Hvis jeg ønsker at være utro eller ved et uheld er kommet til at være utro, kan jeg heldigvis “offsette” det.
Ved at betale et par i et monogamt forhold for at lade være med at være utro, som de måske ellers havde tænkt sig, har jeg kompenseret for min egen utroskab.
Det er en god ting, fordi den samlede mængde af utroskab i verden ikke stiger.
At 90 % af de monogame par desværre alligevel ender med at være utro – på trods af at jeg har betalt dem for at lade være – er ikke en del af regnskabet.
Det lyder vanvittigt, men ikke desto mindre er det essensen i diverse ordninger, hvor virksomheder og borgere kan kompensere for deres klima- og miljøbelastning.
En flytur kan f.eks. kompenseres for, ved at man betaler nogen for alligevel ikke at fælde skov et sted i verden. At skoven alligevel ender med at blive fældet anses ikke for at være relevant.
En virksomheds strømforbrug kan kompenseres for med køb af papirer på, at der et sted i verden på et vilkårligt tidspunkt er produceret den samme mængde strøm med vindmøller eller solceller.
Og sådan kan man nævne utallige eksempler på fantasifulde ordninger, som ikke alene er virkningsløse, men også direkte legitimerer aktiviteter, som forværrer de eksistentielle kriser, vi står i.
Så har Dansk Industri også fået udbredt sit lobbynetværk til CONCITO – Danmarks grønne tænketank.
Dansk Industri skriver selv om medlemskabet af CONCITO:
”Danske virksomheder er forandringskraften, der kan forme en grønnere fremtid, og som gør en massiv indsats for at løse landets og verdens energi-, ressourcer-, biodiversitets- og klimakrise. Og de er parat til at gøre endnu mere.”
Efter at have læst det forvrængede billede af virkeligheden, bliver det klart, at Dansk Industris selvforståelse trænger til det store serviceeftersyn.
Ideen om en ”grøn vækst” – altså en økonomisk vækst fuldstændig afkoblet fra naturen – er videnskabeligt grundløs og distraherer os fra nødvendig handling.
En ægte grøn vækst skal være absolut (og ikke kun relativt) afkoblet fra alle miljøbelastninger, hvor end disse sker i et tempo, der er tilstrækkelig hurtigt, og som fortsætter over tid.
En sådan afkobling er aldrig opnået noget sted på Jorden.
Økonomisk vækst har tværtimod bragt os til at overskride seks planetære grænser, og vi kan kun komme tilbage indenfor de sikre planetære grænser ved at nedskalere produktion og forbrug.
Det er svært at forestille sig, at en nedskalering af produktion og forbrug passer ind i Dansk Industris agenda, da de først og fremmest arbejder for, at deres medlemmers økonomiske interesser tilgodeses bedst muligt.
Dansk Industri er derfor ikke en seriøs medspiller i forhold til de eksistentielle kriser, vi står i.
Indianeren i den ecuadorianske regnskov, som forsøger at fjerne olie fra sin krop.
Forleden dag ryddede jeg op i mine gamle papirer og noter. Her fik jeg et sørgeligt gensyn med det billede, jeg så for første gang i starten af 90’erne. Det bragte mig tilbage til 1994, hvor jeg som aktivist i regi af Foreningen for International Bæredygtig Udvikling (FIBU) bl.a. skrev breve til de mange olieselskaber, som allerede dengang havde haft mangeårige koncessioner i den ecuadorianske regnskov.
Vi anmodede olieselskaberne om at tage kontakt til de mange indianske organisationer og samfund samt udvise respekt for den oprindelige befolkning. Allerede dengang var der massive forureninger med olie og kemisk affald.
Vandet, som Amazonas’ befolkning drikker, fisker i, bader i, og bruger til madlavning, blev forgiftet. Deres vigtigste næring, fiskene, forsvandt.
Nu afdøde Ritt Bjerregaard skrev i 1991 [1]: ”Sjældne gange ser du et billede, der fanger dit blik. Jeg så sådan et foto forleden. Et billede af en muskuløs mand i regnskoven.
Ved første øjekast er det eneste unaturlige i billedet en rød plastikspand på størrelse med dem, store institutioner herhjemme køber marmelade i. Og alligevel… Noget siger mig, at det ikke kun er plastikspanden, der generer mine øjne. Jeg kikker igen. Det er mandens ben. De er sorte, glinsende sorte, som kun olie kan glinse.
”Disse er vore søer, dette er vores jord”, står der i billedteksten. Manden der har udtalt ordene er indfødt, indianer. Vi kalder ham primitiv, fordi hans slægt har boet i regnskoven i tusinder af år uden at ødelægge den.
I dag går han ud i søerne, ikke længere for at fange fisk, men for at rydde op efter de mange olieselskaber, hvis ejere tænker mere på økonomisk udvikling i privatøkonomien end på bæredygtig udvikling for deres børnebørn. Det er disse ejere, vi normalt kalder for civiliserede folk.
Billedet gør mig vred, fordi såkaldt civiliserede folk opfører sig som svin, når de kommer uden for deres egen dagligstue – den vestlige verden.”
Ritt Bjerregaard fortsætter: ”Jeg har tit haft det lidt mærkeligt, når jeg taler om den globale verden, vi lever i. For hvordan ser den egentlig ud? Eller om den bæredygtige udvikling – hvad vil det egentlig sige? Det bliver let floskler, som alle vi politikere kan lire af, men som er uden reelt indhold. Billedet af manden i regnskoven gør kravet om bæredygtigdygtig udvikling konkret.
Vi er oppe imod store kræfter, olieselskaber, banker, ja hele stater, der kun har en tanke i hovedet: Penge! Men de er ikke usårlige, og vores krav er ikke urimelige.”
Nu – i 2023 – er der gået 32 år siden Ritt Bjerregaard skrev ovenstående. Og hvad er der sket? Olieselskaberne har udvidet deres aktiviteter i hele Amazonas, og ødelæggelserne fortsætter i endnu højere grad.
Vores økosystemer er ved at kollapse, mens olie- og gasselskaberne fortsætter deres udvinding og salg af fossile brændstoffer over hele verden. De griner af os hele vejen til banken.
Det ser ud til, at de alligevel er usårlige….
Referencer
[1] Kamp for livet i Amazonas. Fotografier fra regnskoven, Ecuador, Arbejdermuseet, 1991. ISBN 87-982822-2-0/Saloprint
Hvor længe kan regeringen og de fleste øvrige partier fortsætte med at bedrage vælgerne?
På regeringens hjemmeside kan man bl.a. læse: ”Venstre tager klimaforandringerne meget seriøst.”
Figur 1: Olieplatform [2]Ved en konference afholdt 28. marts 2019 udtalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om de globale klimaforandringer: ”Der findes ikke noget større problem. Det handler om menneskehedens overlevelse…“… “Der er i den grad brug for løsninger. Tiden er ved at rinde ud”. [1]
Det er svært at genkende bekymringerne, når man tænker på, at der jævnligt bliver afholdt udbudsrunder om koncessioner (tilladelser) til efterforskning og indvinding af olie og gas i Nordsøen. Den seneste (8. udbudsrunde) havde udløbsfrist 1. februar 2019. Energistyrelsen modtog ansøgninger fra 4 selskaber:
Ardent Oil Ltd. (Storbritannien)
Lundin Norway AS (Norge)
MOL Dania ApS (Danmark/Holland)
Total E&P Danmark A/S (Danmark/Frankrig)
I den forbindelse udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:
”Jeg er tilfreds med antallet af ansøgninger i 8. udbudsrunde. Det bekræfter, at det danske Nordsøområde betragtes som et stabilt og attraktivt forretningsområde. Det er positivt, for vores Nordsøaktiviteter bidrager med indtægter til samfundet, og selvom Danmark er godt på vej i omstillingen til et lavemissionssamfund, vil olie og gas forsat være en vigtig del af det globale energisystem i en del år endnu”. [3]
Energistyrelsen planlægger at afholde nye udbud hvert andet år og dermed at åbne den 9. udbudsrunde i 2020.
Det skal i øvrigt nævnes, at alle partier i Folketinget på nær Alternativet og Enhedslisten støtter fortsatte udbudsrunder om koncessionerne til efterforskning og indvinding af olie og gas.
Den 4. april 2019 var der 1. behandling i Folketinget af et beslutningsforslag B 85 fremsat af Alternativet, som er et forslag til folketingsbeslutning om en plan for afvikling af olie- og gasproduktionen i Nordsøen over en periode på 10 år. Lars Chr. Lilleholt indledte med: ”Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget”. Af de øvrige partier, som står uden for den nuværende regering, var det kun Enhedslisten, der støttede op om forslaget. [4]
De allerede eksisterende koncessioner rækker langt ud i fremtiden. De nye tilladelser, som skal gives blandt de fire ansøgere fra 8. udbudsrunde, indeholder en periode på 6-10 år til efterforskning samt en periode på 30 år til egentlig indvinding. Fra tidspunktet, hvor tilladelsen gives, er den danske stat således bundet til en produktion af olie og gas i 36-40 år. [5]
Man binder sig altså til fortsat udvinding af fossile brændstoffer meget langt ud i fremtiden – og endda langt længere end til 2050. Vi går dermed den stik modsatte vej af, hvad der er nødvendigt.
FN’s klimapanel har peget på, at vi skal begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, hvis vi skal stabilisere klimaet på et niveau, som ikke bringer økosystemer og vores samfund i alvorlig fare.
Vi ser allerede en temperaturstigning på 1,0 grader. Selv hvis vi i dag standsede alle menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, vil den globale gennemsnitstemperatur stige med ca. 0,5 grader mere [6].
Så vi har i realiteten allerede nået grænsen. På trods af det steg CO2-udledningerne sidste år i Danmark, ligesom de gjorde det globalt, så vi er på vej endnu længere ud over kanten.
Jeg ved dårligt nok, om man skal grine eller græde over den fuldstændige mangel på virkelighedssans fra hovedparten af de politiske partier. At politikerne derudover siger, at de vil bekæmpe klimaforandringer, men i virkeligheden gør det modsatte, udhuler i den grad tilliden til dem og deres formåen.
Hvis vi skal have bare en chance for at nå det nødvendige klimamål, har vi brug for ”hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder” [7].
Det er nemlig, hvad det ville koste pr. indbygger over 18 år at etablere solcelleanlæg, så hele Danmarks elforbrug kan dækkes med vedvarende energi.
I 2018 blev 43 % af Danmarks elforbrug dækket af CO2-fri strøm produceret af vindmøller og solceller[1]. Hvis man forestiller sig, at det resterende elforbrug på knap 14,2 TWh skulle dækkes af solceller, ville det kræve ca. 141 km2 solceller[2] til en samlet anlægspris på 163 mia. kr[3]. Hvordan kan det så blive til kun 2 kr. om dagen pr. dansker?
Lånefinansieres anlægsprisen på ca. 35.000 kr. pr. dansker, bliver den samlede årlige ydelse på et lån med en løbetid på 25 år og en rente på 2,5 % ca. 1.920 kr. om året. Den producerede elektricitet kan sælges til markedspris, som her er sat til 25 øre pr. kWh. Salgsprisen er sat konservativt set i lyset af, at den gennemsnitlige elspotpris var knap 34 øre/kWh i 2018[4]. Elsalget giver en indtægt på ca. 1.040 kr. om året. Samlet set skal hver dansker altså betale ca. 880 kr. om året eller godt 2 kr. om dagen.
Der er plads nok til at etablere den nødvendige mængde solceller i Danmark. Forestiller man sig, at solcelleanlæggene udelukkende opstilles på marker, ville man skulle bruge ca. 8 % af det samlede areal udlagt til industrifrø (primært raps)[5]. Det er tidligere skønnet, at der er ca. 150 km2 tagareal i Danmark, som er egnet til solceller[5], så der er altså også tagareal nok til rådighed.
Solcelleanlæg i Kina formet som en stor panda[6].Hvor lang tid tager det at etablere så mange solceller? I Kina installerede man sidste år ca. 43 GW solceller[6]. Med kinesisk tempo ville det tage ca. et halvt år at opsætte den nødvendige mængde solceller i Danmark.
Men okay, så hurtigt kan man jo ikke gøre det i Danmark? Måske ikke helt, men man kan gøre det ret hurtigt. Lad os antage, at vi beskæftiger 5.000 personer med at opsætte solceller. Hvis hver person opsætter 25 m2 om dagen, ville man være færdig efter kun 3 år. Vi kunne altså have en CO2-fri elproduktion allerede i år 2022.
Nuvel, den kritiske læser vil nok indskyde, at solceller ikke producerer strøm, når flæskestegen skal laves juleaften. Det er også korrekt. Med solceller er der ikke nødvendigvis tidsmæssigt sammenfald mellem produktion og forbrug, men brug af lagringsteknologier og den rette kombination med andre vedvarende energikilder kan sikre den tidsmæssige balance.
Artiklen viser, at det er muligt at etablere solceller, som kan gøre hele Danmarks elforbrug CO2-neutralt indenfor en kort årrække, og at det koster under 2 kr. om dagen pr. dansker.
Hvad venter vi på?
Referencer
[1] Egne beregninger baseret på tal fra https://www.nordpoolgroup.com/Market-data1/Power-system-data/Consumption1/Consumption/ALL/Hourly1/?view=table og https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2019/01/07/Solenergi-slog-rekord-i-varmt-2018.
[2] Baseret på en nominel paneleffekt på 160 Wp/m2 og en specifik ydelse på 850 kWh/kWp pr. år.
[3] Som anlægspris er der brugt en gennemsnitspris mellem tag- og landplacerede anlæg på 7.250 kr./kWp beregnet ud fra National Survey Report of Photovoltaic Applications in Denmark 2017, IEA-PVPS, Peter Ahm, PA Energy Ltd.
