Vi er i gang med verdenshistoriens største eksperiment

Klimarådet er lige udkommet med deres seneste status for dansk klimapolitik [1].

For så vidt angår klimaloven, finder de samlet set ”det ikke anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet” og skriver desuden, at der på nuværende tidspunkt er ”for høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål.”

Det er nu ikke en overraskelse, men måske er det i virkeligheden ikke så interessant, da målsætningerne ikke giver nogen mening.

Klimaloven opfylder ikke Parisaftalen

Jeg og andre har tidligere skrevet om, hvorfor klimaloven er helt utilstrækkelig og ikke opfylder Parisaftalen bl.a. her [2], her [3] og her [4].

IPCC’s nyeste delrapporter fra 2021 og 2022 [5] dokumenterer, at klimapåvirkningerne er mere omfattende og mere alvorlige end tidligere vurderet. IPCC vurderer, at hvis den globale opvarmning overskrider 1,5 grader i de kommende årtier, vil mange menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlige risici, også hvis temperaturen på sigt kommer under 1,5 grader igen. Et sådan ”overshoot” kan føre til omfattende og irreversible klimapåvirkninger, herunder risikoen for at passere såkaldte tipping points [6].

Metoder til at vurdere et lands nationale klimamål

Der er forskellige metoder til at vurdere, om et lands nationale klimamål stemmer overens med en given global temperaturmålsætning. En af de nyere metoder er at anvende CO2-budgetter. Metoden har bl.a. den svaghed, at den alene fokuserer på CO2 og ikke de andre drivhusgasser.

Svaghederne ved at anvende CO2-budgetter kan imødegås ved at gå skridtet videre med CO2e-budgetter, hvor man forholder sig eksplicit til udledninger af andre drivhusgasser end CO2.

Metoden har dog stadig udfordringer, da man bl.a. ved omregningen af gasser mister vigtige nuancer i forhold til gassernes forskellige virkninger på temperaturen på forskellige tidspunkter inden for perioden; der tages ikke højde for på hvilket tidspunkt i en periode, drivhusgasudledningerne forekommer, og metoden giver mulighed for at overskride budgettet (og dermed temperaturgrænsen) på et tidspunkt i perioden, hvis bare man ”betaler tilbage” med negative udledninger senere i perioden.

Anvendelse af klimamodel

De ovennævnte svagheder ved budgetmetoderne kan undgås, hvis man bruger en avanceret klimamodel til at vurdere Danmarks klimamål, hvilket gøres i det følgende.

Den anvendte model, MAGICC [7] (Model for the Assessment of Greenhouse Gas Induced Climate Change), er en såkaldt klimaemulator, og den anvendes blandt andet af IPCC og Det Internationale Energiagentur (IEA).

Det undersøges, hvilken global temperatursti Danmarks klimamål kan oversættes til. Det gøres ved at skalere Danmarks udledninger op til globalt niveau og lægge udledningsstierne ind i MAGICC. Herefter beregner modellen den forventede globale overfladetemperatur, defineret som et gennemsnit for kloden, frem i tid. Dette forløb kan efterfølgende sammenlignes med en given temperaturgrænse.

I forløbene skaleres Danmarks udledninger i årene 2023-2050 op til globalt niveau. Udledningerne skaleres med den forventede danske befolkningsandel i hvert fremtidigt år [8].

Prognoserne for både verdens og Danmarks befolkningstal har derfor en vis betydning for resultatet. Konkret skaleres udledningerne af:

  • Fossil og industriel CO2,
  • CO2 fra landbrug og skov,
  • metan og
  • lattergas,

som udgør langt størstedelen af både Danmarks og verdens drivhusgasudledninger. Øvrige drivhusgasudledninger antages at følge IPCC’s SSP1-1.9-scenarie. Beregningsforudsætningerne kan ses i slutningen af indlægget.

Oddsene er ikke gode

Der er modelleret syv forskellige scenarier, alle med stykvis lineære reduktionsstier, og så har modellen beregnet sandsynligheden for at holde sig under en global temperaturstigning på 1,5 grader, når Danmarks udledninger i årene 2023-2050 skaleres op til globalt niveau. Resultaterne ses i Tabel 1.

Et billede, der indeholder bord Automatisk genereret beskrivelse
Tabel 1: Modellering af forskellige scenarier for udledning af drivhusgasser og tilhørende resultater.

Det ses, at sandsynligheden for at holde sig under en global temperaturstigning på 1,5 grader, når klimaloven er referencen, kun er 43 %. Mildest talt ret dårlige odds.

Figur 1: Beregningsresultat for klimaloven

Opereres med en mere vidtrækkende reduktionssti på 54 % i 2025 og 100 % i 2030 stiger sandsynligheden til 56 %. Stadig ikke gode odds.

Selv hvis man sætter mål om en reduktionssti på 100 % i 2025 er sandsynligheden 70 % for at holde sig under en global temperaturstigning på 1,5 grader. I betragtning af hvad der står på spil, er det egentlig heller ikke supergode odds.

Hvem ville f.eks. sætte sit barn ind i en bil, der næsten hver tredje gang kørte ind i et træ?

Beregningsforudsætninger

I historiske år er udledningerne lig de faktiske historiske globale udledninger. MAGICC indeholder kun historiske udledninger til og med 2015, og i årene 2016-2019 er udledningerne af CO2, metan og lattergas derfor fremskrevet med væksten i de globale udledninger [9].

Data med vækst for de globale udledninger er opgjort til og med 2019, og væksten i årene 2020, 2021 og 2022 er derfor antaget lig den gennemsnitlige vækst i årene 2016-2019.

Dog er CO2-udledningerne fra landbrug og skov meget svingende over perioden 1990-2015. I årene fra 2017 til 2018 og fra 2018 til 2019 er udledningerne for denne sektor steget 14 % pr. år. Væksten i både 2020 og 2021 er sat til at være 14 % i fht. foregående år. Det antages, at, udledningerne i 2022 er de samme som i 2021.

Procentmæssige ændringer for de globale udledninger hentes fra [10].

Udledningerne i 2020 vil være påvirket af corona-pandemien, men data fra IMF indikerer, at der er tale om en kortvarig, midlertidig effekt. På den baggrund vurderes denne antagelse at være rimelig.

Drivhusgasudledninger for Danmark findes i https://di.unfccc.int/time_series. Der er brugt en anden kilde for de danske udledninger end for de globale udledninger, da der her også angives udledninger i vægt for den enkelte gas, og det er netop gassernes vægt i ton, som er input til MAGICC.

Det antages, at reduktionsprocenterne er ens for alle drivhusgasser.

Referencer

[1] Statusrapport 2023, Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser, Klimarådet, februar 2023. https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/Klimaraadet_statusrapport23_digi_01.pdf

[2]  https://klimamonitor.dk/debat/art8182744/En-grundig-gennemgang-af-hvorfor-klimaloven-bedrager-os

[3] https://klimamonitor.dk/debat/art8406015/Klimarådet-svigter-sit-ansvar-ved-at-blåstemple-klimaloven

[4] https://www.raeson.dk/2022/klima-og-omstillingsraadet-danmarks-maal-om-70-pct-reduktion-i-2030-er-ikke-en-retfaerdig-fordeling-af-ansvaret-for-at-begraense-temperaturstigningen-til-15-grader/

[5] IPCC, AR6 Climate Change 2021: The Physical Science Basis, 2021; IPCC, AR6 Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability, 2022.

[6] Danmarks klimamål, Analyse, Vurdering af Danmarks nuværende og kommende klimamål i et globalt klimaperspektiv, Klimarådet, december 2022.

[7] http://magicc.org/

[8] Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivning 2022, 2022; FN, World Population Prospects 2022, 2022 https://population.un.org/wpp/Download/Standard/Population/

[https://population.un.org/wpp/]

[9] World Resources Institute, Climate Analysis Indicators Tool, 2022 [www.climatewatchdata.org].  Non-CO2 gases are reported in CO2-equivalent using 100-year Global Warming Potential (GWP) values from the 4th Assessment Report of the IPCC

[10] https://www.climatewatchdata.org/ghg-emissions?breakBy=gas&end_year=2019&gases=n2o&sectors=total-including-lucf&start_year=1990