Vi bliver lovet ”grøn” brint og ”grønne” brændstoffer af virksomheder, lobbyorganisationer, politikere og medier.
Strøm fra vindmøller og solceller producerer ”grøn” brint, der så kan bruges til at fremstille syntetiske ”grønne” og ”CO2-neutrale” brændstoffer til fly og skibe.
En smuk historie.
Det er bedrag
Mens det er rigtigt, at man kan anvende strøm til at producere brint, som så kan bruges til at producere brændstoffer som e-metanol, der kan bruges i skibe og fly, er det mere tvivlsomt, om strømmen hertil kommer fra solceller og vindmøller.
Som i så mange andre sammenhænge ligger djævlen begravet i detaljen. I dette tilfælde opdager man kun djævlen, hvis man følger grundigt med under et lovforslags tilblivelse eller sætter sig ned og læser den endelige lov i detaljer.
Så finder man ud af, at de smukke historier er bedrag.
Strøm er et blandingsprodukt
For det første har solceller og vindmøller en indlejret miljøbelastning set ud fra et livscyklusperspektiv. Alene ud fra den betragtning, kan man vel dårlig kalde strømmen fra solceller og vindmøller for ”grøn”?
Lad os for et øjeblik glemme ovenstående og se på, hvad der sker med strømmen fra solceller og vindmøller. I stort set alle tilfælde ledes strømmen ud på det offentlige elnet og ”flyder sammen” med strøm produceret på alle mulige andre måder som f.eks. via kul, olie og gas. Alle strømforbrugere får derfor leveret et blandingsprodukt.
Så hvordan kan man hævde, at den strøm, man bruger til at producere brint, kommer fra solceller og vindmøller?
Tre krav til “vedvarende” strøm
For at blive klogere på det skal man ind og se på de to såkaldte delegerede retsakter for brint, som primo juli 2023 trådte i kraft i hele EU.
I akterne defineres det, hvornår brint produceres ved hjælp af vedvarende energi (VE) og dermed kan opfattes som ”grøn” og tælle med i medlemslandenes vedvarende energimålsætninger.
Den første delegerede retsakt definerer, hvornår den elektricitet, der skal bruges til at producere Renewable Fuels of Non-Biological Origin (RFNBO), kvalificeres som vedvarende.
Akten har krav om:
- Additionalitet (dvs. ny-etableret VE, så man ikke tager ”grøn” strøm, der allerede har et formål),
- Geografisk korrelation (brug af den ”grønne” strøm sker i samme budzone, som den er produceret i, med enkle få undtagelser), og
- Tidsmæssig korrelation (den ”grønne” strøm skal indtil slutningen af 2029 blive brugt inden for samme kalendermåned, at den er blevet produceret, og fra 2030 skal brug af strømmen ske inden for en time efter produktion).
Den anden delegerede retsakt definerer brugen af CO2-kilder i Power-to-X-produktion og hvordan man beregner drivhusgasreduktioner fra RFNBO.
I disse dokumenter kan man finde masser af smuthuller for, at brint kan betegnes som værende produceret på VE, selvom det ikke er tilfældet.
”Vedvarende” brint og brændstoffer
Ifølge retsakterne kan brint betegnes som ”vedvarende” brint, når det fremstilles ved at tilføre ”vedvarende” elektricitet til et elektrolyseanlæg.
Det samme kan flydende brændstoffer som ammoniak, metanol eller e-brændstoffer, når de fremstilles af ”vedvarende” brint.
Som også anført tidligere gælder det, at brinten skal være fremstillet ved hjælp af “ekstra” vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og i samme område som brinten.
Og det er her, at smuthullerne begynder at vise sig. Reglerne for, hvornår man kan kalde brint og de afledte brændstoffer for “vedvarende” – de delegerede retsakter – er nemlig fuld af undtagelser fra kravene om additionalitet samt tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem VE-elproduktion og brintproduktion.
“Ekstra” vedvarende elektricitet
Kravet om, at brinten skal være fremstillet ved hjælp af “ekstra” vedvarende elektricitet, gælder nemlig ikke for elektrolyseanlæg sat i drift inden 2028. De næste godt 3 år kan man altså lave elektrolyseanlæg, som bruger elektricitet fra EKSISTERENEDE VE-anlæg. Og til de elektrolyseanlæg kan man fortsætte med at bruge elektricitet fra eksisterende VE-anlæg helt frem til 2038.
Det er altså mildest talt vildledende, når interessenter hævder, at produktionen af den ”vedvarende” brint ikke tager vedvarende strøm fra væk fra de eksisterende forbrugere. Det vil faktisk være den reelle situation de næste 13 år.
Samtidig
Hvis brinten skal kunne kaldes ”vedvarende”, giver det god mening, at brintproduktionen skal foregå samtidig med, at den vedvarende elektricitet produceres.
Her får begrebet samtidig dog en noget kreativ fortolkning. Kravet om samtidighed betyder i denne sammenhæng, at elproduktion og brintproduktion sker inden for samme kalendermåned.
Efter 2030 skal det ske inden for den samme time.
Samme område
Elmarkedet i Europa er delt op i budzoner. Områdekravet betyder, at strømmen skal forbruges i samme budzone, som den er produceret. Men også her er der lagt elastik ind, da strømmen under visse omstændigheder kan bruges i en anden zone, end hvor den er produceret, når bare budzonerne er sammenkoblet. Og det er de i størstedelen af Europa.
En ren skrivebordsøvelse
Alle de her smuthuller betyder i praksis f.eks., at elektricitet produceret i dag på en ældre vindmølle i Italien kan bruges om tre uger til et elektrolyseanlæg i Danmark, og man kan stadig påberåbe sig, at brinten og de heraf producerede brændstoffer er ”vedvarende”.
Hvordan i alverden kan det lade sig gøre, når vi jo godt ved, at strømmen fra netop den specifikke italienske vindmølle ikke hverken kan lagres i 3 uger i elnettet, og derefter heller ikke løber op til en specifik elforbruger i Danmark?
Dette kan kun lade sig gøre ved, at den danske brintproducent har lavet en elkøbsaftale med den italienske vindmølleejer. Altså en ren skrivebordsøvelse, hvor man lægger en fiktiv økonomisk konstruktion ned over elproduktion og brintproduktion, som er helt afkoblet fra de fysiske forhold.
I den virkelige verden løber strømmen fra den italienske vindmølle ud til den nærmeste italienske forbruger i samme øjeblik, den produceres.
Grov vildledning
Kravene om, at de ”vedvarende” og ”grønne” brændstoffer skal være fremstillet ved hjælp af “ekstra” vedvarende elektricitet, der produceres samtidig og i samme område som brinten, kan på overfladen umiddelbart virke fornuftige.
Men når man graver ned i definitioner og lovgivning, viser der sig en masse forhold og undtagelser, som fuldstændig udvander opfattelsen af brændstofferne som ”grønne”.
I de næste 13 år vil man kunne producere ”grøn” brint fra elektrolyseanlæg, som bruger elektricitet fra EKSISTERENEDE solceller og vindmøller. Den ”grønne” brint produceres altså IKKE af ”ekstra” vedvarende elektricitet. Det er derfor vildledende, når interessenter hævder, at produktionen af den ”grønne” brint ikke tager vedvarende strøm fra væk fra de eksisterende forbrugere.
For at brinten skal kunne kaldes ”vedvarende”, skal brintproduktionen foregå samtidig med, at den vedvarende elektricitet produceres. Kravet om samtidighed får i reglerne en noget kreativ fortolkning, da kravet helt frem til 2030 betyder, at strømproduktion og brintproduktion kan ske inden for samme kalendermåned.
Kravet om, at brinten skal være fremstillet ved hjælp af ”vedvarende” elektricitet, der produceres i samme område som brinten, forekommer også noget misvisende, når f.eks. Italien og Danmark betragtes som samme område.
Samlet set vil producenterne af den ”grønne” brint i mange år bruge strøm fra det elmix, som tilfældigvis er i elnettet på tidspunktet for brintproduktionen.
Det er derfor grov vildledning, når brændstofferne betegnes som ”vedvarende”, ”grønne” eller ”CO2-neutrale”.
Virksomheder og lobbyorganisationer er utrolig gode til at fortælle gode og positivt ladede historier, der udelader alle de forhold og kendsgerninger, som jeg har påpeget i det foranstående.
Det er et stort problem, fordi politikere, befolkning og medier lader sig tryllebinde af de smukke, men vildledende historier, og skatteydernes penge bliver brugt på projekter, der under dække af at udvikle og producere ”grønne” brændstoffer i virkeligheden understøtter et fossilt energisystem, og som samtidig opererer i en skala og tidshorisont, der ikke hænger sammen med de akutte miljøkriser, vi står i.
De ”grønne” brændstoffer går op i røg.
[1] https://brintbranchen.dk/delegerede-retsakter-paa-brint-vedtaget-i-dag/
[2] https://brintbranchen.dk/wp-content/uploads/2023/06/DA-elinput.pdf
[3] https://brintbranchen.dk/wp-content/uploads/2023/06/DA-CO2.pdf