst opstår dog ikke alene ved, at TotalEnergies investerer i elproduktion og ”low-carbon brændstoffer”, for de har samtidig tænkt sig at lade olie- og gasproduktionen STIGE frem mod 2030.

Hvabehar? I en situation, hvor vi mere end nogensinde er nødt til hurtigt at stoppe udvinding og produktion af olie og gas, vil TotalEnergies gøre det stik modsatte.

TotalEnergies vil øge olie- og gasproduktionen, og det gør de samtidig med, at de udadtil forsøger at give indtryk af at ”tage omstillingen seriøst”. Hvis man gerne vil undgå at kalde det udsagn for direkte løgn, må der mindst være tale om kraftig vildledning.

Vi opfylder bare et behov – men stiller os i vejen for alternativer

I interviewet får vi også lejlighed til at stifte bekendtskab med et andet af den fossile industris taktiske greb: ”Vi opfylder bare et behov”.

”Vi producerer olie og gas i dag, og det vil vi blive ved med i den nærmeste fremtid, fordi der er et behov både i Danmark og globalt for olie og gas, mens vi laver den grønne omstilling.” (2:05)…”…og det er med henblik på at være klimaneutral sammen med samfundet, siger vi, for det er jo ikke noget, vi selv kan gøre, det kommer jo også i høj grad an på forbrugerne og omstillingen i samfundet.” (2:38)

Martin Rune Pedersen

Med andre ord, TotalEnergies gør bare, hvad forbrugerne efterspørger. Hvad TotalEnergies ikke fortæller om, er deres kampagner gennem årtier med at skabe tvivl om klimavidenskaben, blokere og forsinke politikker og vedvarende energiproduktion, forsøge at gøre den skadelige produktion til et individuelt ansvar samt at give falsk indtryk af, at man er en medspiller i den ”grønne” omstilling.

TotalEnergies præsenterer altså sig selv som en uskyldig og passiv deltager på trods af, at de jo rent faktisk er en aktiv bidragsyder til kollapset af vores økosystemer.

Olie og gas fra Nordsøen er mindre klimabelastende – nja men…

”Så længe vi ikke får omstillet vores forbrug, jamen så vil jeg stadig mene, det er bedre at producere olie og gas i Nordsøen og importere det til Europa end at importere det udefra. Hvis vi skal til at tage mere flydende gas ind, som vi gør i høj grad, jamen det har et meget større klimaaftryk, end gas der kommer ude fra Nordsøen..” (20:58)

Martin Rune Pedersen

Når Martin Rune Pedersen her hævder, at olie og gas fra Nordsøen er mindre klimabelastende, udelader han væsentlig information, fordi han kun refererer til den ret lille andel (9 procent) af udledningerne, som opstår direkte eller indirekte ved selve produktionen (scope 1 og 2).

Han glemmer at fortælle om det helt dominerende bidrag til de samlede udledninger, som opstår ved afbrændingen af olie og gas hos forbrugeren (scope 3), som i 2023 fyldte 91 procent af Totals samlede CO2e-udledninger. Se illustration i Figur 2.

Den påberåbte gevinst ved en evt. lavere udledning i produktionsfasen, er altså fuldstændig marginal, når man ser på den samlede udledning i alle faser.

Figur 2: Fordelingen af TotalEnergies’ CO2e-udledninger i 2023 på scopes
TotalEnergies beskidte spil er slut

Der er milevid afstand mellem TotalEnergies’ fortællinger og virkeligheden. Der er her blot præsenteret et par eksempler på nogle af de vildledende greb, som TotalEnergies gør brug af i et forsøg på at fremstå som et glansbillede og skjule sin skadelige eksistens.

Hvis vi skal have bare en nogenlunde chance for at fortsætte med at have gode, trygge liv med rent drikkevand, mad, medicin, husly og fred, skal olie- og gasproduktionen stoppe så hurtigt som muligt.

TotalEnergies har fået lov til at spille sit beskidte spil i årtier, men det skal være slut nu. Medier skal hjælpe med at vise TotalEnergies’ sande ansigt til befolkningen. De skal kaldes ud for sine vildledninger og stå til ansvar for de enorme skader, de har påført mennesker, dyr og planter igennem årtier og stadig gør med fuldt overlæg.

De ”grønne” brændstoffer går op i røg

Vi bliver lovet ”grøn” brint og ”grønne” brændstoffer af virksomheder, lobbyorganisationer, politikere og medier.

Strøm fra vindmøller og solceller producerer ”grøn” brint, der så kan bruges til at fremstille syntetiske ”grønne” og ”CO2-neutrale” brændstoffer til fly og skibe.

En smuk historie.

Det er bedrag

Mens det er rigtigt, at man kan anvende strøm til at producere brint, som så kan bruges til at producere brændstoffer som e-metanol, der kan bruges i skibe og fly, er det mere tvivlsomt, om strømmen hertil kommer fra solceller og vindmøller.

Som i så mange andre sammenhænge ligger djævlen begravet i detaljen. I dette tilfælde opdager man kun djævlen, hvis man følger grundigt med under et lovforslags tilblivelse eller sætter sig ned og læser den endelige lov i detaljer.

Så finder man ud af, at de smukke historier er bedrag.

Foto: Shutterstock
Strøm er et blandingsprodukt

For det første har solceller og vindmøller en indlejret miljøbelastning set ud fra et livscyklusperspektiv. Alene ud fra den betragtning, kan man vel dårlig kalde strømmen fra solceller og vindmøller for ”grøn”?

Lad os for et øjeblik glemme ovenstående og se på, hvad der sker med strømmen fra solceller og vindmøller. I stort set alle tilfælde ledes strømmen ud på det offentlige elnet og ”flyder sammen” med strøm produceret på alle mulige andre måder som f.eks. via kul, olie og gas. Alle strømforbrugere får derfor leveret et blandingsprodukt.

Så hvordan kan man hævde, at den strøm, man bruger til at producere brint, kommer fra solceller og vindmøller?

Tre krav til “vedvarende” strøm

For at blive klogere på det skal man ind og se på de to såkaldte delegerede retsakter for brint, som primo juli 2023 trådte i kraft i hele EU.

I akterne defineres det, hvornår brint produceres ved hjælp af vedvarende energi (VE) og dermed kan opfattes som ”grøn” og tælle med i medlemslandenes vedvarende energimålsætninger.

Den første delegerede retsakt definerer, hvornår den elektricitet, der skal bruges til at producere Renewable Fuels of Non-Biological Origin (RFNBO), kvalificeres som vedvarende.

Akten har krav om:

  1. Additionalitet (dvs. ny-etableret VE, så man ikke tager ”grøn” strøm, der allerede har et formål),
  2. Geografisk korrelation (brug af den ”grønne” strøm sker i samme budzone, som den er produceret i, med enkle få undtagelser), og
  3. Tidsmæssig korrelation (den ”grønne” strøm skal indtil slutningen af 2029 blive brugt inden for samme kalendermåned, at den er blevet produceret, og fra 2030 skal brug af strømmen ske inden for en time efter produktion).

Den anden delegerede retsakt definerer brugen af CO2-kilder i Power-to-X-produktion og hvordan man beregner drivhusgasreduktioner fra RFNBO.

I disse dokumenter kan man finde masser af smuthuller for, at brint kan betegnes som værende produceret på VE, selvom det ikke er tilfældet.

”Vedvarende” brint og brændstoffer

Ifølge retsakterne kan brint betegnes som ”vedvarende” brint, når det fremstilles ved at tilføre ”vedvarende” elektricitet til et elektrolyseanlæg.

Det samme kan flydende brændstoffer som ammoniak, metanol eller e-brændstoffer, når de fremstilles af ”vedvarende” brint.

Som også anført tidligere gælder det, at brinten skal være fremstillet ved hjælp af “ekstra” vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og i samme område som brinten.

Og det er her, at smuthullerne begynder at vise sig. Reglerne for, hvornår man kan kalde brint og de afledte brændstoffer for “vedvarende” – de delegerede retsakter – er nemlig fuld af undtagelser fra kravene om additionalitet samt tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem VE-elproduktion og brintproduktion.

“Ekstra” vedvarende elektricitet

Kravet om, at brinten skal være fremstillet ved hjælp af “ekstra” vedvarende elektricitet, gælder nemlig ikke for elektrolyseanlæg sat i drift inden 2028. De næste godt 3 år kan man altså lave elektrolyseanlæg, som bruger elektricitet fra EKSISTERENEDE VE-anlæg. Og til de elektrolyseanlæg kan man fortsætte med at bruge elektricitet fra eksisterende VE-anlæg helt frem til 2038.

Det er altså mildest talt vildledende, når interessenter hævder, at produktionen af den ”vedvarende” brint ikke tager vedvarende strøm fra væk fra de eksisterende forbrugere. Det vil faktisk være den reelle situation de næste 13 år.

Samtidig

Hvis brinten skal kunne kaldes ”vedvarende”, giver det god mening, at brintproduktionen skal foregå samtidig med, at den vedvarende elektricitet produceres.

Her får begrebet samtidig dog en noget kreativ fortolkning. Kravet om samtidighed betyder i denne sammenhæng, at elproduktion og brintproduktion sker inden for samme kalendermåned.

Efter 2030 skal det ske inden for den samme time.

Samme område

Elmarkedet i Europa er delt op i budzoner. Områdekravet betyder, at strømmen skal forbruges i samme budzone, som den er produceret. Men også her er der lagt elastik ind, da strømmen under visse omstændigheder kan bruges i en anden zone, end hvor den er produceret, når bare budzonerne er sammenkoblet. Og det er de i størstedelen af Europa.

En ren skrivebordsøvelse

Alle de her smuthuller betyder i praksis f.eks., at elektricitet produceret i dag på en ældre vindmølle i Italien kan bruges om tre uger til et elektrolyseanlæg i Danmark, og man kan stadig påberåbe sig, at brinten og de heraf producerede brændstoffer er ”vedvarende”.  

Hvordan i alverden kan det lade sig gøre, når vi jo godt ved, at strømmen fra netop den specifikke italienske vindmølle ikke hverken kan lagres i 3 uger i elnettet, og derefter heller ikke løber op til en specifik elforbruger i Danmark?

Dette kan kun lade sig gøre ved, at den danske brintproducent har lavet en elkøbsaftale med den italienske vindmølleejer. Altså en ren skrivebordsøvelse, hvor man lægger en fiktiv økonomisk konstruktion ned over elproduktion og brintproduktion, som er helt afkoblet fra de fysiske forhold.

I den virkelige verden løber strømmen fra den italienske vindmølle ud til den nærmeste italienske forbruger i samme øjeblik, den produceres.

Grov vildledning

Kravene om, at de ”vedvarende” og ”grønne” brændstoffer skal være fremstillet ved hjælp af “ekstra” vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og i samme område som brinten, kan på overfladen umiddelbart virke fornuftige.

Men når man graver ned i definitioner og lovgivning, viser der sig en masse forhold og undtagelser, som fuldstændig udvander opfattelsen af brændstofferne som ”grønne”.

I de næste 13 år vil man kunne producere ”grøn” brint fra elektrolyseanlæg, som bruger elektricitet fra EKSISTERENEDE solceller og vindmøller. Den ”grønne” brint produceres altså IKKE af ”ekstra” vedvarende elektricitet. Det er derfor vildledende, når interessenter hævder, at produktionen af den ”grønne” brint ikke tager vedvarende strøm fra væk fra de eksisterende forbrugere.

For at brinten skal kunne kaldes ”vedvarende”, skal brintproduktionen foregå samtidig med, at den vedvarende elektricitet produceres. Kravet om samtidighed får i reglerne en noget kreativ fortolkning, da kravet helt frem til 2030 betyder, at strømproduktion og brintproduktion kan ske inden for samme kalendermåned.

Kravet om, at brinten skal være fremstillet ved hjælp af ”vedvarende” elektricitet, der produceres i samme område som brinten, forekommer også noget misvisende, når f.eks. Italien og Danmark betragtes som samme område.

Samlet set vil producenterne af den ”grønne” brint i mange år bruge strøm fra det elmix, som tilfældigvis er i elnettet på tidspunktet for brintproduktionen.

Det er derfor grov vildledning, når brændstofferne betegnes som ”vedvarende”, ”grønne” eller ”CO2-neutrale”.

Virksomheder og lobbyorganisationer er utrolig gode til at fortælle gode og positivt ladede historier, der udelader alle de forhold og kendsgerninger, som jeg har påpeget i det foranstående.

Det er et stort problem, fordi politikere, befolkning og medier lader sig tryllebinde af de smukke, men vildledende historier, og skatteydernes penge bliver brugt på projekter, der under dække af at udvikle og producere ”grønne” brændstoffer i virkeligheden understøtter et fossilt energisystem, og som samtidig opererer i en skala og tidshorisont, der ikke hænger sammen med de akutte miljøkriser, vi står i.

De ”grønne” brændstoffer går op i røg.


[1] https://brintbranchen.dk/delegerede-retsakter-paa-brint-vedtaget-i-dag/

[2] https://brintbranchen.dk/wp-content/uploads/2023/06/DA-elinput.pdf

[3] https://brintbranchen.dk/wp-content/uploads/2023/06/DA-CO2.pdf