Det er mere end 20 år siden, at journalisten og forfatteren, George Monbiot, sidst deltog i det engelske TV-program, BBC Question Time.
Da han fik muligheden i torsdags, spildte han bestemt ikke muligheden:
“Leave fossil fuels in the ground. It’s so simple”
Writer George Monboit says that as a result of oil and gas industry influence, the COP conferences are unsuccessfully “preventing climate breakdown” and not enough action is being taken#bbcqthttps://t.co/2kHxpCKH5Spic.twitter.com/SX1kzi2CH3
”…med mindre vi lader de fossile brændstoffer være i undergrunden, har vi absolut ingen chance for at forhindre klimasammenbrud.
Det er ligesom at gå på en slankekur og sige, ja, jeg spiste en gigantisk balje is og en enorm kage, men jeg spiste også noget salat, så hvorfor taber jeg mig ikke.
Det er ligegyldigt, hvor mange vindmøller man sætter op, det er ligegyldigt hvor mange solceller man sætter op, hvis ikke man pensionerer fossil infrastruktur, hvis ikke man lovgiver om, at man skal lade kul, olie og gas ligge, hvor det hører til, hvilket er i geologiske lag, bliver planeten kogt. Så simpelt er det.
Og som et resultat af den højst effektive og dødbringende fossile brændstoflobbyisme, som har været en ”bugbear” på disse konferencer lige siden starten i 1992.
Og at det nu er nået til et så latterligt punkt, at præsidenten for COP28 i sit daglige job er adm. direktør for de Forenede Arabiske Emiraters olie- og selskab, ADNOC, som i øjeblikket ekspanderer sin olieproduktion.
Det er, hvad der har modarbejdet de simple ting, det er nødvendigt at gøre.
Og mens vi venter og venter, går årene, og vi har så få år tilbage nu, at vi skal foretage drastisk handling, hvis vi skal undgå, hvad der meget vel kunne være kollaps af jordens systemer, og dette er den største fare, som menneskeheden nogensinde har stået overfor og af design, som et resultat af den fossile brændstofindustris enorme undertrykkende magt, dumper vi.”
Indianeren i den ecuadorianske regnskov, som forsøger at fjerne olie fra sin krop.
Forleden dag ryddede jeg op i mine gamle papirer og noter. Her fik jeg et sørgeligt gensyn med det billede, jeg så for første gang i starten af 90’erne. Det bragte mig tilbage til 1994, hvor jeg som aktivist i regi af Foreningen for International Bæredygtig Udvikling (FIBU) bl.a. skrev breve til de mange olieselskaber, som allerede dengang havde haft mangeårige koncessioner i den ecuadorianske regnskov.
Vi anmodede olieselskaberne om at tage kontakt til de mange indianske organisationer og samfund samt udvise respekt for den oprindelige befolkning. Allerede dengang var der massive forureninger med olie og kemisk affald.
Vandet, som Amazonas’ befolkning drikker, fisker i, bader i, og bruger til madlavning, blev forgiftet. Deres vigtigste næring, fiskene, forsvandt.
Nu afdøde Ritt Bjerregaard skrev i 1991 [1]: ”Sjældne gange ser du et billede, der fanger dit blik. Jeg så sådan et foto forleden. Et billede af en muskuløs mand i regnskoven.
Ved første øjekast er det eneste unaturlige i billedet en rød plastikspand på størrelse med dem, store institutioner herhjemme køber marmelade i. Og alligevel… Noget siger mig, at det ikke kun er plastikspanden, der generer mine øjne. Jeg kikker igen. Det er mandens ben. De er sorte, glinsende sorte, som kun olie kan glinse.
”Disse er vore søer, dette er vores jord”, står der i billedteksten. Manden der har udtalt ordene er indfødt, indianer. Vi kalder ham primitiv, fordi hans slægt har boet i regnskoven i tusinder af år uden at ødelægge den.
I dag går han ud i søerne, ikke længere for at fange fisk, men for at rydde op efter de mange olieselskaber, hvis ejere tænker mere på økonomisk udvikling i privatøkonomien end på bæredygtig udvikling for deres børnebørn. Det er disse ejere, vi normalt kalder for civiliserede folk.
Billedet gør mig vred, fordi såkaldt civiliserede folk opfører sig som svin, når de kommer uden for deres egen dagligstue – den vestlige verden.”
Ritt Bjerregaard fortsætter: ”Jeg har tit haft det lidt mærkeligt, når jeg taler om den globale verden, vi lever i. For hvordan ser den egentlig ud? Eller om den bæredygtige udvikling – hvad vil det egentlig sige? Det bliver let floskler, som alle vi politikere kan lire af, men som er uden reelt indhold. Billedet af manden i regnskoven gør kravet om bæredygtigdygtig udvikling konkret.
Vi er oppe imod store kræfter, olieselskaber, banker, ja hele stater, der kun har en tanke i hovedet: Penge! Men de er ikke usårlige, og vores krav er ikke urimelige.”
Nu – i 2023 – er der gået 32 år siden Ritt Bjerregaard skrev ovenstående. Og hvad er der sket? Olieselskaberne har udvidet deres aktiviteter i hele Amazonas, og ødelæggelserne fortsætter i endnu højere grad.
Vores økosystemer er ved at kollapse, mens olie- og gasselskaberne fortsætter deres udvinding og salg af fossile brændstoffer over hele verden. De griner af os hele vejen til banken.
Det ser ud til, at de alligevel er usårlige….
Referencer
[1] Kamp for livet i Amazonas. Fotografier fra regnskoven, Ecuador, Arbejdermuseet, 1991. ISBN 87-982822-2-0/Saloprint
Olie Gas Danmark, som er brancheorganisation for den danske olie- og gasindustri, kører i øjeblikket en kampagne, der skal forsøge at overbevise os om de fossile brændslers berettigelse.
Fortsætter 40-50 års lobbyisme
Brancheorganisationen fortsætter dermed den sti og strategi, som olie- og gasindustriens lobbyister igennem 40-50 år har brugt til at bibeholde sine klimaskadelige forretninger.
Figur 1: Eksempler på Olie Gas Danmarks kampagne
Lær at genkende den fossile industris argumenter
Man kan genkende den fossile industris argumenter ved at tænke over, hvad argumenterne er designet til at gøre:
få os til at tro, at klimahandling vil skade os og især skade vores tegnebøger;
få os til at tro, at vi har brug for fossile brændstoffer;
prøve at overbevise os om, at klimaforandringer ikke er noget særligt.
Alt sammen røgslør for olie og gasindustriens løgne gennem et halvt århundrede, dens skadelige indvirkning på lokale miljøer og mennesker samt dens aktive medvirken til at skabe de kriser, som tårner sig op foran os.
På vej mod kollaps
Vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise og har brug for hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder. Den accelererende globale opvarmning leder os hen mod et kollaps af vores samfund og civilisation, som vi kender dem.
Vi kan ikke lade olie- og gasindustrien bringe vores og andre arters eksistensgrundlag i fare.
Med vanlig sans for at lave manipulatorisk skønmaleri af virkeligheden har regeringen sammen med en række partier netop præsenteret deres aftale [1] om Nordsøens fremtid.
For at finde ud af, hvad aftalen i virkeligheden drejer sig om og vurdere, hvilke konsekvenser det får for indvindingen af olie og gas, er man desværre nødt til at grave dybt ned i aftaleteksten, lovtekster samt en række andre dokumenter og gennemgå dem med tættekam.
I det arbejde støder man på en række uheldige delelementer i aftalen:
Aftaleelementer kan ikke ændres
a) En 2050-slutdato for al indvinding af olie og gas i Nordsøen
Aftaleparterne er enige om, at der indføres en 2050-slutdato (31. december 2050) for alle eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til olie- og gasindvinding i Danmark.
Slutdatoen kan IKKE fremrykkes, bl.a. fordi man ønsker forudsigelighed og tid til, at branchen og arbejdspladser kan omstille sig. 2050-slutdatoen vil blive tilføjet undergrundsloven ved et lovforslag snarest muligt.
Lige nu står vi en meget alvorlig klima- og biodiversitetsnødsituation, og det betyder, at det meste olie og gas skal blive liggende i undergrunden. Det er derfor en katastrofe, at slutdatoen ikke kan fremrykkes.
b) Frivillig aftale med selskaber, som berøres af slutdato
I dag eksisterer der en tilladelse i Nordsøen, som blev meddelt i 7. udbudsrunde, og som har en berettiget forventning om forlængelse til efter 2050, hvis der i fremtiden gøres fund.
Aftaleparterne er enige om, at der skal skabes lovhjemmel til, at der kan indgås en forhandlet, frivillig aftale om ændringer af tilladelser for de selskaber, der måtte berøres markant af en slutdato.
Hvad betyder det, at aftalen er frivillig? Normalt betyder frivillig, at man kan sige nej. Kan det pågældende selskab nægte at indgå en aftale og dermed forlænge sin tilladelse til efter 2050?
c) Aflysning af 8. udbudsrunde og alle fremtidige udbudsrunder
8. udbudsrunde aflyses, og der skal ikke skal være flere udbudsrunder i fremtiden.
Der er dog den lille finte, at ny efterforskning stadig kan ske igennem de allerede eksisterende muligheder i såkaldte minirunder og naboblok.
Og hvad betyder så det?
I henhold til undergrundslovens § 12, stk. 1 [2], kan tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas tildeles efter 4 forskellige procedurer [3]:
1) Almindelig udbudsrunde (stopper).
2) Mini-runde (fortsætter).
3) Åben Dør proceduren (stopper).
4) Naboblokprocedure, (fortsætter).
De almindelige udbudsrunder, hvor det er staten, som inviterer til efterforskning efter fossile brændsler, stopper ved indgåelsen af den aktuelle aftale.
De såkaldte minirunder fortsætter. En minirunde er i virkeligheden blot betegnelsen for en uopfordret ansøgning fra en virksomhed om at få lov til at efterforske og udvinde olie og gas i et nyt område.
Åben Dør proceduren har historisk været anvendt, når procedurerne under pkt. 1) eller 2) ikke er skønnet at være hensigtsmæssige. Her har klima-, energi- og forsyningsministeren kunnet give tilladelser inden for nærmere angivne områder. Denne mulighed har dog ikke været anvendt de senere år. Denne procedure stopper ved indgåelsen af den aktuelle aftale.
Naboblok-proceduren fortsætter. Her kan der gives nye tilladelser til selskaber, der allerede er aktive i et naboområde. Proceduren kan anvendes, når særlige geologiske eller produktionsmæssige forhold er til stede.
En vigtig detalje er, at aftaleparterne har besluttet at indgå aftalen som et såkaldt politisk forlig for så vidt angår, at 2050-slutdatoen ikke kan fremrykkes samt bevarelsen af muligheden for minirunder og nabobloktilladelser, hvilket betyder, at der ikke kan ændres væsentligt ved disse forhold uden enighed.
Når der er tale om et forlig, har partierne i forliget nemlig politisk vetoret over for ændringer, så længe forliget gælder. Hvis en regering ønsker ændringer i en lov, der er en del af et forlig, skal regeringen altså have alle aftalepartierne til at acceptere ændringerne – og de har ret til at sige nej [4].
I realiteten er det dermed meget vanskeligt at foretage ændringer og kan kun lade sig gøre, hvis Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative alle siger ja.
Indvinding af olie og gas fortsætter
Med den aktuelle aftale er det i realiteten kun stoppet for de almindelige udbudsrunder, som påvirker den fremtidige olie- og gasudvinding i Nordsøen.
Klimarådet udarbejdede i sommeren 2020 en vurdering af klimaperspektiverne i at gennemføre eller aflyse 8. udbudsrunde [5].
De fandt, at den ottende rundes licenser kun ville producere beskedne mængder i forhold til den eksisterende indvinding og det forventede forløb for indvinding.
Med de gældende licenser samt fremtidige minirunder og nabobloktilladelser vil der frem mod 2050 blive indvundet anseelige mængder olie og gas.
Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt.
Den nyeste prognose for produktion af olie og gas på lang sigt er vist i Figur 1 og Figur 2 sammen med forbrugsprognosen [6]. Efter 2030 er der med prikker angivet et forbrug lig forbruget i 2030.
Forbrugsprognosen repræsenterer et forløb, hvor det antages, at der ikke implementeres virkemidler udover dem, der allerede i dag er vedtaget med politisk flertal.
Forbrugsprognosen er derfor ikke en prognose for det fremtidige energiforbrug, men en beskrivelse af den udvikling, som under en række forudsætninger om teknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling mv. kan forekomme i perioden frem til 2030.
Figur 1: Produktion og langsigtet prognose for olie
Der forventes et fald i olieproduktionen indtil 2022, særligt i 2020 og 2021 på grund af genopbygning af anlæggene på Tyra feltet, se evt. Historisk investering i olie og naturgas. Når Tyrafeltet igen tages i brug fra 2023, forventes olieproduktion at stige. Produktionen forventes generelt at aftage fra 2026.
Hvis de teknologiske ressourcer og efterforskningsressourcerne medregnes, skønnes Danmark igen at kunne blive nettoeksportør af olie i et enkelt år (2028).
Figur 2: Produktion og langsigtet prognose for salgsgas
I 2020 og 2021 forventes et markant fald i produktionen af salgsgas på grund af genopbygning af anlæggene på Tyra feltet. I det forventede forløb overstiger produktionen igen forbruget i perioden 2022 til og med 2035, hvor Danmark vil blive nettoeksportør af gas. Danmark skønnes dermed at være nettoeksportør til og med 2035 bortset fra årene 2020 og 2021.
Hvad siger olieindustrien?
Når man skal vurdere den klimamæssige virkning af et tiltag, er det meget nyttigt at kigge på industriens reaktioner. Er reaktionerne positive, kan man næsten være sikker på, at tiltaget har et attraktivt økonomisk udbytte for de involverede selskaber, men også at den klimamæssige effekt ikke nødvendigvis er positiv.
Et par af overskrifterne fra medierne lyder: ”Olieindustrien jubler over udsigt til mere olieproduktion” [7] og ”Den største oliespiller i Danmark kalder Nordsø-stop »positivt«” [8].
De faste rammer i olieaftalen giver industrien sikkerhed for, at produktionen ved de eksisterende felter kan udvides, mens slutdatoen i 2050 ifølge analytiker er uden reel effekt, da produktionen ville have ophørt alligevel.
Dermed er industrien nu sikret faste rammer de kommende 30 år – et drømmescenarie for de fleste erhverv.
Den franske oliekoncern Total glæder sig over aftalen.
»Det væsentlige er, at aftalen muliggør, at det tilbageværende potentiale kan realiseres ved brug af den eksisterende infrastruktur i Nordsøen gennem minirunder og nabobloktilladelser«, lyder det i en skriftlig kommentar fra Ole Hansen, der er ansvarlig for udviklingen af Totals danske Nordsø-aktiviteter [7].
Hvilke konsekvenser får aftalen?
Til pressemødet ved præsentationen af den nye aftale hørte man udtalelser som ”Aftalen sætter en ny, grøn kurs for Nordsøen…”, ”Vi sætter nu et endeligt punktum for den fossile æra…”, ”Det her er en historisk aftale og er et enormt grønt fremskridt…”, ”Det er en stor dag for alle os, der tager klimaudfordringen seriøst.”, ”Danmark skal være et grønt foregangsland, som hele verden kan finde inspiration i”. [9]
Helt ærligt, det er da næsten til at kaste op over.
Med de gældende tilladelser til indvinding samt fremtidige minirunder og nabobloktilladelser vil der med aftalen om Nordsøens fremtid stadig blive indvundet anseelige mængder olie og gas frem mod 2050.
2050-slutdatoen kan ikke fremrykkes, og muligheden for minirunder og nabobloktilladelser bevares. Aftalen om disse elementer er lavet som et forlig, hvilket betyder, at der kun kan foretages ændringer, hvis Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Konservative alle siger ja.
Slutdatoen i 2050 er ifølge flere analytikere uden reel effekt, da produktionen ville have ophørt alligevel.
Olie- og gasindustrien har med aftalen fået et drømmescenarie, som sikrer dem faste rammer de kommende 30 år og samtidig giver sikkerhed for, at produktionen ved de eksisterende felter kan udvides.
Politikere fører os mod selvmord
Lige nu står vi i en meget alvorlig klima- og biodiversitetsnødsituation, og videnskaben siger tydeligt, at det meste olie og gas skal blive liggende i undergrunden. Vi har udskudt den nødvendige handling så længe, at vi nu står helt ude ved kanten.
Aftalen om Nordsøens fremtid, som binder os til fortsat udvinding af fossile brændsler de næste 30 år, er ikke mindre end en katastrofe.
Når politikere kan tale så positivt om aftalen, viser det endnu engang, at de med al tydelighed stadig vælger at overhøre videnskaben, som siger, at vi har brug for hurtige, vidtrækkende og hidtil usete forandringer på alle samfundsområder.
FN’s generalsekretær Antonio Guterres adresserede i onsdags den alvorlige trussel om klimaforandringer i en tale om planetens tilstand [10].
”Menneskeheden fører krig mod naturen. Dette er selvmord. Naturen slår altid tilbage – og det gør den allerede med voksende kraft og raseri. Biodiversitet kollapser. En million arter er i fare for udryddelse. Økosystemer forsvinder foran vores øjne … Menneskelige aktiviteter er roden til vores nedstigning mod kaos. Men det betyder, at menneskelig handling kan hjælpe med at løse det.”
At skabe fred med naturen er den afgørende opgave i det 21. århundrede. Det skal være den øverste, højeste prioritet for alle, overalt.”
Antonio Guterres
Politikerne leder med deres tavshed om sandheden samt med den manglende handling samfundet mod lidelse, elendighed og kaos. De har valgt at stille sig på den forkerte side af historien.
Det kan befolkningen ikke acceptere længere.
[1] ”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december 2020”. https://kefm.dk/Media/0/3/Nords%C3%B8aftale%20(2).pdf
