Power-to-X-teknologien er i mange tilfælde dårlig for klimaet, og den positive iscenesættelse af teknologien er kraftigt præget af snævre erhvervsmæssige og økonomiske interesser samt et forsøg på fastholdelse af de eksisterende klimaskadelige samfundsstrukturer.
Magtfulde danske virksomheder og organisationer har i længere tid varmet op og forsøgt at gøde jorden for at promovere teknologien som et vigtigt tiltag i forhold til at imødegå Danmarks og verdens galoperende klimaudfordringer.
I disse dage står industrien på nakken af hinanden i medierne for at cementere den fortælling. Eksempler på overskrifter er: ”18 topchefer til regeringen: Power-to-X er fremtiden, men kun hvis staten investerer ti mia. kr.”[1] og ”18 førende PtX-aktører samles om anbefalinger til national strategi”[2]
Ved at satse på Power-to-X kommer vi til skabe en ny version af en af de største fejltagelser i dansk energi- og klimapolitik, nemlig den massive brug af biomasse til energiproduktion.
Hvad er Power-to-X?
I et Power-to-X-anlæg kan man med elektricitet omdanne CO2 til flydende brændstoffer (E-fuels), der kan bruges til f.eks. lastbiler, skibe og fly.
Det lyder jo umiddelbart som en god ide. Så kan man bruge de stigende mængder af vindmølle- og solcellestrøm til at producere nye brændstoffer til transport samtidig med, at man trækker noget af den uønskede CO2 ud af atmosfæren.
Men et af problemerne er, at man IKKE satser på at trække CO2 ud af atmosfæren. I stedet vil man fange CO2 fra afbrænding af biomasse i de store kraftvarmeværker, fra afbrænding af affald samt fra store CO2-udledere i industrien som f.eks. cementproduktion.
Business-as-usual
Ledende virksomheder er i gang med at italesætte og stemple teknologien som klimarigtig, da man foregiver, at alt, der har været igennem et Power-to X-anlæg, er CO₂-neutralt. På samme måde som biomasse officielt er blevet regnet for CO₂-neutralt, selvom det ikke er tilfældet.
Ved at satse på Power-to-X vil vi blive låst fast til afbrænding af biomasse og affald og til mange af de nuværende CO2-udledende industrivirksomheder i al evighed.
Det er nødvendigt at reducere vores enormt høje forbrug af biomasse til afbrænding, og vi ønsker også at nedbringe affaldsmængderne markant, så en meget større andel af vores nuværende affald kan genanvendes og genbruges.
Er der først investeret mange milliarder i Power-to-X, vil det være meget sværere at argumentere for en fraskæring af de grundelementer, som teknologien er afhængig af nemlig biomasse, affald og cementproduktion.
Power-to-X er en lappeløsning, som bevarer en produktion, et system og en struktur, der ikke i sig selv er klimarigtig.
Store virksomheder løber med magten
I Danmark får Power-to-X opmærksomhed fra både investorer og politikere. Ørsted vil bygge en gigantisk Power-to-X-fabrik i Storkøbenhavn, og regeringen har indgået en aftale med Holland, der vil investere en milliard kroner i fremtidige anlæg i Danmark.
I et interview med Danmarks Radio beskriver klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen teknologien som et ”erhvervseventyr for Danmark”[3]
Teknologien er også en væsentlig del af den klimaaftale for energi- og industrisektoren, som et stort flertal af Folketingets partier blev enige om 22. juni 2020[4].
Brancheorganisationen Dansk Energi har taget initiativ til at samle 17 af Danmarks ledende virksomheder inden for produktion af energi og de største danske forbrugere af energi-intensive brændstoffer med henblik på at komme med konkrete anbefalinger til en Power-to-X-strategi.
Anbefalingerne blev præsenteret på en konference den 19. november 2020 med titlen ‘Power-to-X: Brikkerne skal lægges nu’.
Her blev både rapport og anbefalinger officielt overrakt til klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, som i øvrigt også selv talte på konferencen.
Så lobbyaktiviteterne fra de magtfulde virksomheder virker, og de lykkes tilsyneladende med at integrere deres snævre erhvervsmæssige og økonomiske interesser i den politiske agenda.
Når man læser rapporten og anbefalingerne[5], fremstår det tydeligt, at virksomhederne er ved at tilrane sig yderligere magt.
I rapporten kan man bl.a. læse, at man ønsker en ”Kickstart af den danske PtX-indsats vha. subsidier og regulering”.
Passager som ”PtX kræver en helt anden forpligtende og agil samarbejdsform mellem industri og regering, end den som har været gængs praksis i Danmark” og anbefalingen af en klar struktur, ”hvor erhvervslivet løbende involveres og tages med på råd om fremtidige tilpasninger af PtX-strategien, og hvor regeringen sikrer sig en løbende rapportering af strategiens realisering” vidner om aktørernes virkelige agenda.
Man kunne nu nok også godt have regnet ud, at når spillere som Dansk Energi, Dansk Industri, Københavns Lufthavne A/S, Maersk, SAS Danmark og Dansk Shell er med, så er det ikke for deres grønne øjnes skyld.
[1] https://www.berlingske.dk/business/18-topchefer-til-regeringen-power-to-x-er-fremtiden-men-kun-hvis-staten
[2] https://www.idag.dk/article/view/751214/18_forende_ptxaktorer_samles_om_anbefalinger_til_national_strategi
[3] https://www.weekendavisen.dk/2020-38/ideer/den-groenne-transformer
[4] https://fm.dk/media/18085/klimaaftale-for-energi-og-industri-mv-2020.pdf
[5] https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2020-11/Anbefalinger-til-en-dansk-strategi-for-Power-to-X.pdf